Henning Prins: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den.
der var 11 stiftere (ifl. Peter Øvig Knudsens "Hippie 1"), standardiserer format for bogomtale og fjerner nogle lidt for "anprisende" ord (underholdende, malende).
Linje 44:
Han var gift med tegneren [[Anne-Marie Steen Petersen]], karikaturtegner for bl.a. ''[[Politiken]]'' og forfatter til flere bøger om bl.a. [[Grundtvigskirken]] i København.
 
Henning Prins var en central skikkelse i [[1960'erne|60’ernes]] og [[1970'erne|70’ernes]] antiautoritære ungdomsoprør. Han var med i en lang række bevægelser og foreninger på venstrefløjen. I [[1961]] stiftedevar han medstifter af ''[[Gruppe 61]]'', som foretog de første udenomsparlamentariske aktioner mod [[NATO]], [[Vietnamkrigen]] og [[forbrugerisme]]n. I [[1970]] var han sammen med [[Leif Varmark]] skaber af ''Det ny samfunds'' [[Thylejren|sommerlejr i Thy]]. Samme år oprettede han, også med Leif Varmark, forlaget ''Sorte Fane'', der udsendte de vigtige bøger, ''Derfor svigter LO'' og ''På vej mod ekstra-parlamentarisme''. I [[1972]] skrev han sammen med [[Ebbe Kløvedal Reich]] ''Langelandsmanifestet'', en utopi for Danmark med centrum i kollektivbevægelsen.
 
Prins meldte sig ind i [[Venstresocialisterne]] i [[1967]], hvor han [[1968]]-70 var medlem af hovedbestyrelsen som repræsentant for den anarkistiske ''Farum partiforening'', (sammen med den senere forfatter [[Inge Eriksen]] og Peter Bording), og en periode sad han i redaktionen af partibladet ''VS-bulletin.'' Sammen med Leif Varmark oprettede Prins bladet ''[[HÆTSJJ]]'' med et lån fra [[Leif Panduro]]s ''Holdningsløse Tidende'', hvor det optrådte som et nys. Bladet blev dog hurtigt overtaget af [[Ole Grünbaum]] og [[Bjørn Nørgård]]. Prins sad også i redaktionen af det venstreorienterede blad ''SKUB''.
 
Henning Prins var en karismatisk skikkelse. Ifølge sin [[Anarkisme|anarkistiske]] grundholdning gik han ind for deltagerdemokrati og selvforvaltning, men hans [[polemisk]]e debatform, hvor han sjældent lod sine modstandere i tvivl om, hvad han mente om dem, skabte konflikt. I tilbageblik er der dog ingen tvivl om hans format og betydning for den danske venstrefløj.
hvor han sjældent lod sine modstandere i tvivl om, hvad han mente om dem, skabte konflikt. I tilbageblik er der dog ingen tvivl om hans format og betydning for den danske venstrefløj.
 
Som skønlitterær [[prosaist]] debuterede han i [[1989]] med skæmteromanen ''En skuffe fuld af penge''. Hans prosa kredser om konflikten mellem samfundet og den enkelte, således i den korte, slagkraftige roman om en mand, der udsættes for en grundløs [[incest]]-anklage (''Blodets bånd'' 1995), eller i den store [[novelle]] om en mand, der tilbringer sit liv i kørestol, isoleret, men med en sprække i væggen ind til naboen, en sprække, der også bliver til en sprække i hans sind (''Blues for en rullestol'' 1998).
Line 55 ⟶ 54:
I romanen'' Vejen til [[Nürnberg]]'' (2005) behandler han mange af de problemer, som blev tydeliggjort af [[nazisme]]n, men som stadig findes i brede [[essay]]istiske afsnit i den ellers knappe, handlingsorienterede historie.
 
I sine seneste bøger, den underholdende historiske romantrilogi, ''Heksen'' (2008), ''Ramsherred'' (2009) samt ''Stiftelsen'' (2010) skildrer Henning Prins malende en usædvanlig drengs opvækst i slutningen af [[1700-tallet]] og begyndelsen af [[1800-tallet]] med et stærkt blik for de ubønhørlige sociale love, hvorefter mennesker er nødt til at agere.
 
Af fagbøger har han skrevet ''Kogebog for kollektiver'', (1977), ''Grovkost for fattigfolk'', (1987) og den historiske og kunsthistoriske undersøgelse, ''På sporet af julemanden'', (2001).
 
Han er omtalt adskillige steder på [[Internettet]] i sammenhæng med forfatterskab og debat og har to hjemmesider: ''Forum Danorum'' der er et netforlag og ''KRITISK PORTAL'', der er et kunst- og kulturpolitisk webmagasin.