Wenzel Anton von Kaunitz: Forskelle mellem versioner

Kaunitz blev født i [[Wien]] som søn af Maxmilian Ulrich Kaunitz og Marie Ernestine née von [[Ostfriesland]]-[[Rietberg]]. Familien Kounic er en gammel [[Bøhmen|bøhmisk]] adelsslægt fra regionen [[Mähren]]. Fra barnsben var Kaunitz udset til at skulle blive præst, men det ønskede han ikke selv. Han kom derfor i stedet til at studere jura i Wien, [[Leipzig]] og [[Leyden]]. I løbet af sin karrierer var han [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] ambassadør i [[Torino]] (1741), siden blev han minister i [[Østrigske Nederlande|De habsburgske Nedrelande]]s regering. Under fraværet af dennes hersker [[Karl 7. (Tysk-romerske rige)|Karl 7.]] og efter dennes guvernør og ærkehertuginde [[Maria Anna af Østrig (1718-1744)|Maria Anna af Østrigs]]s død, fungerede Kaunitz stort set som regeringsleder i perioden (oktober 1744 til juni 1746). I 1746 blev han tvunget til at forlade [[Bruxelles]] efter at rigets styrker blev slået af de franske styrker og han flyttede derfor med regeringen først til [[Antwerpen]] og senere til [[Aachen]], hvor han kom til at repræsentere det [[Tysk-romerske rige|Det tysk-romerske Rige]] ved Aachens kongres ved afslutningen af [[østrigske arvefølgekrig]] (1748). Han blev ligeledes ambassadør i [[Versailles]] fra 1750 til 1753, hvor han blandt andet spillede en væsentlig rolle i forbindelse med den senere [[Slægten Bourbon|Bourbon]]-[[Huset Habsburg|Habsburg]] alliance. Kaunitz havde længe været en stærk modstander af den [[England|anglo]]-[[Østrig|østrigske]] alliance, der havde eksisteret siden 1731.

Kaunitz grundlagde det østrigske [[Statsråd|''Staatsrat'']] i 1761, der skulle overvåge omstruktureringen af hæren under [[Leopold Josef, grev von Daun|Daun]], samt at arbejdede hen imod at lægge kirken ind under staten. Han var præget af [[Oplysningstiden]]s tanker og blandt hans mål var også bedre uddannelse af [[Almue|almuen]].