Fjölsvinnsmál: Forskelle mellem versioner

I lang tid kendte man ikke forbindelsen mellem de to digte, men i 1854 viste Svend Grundtvig en forbindelse mellem den historie, der blev fortalt i ''Gróagaldr'' og den første del af den [[middelalder]]lige skandinaviske ballade ''Ungen Sveidal''/''Herr Svedendal''/''Hertig Silfverdal'' ([[The Types of the Scandinavian Medieval Ballad|TSB]] A&nbsp;45, [[Danmarks gamle Folkeviser|DgF]] 70, [[Sveriges Medeltida Ballader|SMB]] 18, [[Norske mellomalderballadar|NMB]] 22<ref>{{cite book|editor1-last=Jonsson|editor1-first=Bengt R.|editor2-last=Solheim|editor2-first=Svale|editor3-last=Danielson|editor3-first=Eva|title=The types of the Scandinavian medieval ballad|date=1978|publisher=Universitetsforlaget|location=Oslo|isbn=82-00-09479-0|edition=2nd}}</ref>). I 1856 bemærkede Sophus Bugge, at den sidste del af balladen stemmer overens med ''Fjölsvinnsmál''. Bugge skrev om dette i ''Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1860'', og kaldte de to digte ''Svipdagsmál''. Efterfølgende forskere har også brugt denne titel.<ref>[[Einar Ólafur Sveinsson]], "Svipdag's Long Journey," ''Hereditas'', Folklore of Ireland Society, Dublin, 1975.</ref>

 

 

Ved begyndelsen af ''Fjölsvinnsmál'' er Svipdag ankommet til et [[slot]] på toppen af et [[bjerg]]. Der møder han [[vogter]]en Fjölsviðr, der først beder ham forsvinde, men siden indleder en samtale, hvorunder han spørger Svipdag til hans [[Personnavn|navn]], hvilket han dog ikke får før Svipdag afslører det senere i digtet. Dernæst følger en længere række af [[spørgsmål]] frem og tilbage mellem de to, hvorigennem Svipdag finder ud af at Menglöð bor i slottet, som Fjölsviðr vogter. Han lærer også at ingen kan få adgang til slottet, undtagen en enkelt mand: Svipdag. Da giver Svipdag sit navn til kende, [[slotsport]]ene åbnes og Menglöð tager imod ham.