Orientering (sportsgren): Forskelle mellem versioner

m
Orientering dyrkes af både begyndere og eliteløbere, samt af børn, voksne og ældre. Derfor er der til både træningsløb og konkurrencer mange forskellige baner, der har stor variation i længde og sværhedsgrad. Banelægning er derfor en disciplin for rutinerede orienteringsløbere. Her drejer det sig om, at lave en bane, der er afstemt efter de respektive løberes fysiske formåen og tekniske evner som orienteringere.
 
Banernes sværhedgrad udtrykkes ved en farvekode. Grøn, Hvid, Gul og Sort/blå, hvor sort er den sværeste. Blå baner er lige så svære som sorte, men er afpasset, så ældre løbere ikke skal passere meget fysisk krævende elementer som dybe grøfter eller meget stejle skrænter. På alle baner undtagen sort er det tilladt at medbringe en skygge. En skygge er en erfaren deltager der passivt følger med, og som kun griber ind, hvis der bliver begået alvorlige orienteringsmæssige fejl.
 
Nemme baner vil ofte have en overkommelig længde (ofte 2–5 km), og posterne vil typisk ligge ved tydelige genstande som veje/stier, diger, søer, større grøfter, etc.
2.964

redigeringer