Forskel mellem versioner af "Tornedalsfinner"

Inden grænsen mellem [[Sverige]] og [[Finland]] blev draget i [[1809]] gennem [[Torne älv]] og [[Muonioälven]], var Tornedalen et flersprogsflersproget og flerkulturelt område, hvor [[Finsk (sprog)|finsk]] og [[samisk]] var de dominerende sprog. Finsk og relativt ensartet kultur dominerede den nedre del af Torne älvdal.

Tornedalingerne blev i 1999 en af Sveriges officielt anerkendte nationale minoriteter, og deres sprog er [[tornedalsfinsk (sprog)|tornedalsfinsk]] eller [[meänkieli]]. Alt efter hvilkethvilken opgørelsesmetode, der benyttes, så er der 30.000 – 150.000 tornedalsfinner.<ref>[http://www.perepis-2010.ru/results_of_the_census/tab5.xls Russian Census 2010: Population by ethnicity]</ref>

Der er forskellige definitioner af, hvad det vil sige at være tornedalsfinne. En geografisk definition omfatter befolkningen langs Torne älvelv. Mange i Torne älvselvs øvre løb kalder sig dog ikke for tornedalsfinner, mens der omvendt er mange i [[Kalix älv]]dal nord for Hoppet, som kalder sig for tornedalsfinner.

En anden definition er den finsktalende befolkning (og de personer som opfatter sig som etniske tornedalsfinner) på den svenske side af Torne, Muonio- og [[Könkämä älv]]ene, det vil sige i [[Kiruna kommun|Kiruna]], [[Pajala kommun|Pajala]], [[Övertorneå kommun|Övertorneå]], [[Haparanda kommun|Haparanda]] og [[Gällivare kommun]]er.<ref>{{webbref|url=http://www.ne.se/tornedalingar|titel=tornedalingar|hämtdatum=3. maj 2012|verk=Nationalencyklopedin}}</ref> Men adskillige i [[Malmfälten]] kalder sig ikke for tornedalinger udenmen oftere malmfältsbormalmfältsboere. I Kiruna kommunkommune findes et antal individer, somder kalder sig for ''lantalaiset'' eller [[Kvenere|kväner]] på svensk. (''[[Lantalainen]]'' skal have været samernes finsksprogede betegnelse påfor dem, som drev [[jordbrug]] og eventuelt havde [[rendrift]] som en bibeskæftigelse eller overlod rendriften af egne regner til professionelle renholdere.)

Selvbetegnelsen på [[meänkieli]] blandt mange indbyggere i nedre Tornedalen er ''tornionlaaksolainen'' ’tornedaling’. I den finske del af af Tornedalen forekommer også terminologien ''lappalainen'' for den del af befolkningen, som ikke er samer og som bor i [[Lapin maakunta|finsk Lappland]] (i den finske del af Tornedalen); en anden betegnelse er ''peräpohjolaiset'' for befolkningen i området [[Norrbotten]] (finsk: ''Peräpohjola''), som omfatter en stor del af den finske del af Tornedalen. Den finske betegnelse for svenske tornedalingar er ''länsipohjalaiset'' (västösterbottningar). ''Tornedalsfinner'', som den svenske stat tidligere benævnte den finsktalende befolkning i Tornedalen, er en udgået betegnelse,<ref>{{webbref|url=http://www.ne.se/tornedalsfinnar|titel=tornedalsfinnar|hämtdatum=3. maj 2012|verk=Nationalencyklopedin}}</ref> ligesom ''norrbottensfinner''.

DetDer findes altså relativt mange tornedalinger, som kalder sig tornedaling, svensk, [[Samer|same]], [[Kvener|kvän]] og/eller ''lantalainen''; et fåtal kalder sig for [[finner|finne]] eller [[sverigefinner|sverigefinne]], alt beror på de sociale omstændigheder, som definerer [[etnicitet]]en.

De ældste ikke -samiske bosætninger i Tornedalen kan dateres til perioden fra år 1000 til år 1100. Befolkningen har sine primære rødder i det vestlige og det østlige Finland, [[Savolax]], Nordfinland og Sverige, men er også kulturelt assimilerede samer.

Adskillige tornedalinger har før dette været samer, som blev til jordbrugere, mender somdog fortsat ejerejede rener.

== NotableKendte tornedalinger ==