Individualistisk anarkisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Gjort tekst mere specifikt, rettet misforståelser og tilføjet ideologisk analyse.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Forsættelse af sidste redigering.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 5:
De to vigtigste elementer, der er ført videre i den individualistiske anarkisme, er Stirners udgangspunkt i det enkelte individ, frem for samfundet eller lignende begreber, og [[egoisme]]n, der betyder, at individet kun erkender og forfølger det der måtte være i hans/hendes interesse. Individualistiske anarkister er således mennesker, der mener at [[anarkisme]]n er i deres bedste interesse.
 
Kendetegnende for individualistiske anarkister er ofte, at de har mindre forbindelse til den bredere anarkistiske bevægelse og særligt den etablerede libertære venstrefløj, der af mange ellers ses som anarkismens udgangspunkt. Individualistisk anarkistisk praksis modsætter sig særligt andre ideologier på venstrefløjen, som ofte ønsker en organiseret og systematisk overgang til det post-kapitalistiske samfund. Her mener individualistiske anarkister, at revolutionen bliver på bekostning af individets suverænitet, og derfor prioriteres det personlige oprør, der undergraver det systematiserede samfund, over revolutionen, som blot udskifter et system med et nyt.
 
I det personlige oprør forsøger man ofte i stedet for politisk aktivisme i højere grad at skabe sit eget liv udenom det alment accepterede, der bådeer kritisereskendetegnet fraaf anarkistiskanerkendelse ogfor personligsamfundets sidenormer iog stedetlove, som regnes for at engagereunderordne sigindividets naturlige krav på ejendommelighed i politiskeet prædetermineret levned med henblik på at tilfredsstille en elite eller - som Stirner så det - en abstrakt tanke, der ikke tjener andet end sig bevægelserselv. IndividualistiskeIndividualistisk anarkisme har historisk været domineret af en socialistisk overbevisning, hvor afskaffelsen af den private kapital regnes som en spontan konsekvens af den menneskelige vilje og de økonomiske love i et samfund bestående af frigjorte individer. Hovedsageligt har dette været en markedsdrevet socialisme, hvor virksomheder og banker er kooperativt ejet og styret af detssine arbejdere eller medlemmer, men der findes også såkaldte egoistiske kommunister, der går ind for en slags gensidig og frivillig pagt om kommunisme baseret på medlemmers overbevisning om, at slags mangel på styreform er i hver medlems personlige interesse.
 
Denne form for anarkisme blev efter Max Stirner især praktiseret af de såkaldte "Boston-anarkister", der i slutningen af [[1800-tallet]] var aktive i [[USA]]. Mange af disse anarkister var også meget inspireret af [[Pierre-Joseph Proudhon]]s [[mutualisme]], som kontribuerede meget økonomisk teori til bevægelsen. Mest kendt fra denne gruppe er [[Benjamin Tucker]] som udgav en stor mængde skrifter, der agiterede for denne filosofi<ref>[http://flag.blackened.net/daver/anarchism/tucker/tucker.html Udvalg af Tuckers skrifter i digital form i Anarchist Library]</ref>.
 
Omkring midten af det 20. århundrede opstod en ny undergren af individualistisk anarkisme, [[anarko-kapitalisme]], som økonomen [[Murray Rothbard]] ofte ses som grundlægger af. Ideologien er resultatet af en sammenblanding af den østrigske økonomiske skole og individualistiske anarkisme, men er hos øvrige anarkistiske bevægelser ikke anerkendt som sand anarkisme. Hos socialanarkister skyldes det, at kapitalisme i sig selv er set som en autoritær hierarkisk samfundsorden, der er anarkisme modstridende. Mange individualistiske anarkister mener dog, at privat ejerskab af kapital, der er det definitive karaktertræk for kapitalisme, kommer fra restriktioner på den frie konkurrence. Hvis alt statsligt intervention i markedet ophørte ville kapitalismen derfor udkonkurrere sig selv.
 
På den modsatte side af spektrummet findes også såkaldte egoistiske kommunister, der går ind for en gensidig og frivillig pagt om kommunisme baseret på hvert medlems overbevisning om, at den slags mangel på styreform er i hver medlems personlige interesse. Denne ideologi er meget niche, men har i de sidste år fået en langsomt voksende popularitet på internetfora og sociale medier, især på grund humoren i sit for mange selvmodsigende navn.
 
== Litteraturhenvisninger ==