Rigsdagen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 85.191.215.82 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{harflertydig3|Den danske Rigsdag|Rigsdag}}
 
Ordet '''Rigsdagen''' er brugt to gange i [[Danmark]]s [[historie]] i forskellig [[statsretslig]] sammenhæng. Før [[enevælde]]ns indførelse var det en forsamling af rigets [[stænder]], som diskuterede og nogen gange traf beslutninger om rigets sager og hvordan landet skulle styres.
 
== Moderne forståelse ==
Med [[Danmarks Riges Grundlov|1849-grundloven]] fik Danmark sit første demokratiske [[parlament]], Rigsdagen, der bestod af [[Folketinget]] og [[Landstinget]]. Kompetencefordelingen mellem de to ting var ikke ordentligt klarlagt, hvilket gav anledning til en langvarig [[forfatningskampen|forfatningskamp]] fra [[1866]] til [[1915]]. Rigsdagen holdt i begyndelsen til i nogle lokaler på [[Christiansborg]], men efter at slottet brændte ned i 1884 havde Rigsdagen frem til 1918 hjemsted i ingeniørkasernen i Fredericiagade i de lokaler, hvor man i dag finder [[Østre Landsret]]<ref>{{cite web|url=http://www.ungtinget.dk/christiansborg/historisk-oversigt.asp |title=Om Christinasborg; Historisk oversigt |publisher=ungtinget.dk |accessdate=2009-07-19}}</ref> .
 
I starten fandtes der ingen partier. I [[1849]] forventede man, at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af [[fattighjælp]]. I 1953 blev Rigsdagen afløst af [[Folketinget]] som Danmarks parlament.
 
== Kildehenvisninger ==