Arne Bang: Forskelle mellem versioner

 

== Familie ==

Arne Bang var søn af Bertha Johanne Schou (22.7.1875-18.4.1954) og kunstneren [[Christian Bang|Hans Peter Carl Christian Bang]] (1868-1950). Han var bror til Edel Wagner (1898-1978) samt glasdesigner og arkitekt [[Jacob E. Bang]] (1899-1965).

 

 

Arne Bang er begravet på kirkegården i [[Fensmark]].

 

== Uddannelse/ Ansættelser ==

Det blev tidligt bestemt, at Arne Bang skulle på Billedhuggerskolen på Kunstakademiet. Han tog forberedelseskurser til Akademiet på Teknisk skole og var i lære hos billedhuggeren Niels Hansen (1880-1946) i 1917-19. I læretiden deltog han bl.a. i restaureringen af Marmorbroen ved Christiansborg.

 

 

== Skulptur ==

Bangs skulpturer er motivmæssigt klassiske, men han foretog indimellem nogle utraditionelle og dristige valg. Stilmæssigt er der store variationer i hans værker, der ofte blev bearbejdet i årevis. Den livløse nøgne unge mand fra ''Den Faldne Kriger'' (skabt i 1929, udstillet i 1932 og opsat i 1942 som mindesmærke for de faldne i 1940) besidder en klassisk elegance. Portrættet af digteren ''Sophus Clausen'' (påbegyndt i 1928) nærmer sig en kærlig karikatur på grund af modsætningen mellem de stramme linjer i figurtegningen og placeringen af ham i en muslingeskal omgivet af små puttier og en symbolsk lyre. Den gigantiske ''Fladså-trold'' (1944), er plump og grim som kun en trold kan være. I 1945 vakte Bang også stor opmærksomhed med udstillingen af et kæmpe hoved i cement på KE.

 

Bang artikulerede sit syn på skulptur i tre artikler om billedhuggerne Hans W. Larsen, Aage Nielsen Edwin og H. Luckow-Nielsen i Samleren i 1943 og 1944. Her skriver han bl.a. at ”at skulptur ikke blot er form” og han taler begejstret om” kunst der taler til hjertet og ikke til forstanden”. Han skriver desuden, at Nielsen-Edwin er et ”straalende Eksempel paa, hvorledes ganske dagligdags ting beaandes gennem kunstnerens gengivelse af det sete”.

 

== Udsmykninger ==

Arne Bang udførte udsmykninger til kirker, virksomheder, rådhuse, skoler og et kapel samt gravmonumenter og mindesmærker. En del af udsmykningerne er i dag forsvundet. Blandt udsmykningerne er ''Keramisk kort over Nordsjælland'' (1937) samt et Urskive-relief inspireret af folkesangen ”De 12 Hellig Ting” (1937), relieffer til Lille Næstved Skole (1940), [[Næstved Rådhus]] (1940), Den Faldne Kriger , Vestre Kirkegaard (1940), Lindebjerg Skolen (1942), Kildemarksskolen (1942), gravmæle for F. T. Schlüter (1943), ''Fladså-trolden'', Næstved (1944), Altertavle til [[Christianskirken (Lyngby-Taarbæk Kommune)|Christianskirken]] i [[Lyngby]] (1948), Relief til Jydsk Telefon (1948), Relief til [[Næstved Kirkegård]]s Kapel (1949), Skulptur i anledning af 100-året for Grundloven, [[Fensmark]] (1949), Skulptur [[Holmegaard Glasværk]] (1950), [[Næstved Gymnasium]] (1953), ''Mindesmærke for befrielsen'' [[Munkebakken]] Næstved (1955), [[Sankt Mortens Kirke (Næstved)|Sankt Mortens Kirke]], Næstved (1971), Altertavle-udsmykning, [[Fensmark Kirke]] (1956-58), Holmegaardsskolen (1962), Rønnebæk skole (1967), Keramisk Pieta til [[Vor Frue Kirke (Næstved)|Vor Frue Kirke]], Næstved (1975), samt spiret på østgavlen på Fensmark Kirke (1976-77).

 

Arne Bang udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling (1925, 1927, 1928, 1931, 1932), Winkel & Magnussons Kunsthal 1927, KE Kunstnernes Efterårsudstilling (1927, 1930, 1945), Verdensudstillingen Barcelona (1929), Købestævnet i Fredericia (1931), Den Permanente (1932), Holmegaard Glas Showroom Nyhavn (fra 1932), Verdensudstillingen Paris (1937), Kunsthallen Købmagergade (1937, 1938), Charlottenborg Efterårsudstilling (1940, 45), Udstillingen Utzon-Frank og hans elever på Charlottenborg (1943), Brødrene Christensens Kunsthandel, Ringstedsgade i Næstved (fra 1949).

 

 

Arne Bang er repræsenteret i følgende samlinger: Designmuseum Danmarks Samling, Vejen Kunstmuseum, Næstved Museum