Individualistisk anarkisme: Forskelle mellem versioner

Omkring midten af det 20. århundrede opstod en ny undergren af individualistisk anarkisme, [[anarko-kapitalisme]], som økonomen [[Murray Rothbard]] ofte ses som grundlægger af. Ideologien er resultatet af en sammenblanding af den [[den østrigske skole|den østrigske økonomiske skole]] og individualistiskeindividualistisk anarkisme, men er hos øvrige anarkistiske bevægelser ikke anerkendt som sand anarkisme. Hos socialanarkister skyldes det, at kapitalisme i sig selv er set som en autoritær hierarkisk samfundsorden, der ikke er anarkismekongruent modstridendemed den almene anarkismes anti-hierarkiske krav. Mange individualistiske anarkister mener dog, at privat ejerskab af kapital, der er detkapitalismens definitive karaktertræk for kapitalismeaspekt, kommer fra restriktioner på den frie konkurrence. Hvis alt statsligt intervention i markedet ophørte ville kapitalismen derfor udkonkurrere sig selv. Den fundamentale teoretiske forskel på anarko-kapitalismen og de øvrige individualistiske anarkistiske skoler er værditeori. Anarko-kapitalisterne, der som sagt hovedsageligt består af tilhængere af den østrigsk skole eller den [[neoklassisk økonomi|den neoklassiske]] [[chicagoskolen|Chicagoskole]], har taget afstand fra arbejdsværditeorien og har adopteret den nu paradigmatiske subjektive værditeori. Arbejdsværditeorien har været fundamentet for mange øvrige individualistiske anarkisters overbevisning om, at kapitalismen er afhængig af en i det frie marked intervenerende institution, der begrænser muligheden for priserne (især på arbejdskraft) i at bevæge sig mod den ekvilibriumstilstand, der er styret af de økonomiske love. Andre socialistiske markedsanarkister som [[Silvio Gesell]] har taget afstand fra alt værditeori, og Max Stirners filosofi kan også fortolkes som at være økonomisk værditeori modstridende. "Jeg forordner ingen ret, derfor behøver jeg heller ikke at anerkende nogen. Hvad jeg formår at tiltvinge mig, det tiltvinger jeg mig, og hvad jeg ikke tiltvinger mig, det har jeg ingen ret til; jeg trøster mig ikke med min ufortabelige, og jeg bryster mig heller ikke af den." (Den eneste og hans ejendom, anden afdeling: Jeg, kapitel 2: Ejeren, del 1: Min magt)