Forskel mellem versioner af "Inuitter"

4 bytes fjernet ,  for 4 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Ser man på de eskimoiske redskabers og den traditionelle fangsttekniks udvikling, må inuitterne regnes til de højt specialiserede jægerfolk. Redskaber og brugsgenstande, der kun findes hos eskimoerne eller i hvert fald er særlig kendt fra dem, er f.eks. [[kajak]], [[umiak]] eller [[konebåd]], [[kasteharpun]], fuglepil med [[kastetræ]], den sammenstykkede [[Bue (våben)|bue]] med senebelægning på buens bagside, det tregrenede laksespyd, snehuset, vinterhuset (som varierer i de forskellige egne), sommerteltet og skinddragten. Også [[hundeslæde]]n har været og er et karakteristisk træk.
 
Voksne mænd måtte lære og beherske en række jagtmetoder for at blive regnet som fuldgyldigt medlem af det lille bopladssamfund. Eskimoerne/inuitterne havde derfor en rigt nuanceret erhvervskultur. De klimatiske forhold der tvang inuit til at ændre deres fangstsmetoder i årets løb efter havpattedyrenes træk og vandenes åbenhed eller tilfrysning. Derfor udviklede de en bestemt årlig fangstturnus og årlige vandringer.
 
Ud fra fangstens tilpasning til de geografiske forhold kan man skelne mellem en arktisk og en subarktisk form af inuitkulturen. I de udpræget arktiske egne på fastlandskysten fra Beringstrædet til Labrador og i øhavet nord for Canada og Nordgrønland tilbragte man vinteren på havisen med sæljagt (særlig [[Phoca foetida]]), mens de om sommeren gik ind i landet for at jage rener og fiske laks. I de subarktiske egne, det vil sige Sydalaska, Sydgrønland og til dels Sydlabrador, var det almindeligt at tilbringe hele året ved havet, der ikke fryser særlig meget til, og hovederhvervet var sæljagt fra kajak.