Bipolar affektiv sindslidelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettet diverse sproglige og grammatiske mangler. |
Kim Bach (diskussion | bidrag) tilføjede kilder på påstande omkring forekomst og forskelle mellem kønnene |
||
Linje 18:
'''Bipolar affektiv sindslidelse''' eller '''maniodepressiv sindslidelse''' er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til [[mani (sindstilstand)|mani]] eller den lettere [[bipolar affektiv sindslidelse#Hypomani|hypomani]]. Samme personer rammes som regel også af alvorlige [[depression]]er, men [[symptom]]er på depression kan også forekomme i maniske perioder. Alternativt kan episoderne være blandede med intensive og hurtige skift mellem disse.
Symptomerne bliver som regel værre med tiden. Uden [[Bipolar affektiv sindslidelse#Behandling|behandling]] risikerer den syge kroniske funktionsnedsættelser. Med forebyggende [[Lægemiddel|medicinering]] er prognosen god. Mange er symptomfrie i flere årtier og mellem sygdomsperioderne ([[neutralt stemningsleje]]) fungerer personen som regel normalt.{{kilde mangler|dato=august 2017}} Forløbet påvirkes af ydre faktorer som miljø og [[stress]]. Mellem 1 og 3 procent af befolkningen rammes af bipolar lidelse.<ref name="Lancet2016"/> Mange rammes første gang når de er mellem 15 og 30 år. Grunden er ikke fuldt ud belyst, men arvelige og sociale belastninger regnes for de vigtigste riskofaktorer. Bipolar lidelse og [[skizofreni]] har til dels en fælles genetisk baggrund. Bipolar lidelse er lige udbredt hos mænd og kvinder, men flere kvinder end mænd rammes af unipolare depressioner.
Lidelsen deles op i [[Bipolar affektiv sindslidelse#Bipolar lidelse type I|bipolar I]], [[Bipolar affektiv sindslidelse#Bipolar lidelse type I|bipolar II]], [[Bipolar affektiv sindslidelse#Cyklotymi|cyklotymi eller rapid cyckling]] og andre typer alt efter hvordan stemningslejet forandres. Hypomani kendetegner type II, som forholdsvist sjældent udvikler sig til type I med alvorlige manier. Hypomanier går ofte hånd i hånd med en følelse af opstemthed og velbefindende. Alvorlige [[bipolar affektiv sindslidelse#Mani|manier]] fører ofte til hospitalsindlæggelse og [[psykose]]r. Verdenssundhedsorganiastionen ([[WHO]]) vurderede i 2004 bipolar lidelse til at være den 12te mest udbredte af de 20 mest invaliderende sygdomme.<ref>
Linje 251:
=== Noter ===
{{Reflist|2
<ref name="Lancet2016">{{cite journal | vauthors = Grande I, Berk M, Birmaher B, Vieta E | title = Bipolar disorder | journal = Lancet | volume = 387 | issue = 10027 | pages = 1561–1572 | date = April 2016 | pmid = 26388529 | doi = 10.1016/S0140-6736(15)00241-X}}</ref>
<ref name="IRoPsyc_22_5_2010">{{cite journal | vauthors = Diflorio A, Jones I | title = Is sex important? Gender differences in bipolar disorder | journal = International Review of Psychiatry | volume = 22 | issue = 5 | pages = 437–452 | date = 2010 | pmid = 21047158 | doi = 10.3109/09540261.2010.514601}}</ref>
}}
=== Trykte kilder ===
| |||