Ordet '''Rigsdagen''' er brugt to gange i [[Danmark]]s [[historie]] i forskellig [[statsretslig]] sammenhæng. Før [[enevælde]]ns indførelse var det en forsamling af rigffffffffffffffffffffffffffffffffftet brændte ned i 1884 havde Rigsdagen frem til 1918 hjemsted i ingeniørkasernen i Fredericiagade i de lokaler, hvor man i dag finder [[Østre Landsret]]<ref>{{cite web|url=http://www.ungtinget.dk/christiansborg/historisk-oversigt.asp |title=Om Christinasborg; Historisk oversigt |publisher=ungtinget.dk |accessdate=2009-07-19}}</ref> .
I starten fandtes der ingen partier. I [[1849]] forventede man, at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af [[fattighjælp]]. I 1953 blev Rigsdagen afløst af [[Folketinget]] som Danmarks parlament.
