David Bowie: Forskelle mellem versioner

Bowies interesse for den voksende tyske musikscene og hans stofmisbrug førte til at han flyttede til [[Berlin]], for at blive stoffri og for at genoplive sin karriere. Sammen med sin ven [[Iggy Pop]] flyttede han ind i en lejlighed i Schöneberg. I interviewer har han ironiseret over, at han og Iggy tog til Europas stofhovedstad for at blive stoffri. Men han skabte i Berlin to af sine største album: ''[[Low]]'' og ''”Heroes”[["Heroes"]]'', og hjalp Iggy med at producere to af hans mest populære album: ''[[Lust for Life]]'' og ''[[The Idiot]]''; alle fire pladeralbum blev udgivet i Bowies ''annus mirabilis'' 1977.

Den kolde lyd fra ''[[Station to Station]]'' var en forgænger for ''Low'', den første af tre plader skabt i samarbejde med Brian Eno. Produceret i 1976 og udgivet i 1977 var den stærkt influeret af [[Kraftwerk]]s lyd og andre såkaldte [[Krautrock]]-bands var de nye sange simple, repetitative og meget nøgne i forhold til tidligere plader, en klar reaktion på [[punkrock]]en. Side to var derudover overvejende instrumental. Albummet gav da heller ikke nogle egentlige hits, og jævnfører man senere opsamlinger er det ofte kun ''Always Crashing in the Same Car'' og ''Sound and Vision'', der tages frem. Men pladen ses som værende langt foran sin tid og bliver ved med at fascinere lyttere. Den bliver ofte hyldet som værende Bowies bedste album.

''Low'' og ''”Heroes”'' blev fulgt op af en kort verdensturné i 1978, som affødte et livealbum, ''[[Stage (album)|Stage]]''.

''[[Lodger]]'' (1979) var den sidste del af Bowies Berlin trilogi. På den var hits som ''D.J.'', ''Boys Keep Swinging'' og ''Look Back in Anger'', og til forskel fra de to øvrige i trilogien var der ingen instrumentelle numre. Derimod er pladen kendt for sit sære mix af rock og [[verdensmusik]]; og numre som ''African Night Flight'' og ''Yassassin'' var overraskende selv fra en eksperimenterende hånd som hans. Pladen var også den sidste indspillet med Eno, et samarbejde de først genoptog på ''[[1. Outside]]'' (1995).

Efter nogle kunstnerisk eksperimenterende år lagde Bowie med ''[[Scary Monsters (and Super Creeps)]]'' (1980) igen sit bud ind på hitlisterne. Pladen indholdt blandt andet #1 hittet ''[[Ashes to Ashes (sang)|Ashes to Ashes ]]'', som genoplivede Major Tom-figuren fra ''[[Space Oddity]]'' for en kort bemærkning. Det visuelle i den tilhørende video blev af mange set som det der gav international eksponering til New Romantics-bevægelsen. Bowie havde også rekruteret statister til videoen i London klubben ”Blitz”, som var den nye bevægelses centrum. Videoen var derudover en opvisning i mulighederne i det nye medie og blev hyldet som en banebrydende video. ''Scary Monsters'' var en meget harmonisk plade i betragtning af det der skete i Bowies liv i disse år: Han var blevet skilt fra sin kone Angie og var blevet stoffri ovenpå sin ''Thin White Duke''-æra.