Belejringen af Yorktown: Forskelle mellem versioner

'''Belejringen af Yorktown''' i [[1781]] var en sejr for en [[USA|amerikansk]]-[[Frankrig|fransk]] styrke ledet af general [[George Washington]], [[Marquis de La Fayette]] og den franske general [[Jean-Baptiste Donatien de Vimeur]] over den [[Storbritannien|britiske]] hær ledet af general [[Charles Cornwallis]]. Overgivelsen til Cornwallis' hær fik den britiske regering til at fremforhandleforhandle en fredsaftale i [[den amerikanske uafhængighedskrig]].

Da general Rochambeau mødte general Washington i [[Wethersfield (Connecticut)|Wethersfield]], i [[Connecticut]] den [[22. maj]] 1781 for at bestemme deres strategi mod briterne, blev de enige om planer om at gå mod [[New York City]], som var besat af omkring 10.000 mænd under general [[Henry Clinton]], den øverste britiske kommandant.

Imens kom der melding fra general Lafayette i [[Virginia]] om, at Cornwallis havde indtaget defensive stillinger i [[Yorktown (Virginia)|Yorktown]] i [[Virginia]] ved [[York River (Virginia)|York River]]. Cornwallis havde ført et felttog i de sydlige kolonier og havde erobret et stort område, men hans hær på 7000 mænd blev tvunget til at opgive sit herredømmeherredømmet over de sydlige kolonier og trække sig tilbage til Yorktown for at få forsyninger og forstærkninger efter et intenst, toårigt felttog ledet af general [[Nathanael Greene]], som fik modpartens styrke reduceret ved at bruge den romerske feltherre Fabius` henholdende strategi. Under instruktioner fra Clinton flyttedelod Cornwallis flytte sin hær til Yorktown for at sammenslutteforene den med [[Royal Navy]].

Washington blev underrettet om felttoget i Virginia, mens han lå i lejr ved [[Dobbs Ferry]], i [[New York (delstat)|New York]] den [[19. juli]] [[1781]] og skrev, at "jeg er af den mening, at under disse omstændigheder burde vi anbringe en tilstrækkelig stor garnison i [[West Point]], efterlade nogle [[den kontinentale hær|kontinentale styrker]] og [[milits]]er til at beskytte landet mod New York og transportere resten (både franskmændene og amerikanerne) til Virginia, eftersom fjenden stadig har en styrke dér."

Admiral de Grasse sejlede med sin franske slagflåde på 28 skibe nordover mod Virginia. SamtidigSamtidigt, den [[21. august]], begyndte Washington at flytte sin hær sydovermod syd. Mens de marcherede sydovermod syd, ankom admiral de Grasses flåde til Chesapeake Bay. De Grasse besejrede admiral [[Thomas Graves]]' flåde i [[slaget ved Chesapeake]] og vandt kontrol over bugten. Cornwallis var nu strandet.

Washington og, Rochambeau, sammenog med Lafayettes styrker og 3000 af de Grasses mænd, ankom til Yorktown [[28. september]]. Tilsammen nærmede 17.000 mænd sig Cornwallis' lejr. Byen var snart omringet og under tung beskydning. [[14. oktober]] togindtog fransk–amerikanske styrker to betydelige britiske forter. Efter et mislykket modangreb tilbød Cornwallis overgivelse den [[17. oktober]]. To dage senere blev papirerne underskrevet, og han overgav sig officielt. Omkring 7000 britiske soldater blev fanger hos de amerikanske styrker.

En formel ceremoni fandt sted om morgenen efter slaget. Cornwallis nægtede at deltage af ren flovhed og hævdede, at han var syg. Ifølge en legende marcherede de britiske styrker til fløjtemelodien "The World Turned Upside Down", men der findes ingendet beviserer forikke dettebevist. Cornwallis' underordnede forsøgte først at overgive sig til den franske general Rochambeau, som skal have sagt "De tager fejl, generalen for vor hær er til højre" og førte ham så til Washington. Løjtnanten forsøgte så at overgive sig til Washington, som nægtede, da det ikke var Cornwallis selv. Han hævdede, at den underordnede skulle overgive sig til general [[Benjamin Lincoln]], Washingtons mindst yndede general, eftersom han ødelagde det sydlige felttog. Cornwallis' løjtnant tilbød på ceremoniel vis sværdet til Lincoln, men det blev ironisk afslået.

De britiske fanger bestod afvar omkring en fjerdedel af alle britiske styrker i de [[13 oprindelige kolonier|amerikanske kolonier]]. Da det skete, var det ikke klart, at Yorktown var klimakset i krigen, eftersamda briterne stadig rådede over nøgle[[havn]]e som New York City og [[Charleston (South Carolina)|Charleston]], [[South Carolina]]. Sporadiske kampe fortsatte efter overgivelsen ved Yorktown, og Washington troede., at krigen ville vare i endnu et år.

Men den [[britiske premierministre|britiske premierminister]] [[Frederick North]] trak sig, da han fik nyhederne om overgivelsen ved Yorktown. Hans efterfølger bestemte, at det ikke længere var i briternes interesse at fortsætte krigen, og forhandlinger blev sat i gangindledt. Briterne underskrev [[Parisaftalen (1783)|Parisaftalen]], anerkendte [[USA]] og lovede at fjerne alle britiske styrker fra landet.