Eyvind Skaldaspillir: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Noter |
PHE77 (diskussion | bidrag) m præciserer flertydige link |
||
Linje 2:
'''Eyvindr Finnsson''' med [[tilnavn]]et ''Skaldaspillir'' (= skjaldekunst-ødelæggeren) var på trods af sit tilnavn [[skjald]] hos kong [[Håkon den Gode]] og berømt for sin virtuose brug af [[kenning]]er (poetiske omskrivninger).
Hans fødselsår er ukendt; men sandsynligvis blev han født i 920'erne på øen Alsta i [[Nordland]]. Han omtales i andet vers af den norske nationalsang ''[[Ja, vi elsker dette landet|Ja, vi elsker]]'' (i linjen "''medens Øyvind kvad''").
== Baggrund ==
Eyvind var søn af Gunnhild Halvdansdatter, der ifølge [[Egils saga]] og [[Snorre]] var datter af [[Harald Hårfager]]s datter Ingebjørg og Halvdan [[Jarl (titel)|jarl]]. Hårfager var altså Eyvinds oldefar, mens hans far var Finn Skjalge Eyvindsson, søn af Øyvind Lambe, som igen var søn af Berle-Kåre fra Nordfjord. Øyvind Lambe blev gift med Torolv Kveldulvssons enke, Sigrid Sigurdsdatter, og flyttede til hendes gård Sandnes på øen Alsta. Øyvind Lambes søskende var skjalden Olve Nuva og Salbjørg, der var farmor til [[Egil Skallagrimsson]]; dermed var Eyvind Skaldaspillir næstsøskendebarn både af Egil Skallagrimson og [[Håkon Sigurdsson|Håkon jarl]].
Eyvind var gift; hans kones navn kendes ikke, men han blev far til Hårek på [[Tjøtta]] (ca. 965–1036), en af de mægtigste [[høvding]]e i [[Hålogaland]]; han gik i [[Olav Tryggvason]]s tjeneste og kæmpede mod [[Olav Haraldsson]] i [[slaget ved Stiklestad]].
Eyvind var søsterdattersøn til Håkon den Gode, som han også var [[hird]]skjald for. Eyvind tilhørte altså det norske [[aristokrati]] og var også den sidste af de betydelige norske [[hird]]skjalde. Der er rejst en [[Bautasten|bauta]] for ham udenfor Tjøtta kirke,<ref>https://digitaltmuseum.no/011022719206/bauta-over-oyvind-skaldespiller</ref> med den trøstende indskrift: ''Lita er lidande stund men lang er matmåls-stunda'' (= Liden [kort] er lidelsens stund, men lang er måltids-stunden).
Linje 13:
== Håkon den Godes død og Eyvinds tilnavn ==
[[Fil:Fitjar kyrkje.JPG|thumb|right|[[Fitjar]] kirke og Håkonarparken, opkaldt efter [[Håkon den Gode]].]]
I [[961]] døde kong Håkon af sine sår efter slaget ved [[Fitjar]] på [[Stord]]. Selv om kongen var kristen, ville Eyvind hædre ham som en brav kriger, der havde gjort sig fortjent til en plads i [[Valhal]]. ("''[[Fenrisulven]] skal fare løs mellem menneskeslægter, før kongens lige kommer hertil og sætter sig i sædet.''")
Tilnavnet "skjaldekunst-ødelægger" har man opfattet som et påfund af Eyvinds fjender, fordi han lånte hele verselinjer fra ældre kvad, og også benyttede enkle [[versemål]]. Det [[anonym]]e digt ''Eiríksmál'' har været model for ''Hákonarmál'', og Eyvind citerer en verselinje fra [[
Den negative tolkning af tilnavnet - at det skulle være en anklage om [[plagiat]] - er en moderne tolkning uden grundlag i [[middelalderen]]s kilder. Tværtimod, da [[Snorre]] skrev sin lærebog om skjaldedigtning, [[Den yngre Edda]], hentede han mange eksempler fra Eyvinds kvad.
== En fattig skjald - sidste år ==
Efter Håkon den Godes død overgik magten til [[Erik Blodøkse]]s sønner. Der kom flere år med [[misvækst]] og nød.
Eyvind fortæller, at det sneede om vinteren, og i ''lausavise'' (= kort vers) 12, at "''ligesom finnerne'' [han mener [[samer]]ne] ''holder vi [[ged]]erne inde''". I ''lausavise'' 14 fortæller han, at han - for at købe [[sild]] og få noget at spise - måtte sælge alle sine [[
Han digtede pilene om til "luftens sild" og sildene til "havets pile" – og havet til "[[ål]]ehimlen".
|