Den romerske erobring af Britannien: Forskelle mellem versioner

Briterne blev skubbetpresset tilbage til [[Themsen]]. De blev jagtet over floden af romerne, hvilket resulterede i, at en del romerske tropper forsvandt i moserne i [[Essex]]. Det vides ikke, om romerne gjorde brug af en eksisterende bro, eller om de byggede en midlertidig bro til formålet. Mindst en division af de Batavianske hjælpetropper svømmede over floden som en separat styrke.

Togodumnus døde kort tid efter slaget ved Themsen. Plautius stoppede sin fremmarch og sendte besked til Claudius om, at han skulle slutte sig til ham i den sidste del af felttoget. Cassius Dio præsenterer dette som, at Plautius havde brug for kejserens assistance for at besejre den fornyede britiske modstand, der var fast besluttet på at hævne Togodumnus. Claudius var dog ingen militærmand. [[Claudiusbuen]] ([[triumfbue]] i [[Rom]]) beskriver, at hamhan modtog 11 konger, der overgav sig, og at han ikke havde nogen tab,<ref>[[Wikisource:Arch of Claudius|Arch of Claudius]]</ref> og Suetonius' ''The Twelve Caesars'' beskriver, at Claudius fik briterne til at overgive sig uden kamp eller blodsudgydelser.<ref name=autogeneret1 /> Det er sandsynligt, at Catuvellauni allerede var stort set slået, hvilket tillod at kejseren kunne fremstå som erobreren af den sidste march mod Camulodunum. Cassius Dio beskriver, at han medbragte [[krigselefant]]er og tunge våben, hvilket ville havdehave overvældet enhver tilbageværende modstand. 11 stammer fra Sydøstengland overgav sig til Claudius, og romerne forberedte sig på at bevæge sig videre mod vest og nord. Romerne etablerede deres nye hovedstad ved Camulodunum, og Claudius vendte tilbage til Rom for at fejre sin sejr. Caratacus undslap og fortsatte modstanden længere modi vest.