FN's havretskonvention: Forskelle mellem versioner

'''FN's havretskonvention''' ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: '''''The United Nations Convention on the Law of the Sea; UNCLOS''''') er en international [[havret]]lig [[konvention]], der definerer nationers [[rettighed]]er og ansvarsområder i forhold til deres anvendelse af verdenshavene. Konventionen udstikker en række retnignslinjerretningslinjer for søfart, [[miljø]] og administrationen af havets [[naturresurse]]r. Konventionen blev indgået i [[1982]] og erstattede fire traktater fra [[1958]]. Den trådte i kraft i [[16. november]] [[1994]] og er til dato ratificeret af 167 lande inklusive [[EU]]. Danmark ratificerede Havretskonventionen 16. november [[2004]].

Havretskonventionen indeholder (særligt i dens kapitel 12) en række særlige atiklerartikler der fokusere på '''beskyttelse af havmiljøet mod forurening'''. Disse artikler pålægger de deltagende stater en række særlige pligter i forhold til at beskytte havmiljøet, men tildeler dem også en række rettigheder (jurisdiktioner) til at kunne håndhæve internationale regler til beskyttelse af havmiljøet. Disse internationale miljøregler er ofte vedtaget af FN’s maritime organisation; [[International Maritime Organization|IMO]] og omfatter også regulering luftforurening fra skibe. Især håndhævelsen af det skærpede 0,5% svovlkravsvovl krav (i [[MARPOL 73/78]] Konventionens Annex VI), der træder i kraft 1. Januar 2020, og IMO's kommende regler om [[drivhusgas]]ser, har været genstand for diskussion i mange lande i forhold til hvorledes denne regel kan håndhæves gennem bestemmelserne i kapitel 12 i Havretskonventionen, særligt på det åbne hav.<ref>http://www.imo.org/en/MediaCentre/HotTopics/Pages/Sulphur-2020.aspx

I 2015 vedtog FN’s Generalforsamling ved Resolution 69/292, at DOALOS skulle søge at videreudvikle Havretskonventionen til at yde en bedre beskyttelse af havets ressourcer og sikre bæredygtig udvindelseudvinding af disse, især i de områder der befinder sig uden for nogen stats farvand også benævnt ”ABNJ” (Areas Beyond National Jurisdiction), hvilket omfatter det åbne hav. Arbejdet er sat til at pågå over en række sessioner der finder sted fra 2018 til 2020, hvilket skal resultere i vedtagelsen af en aftale om bedre beskyttelse af BBNJ (Biodiversity Beyond National Jurisdiction) under Havretskonventionen.