Versionen fra 21. mar. 2020, 13:53 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. sep. 2020, 19:51 redigér fjern redigering Solange (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.178 edits m Små sproglige justeringer. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 16: '''Svend Fleuron''' ([[4. januar]] [[1874]] på Katrinedal ved [[Keldby]] på [[Møn]] – [[5. april]] [[1966]] i [[Humlebæk]]) var en dansk [[forfatter]]. Svend Fleuron (døbt Svend Fleron Christensen<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/fs.htm Svend Fleuron på Litteraturpriser.dk]</ref>) blev født på Katrinedal ved [[Keldby]] på [[Møn]] og var søn af en godsejer<ref name="Netnatur">[http://www.netnatur.dk/netjaegeren/litteratur/arkiv/fleuron-pariaen/ Kørvel, Henning (2007) Fleuron – pariaen i dansk jagtlitteratur. Netnatur]</ref>. Svend Fleron slog sig op som forfatter til romaner, hvor hovedpersonerne ~~hvori~~er dyr ~~gives~~med menneskelige følelser og evner, fx skinsyge og evnen til at ræsonnere. ~~Disse~~Bøgerne med titler som "Haren den grå" og "Det tuder om ~~romaner~~natten" var umådeligt populære og udkom i utallige oplag. Med den polemiske roman Fasandyret (1934) gik Fleuron ind i debatten om jagt og vildtopdræt. Romanen giver en realistisk beskrivelse af efterstræbelsen af rovdyr og rovfugle – alt som kunne true det for godsejerne givtige fasanopdræt. Den sparer imidlertid ikke på patos og moraliserende pegefingre. Fleuron sendte eksemplarer til fruerne på en række danske godser til julen 1934 med en hilsen om, at de ikke vidste, hvad der foregik i "mændenes skove". Dette træk gjorde Fleuron forhadt i godsejerkredse<ref>Hansen, Kjeld (2008) Det tabte land. Gads Forlag, København ISBN 978-87-12-04373-7 – Kapitel 18 Jægeren på Galtenborg</ref>. Svend Fleuron var inden [[2. verdenskrig]] en respekteret forfatter, og nød ~~anerkendelse~~ i udlandet, ~~herunder~~særligt anderkendelse i [[Tyskland]]. Forbindelserne til Tyskland medførte, at Fleuron efter krigen blev betragtet som kollaboratør. Han var medlem af [[Europæisk Forfatterforening]] (stiftet i [[Weimar]] i 1942). Han blev ekskluderet af [[Dansk Forfatterforening]] i [[1946]], og en villavej i [[Søborg]], der i 1925 var blevet opkaldt efter Svend Fleuron, blev omdøbt til Maglegårds Allé. Siden blev Svend Fleuron i [[1952]] tilbudt at genindtræde i forfatterforeningen, ~~men~~hvilket ~~tilbuddet~~han ~~blev afslået af Fleuron~~afslog<ref>[http://www.landsvig.dk/fleuron.htm Landsvig, Hans-Henrik (2006) Vejen der forsvandt. Gladsaxe Byarkiv]</ref>. Han er begravet på [[Sorgenfri Kirkegård]]. == Romaner (udvalg) == * ''En Vinter i Jægergaarden'' (1909). * ''Det røde Kobbel'' (1914). * ''Det tuder om Natten – Roman om den sidste store Hornugle Strix Bubo'' (1916) (tysk udgave 1920 ''Strix: Die Geschichte eines Uhus'' [http://www.gutenberg.org/etext/19530 fuldtekst] ISBN 978-1-4068-1402-6 (2006-udgave)). * ''Ib Fidelius Adeltand'' (1917). * ''Haren den graa'' (1918). * ''Killingerne: enEn Familiekrønike'' (1920) (engelsk udgave 1922 ''Kittens: A Family Chronicle''; New York: Alfred A. Knopf [http://chestofbooks.com/animals/Svend-Fleuron/Kittens-A-Family-Chronicle/ fuldtekst]). * ''Grum – Roman fra Sø og Mose'' (1920). * ''Det fængslede Vildnis (1925).'' * ''Flax Aedilius'' (1929) (svensk udgave 1929 ''Schäfern Flax – En hunds brokiga liv''; Stockholm: Albert Bonniers ~~förlag~~Förlag). * ''Fasandyret – Farvel til Nordens ~~fauna~~Fauna'' (1934). * ''Myregeneral Kallus'' (1935). == Naturguider == * ''Fører i Dyrehaven, Danmark Nationalpark'' (1914). * ''Hareskovene: Fører i Store og Lille Hareskov samt Jonstrupvang'' (1915). * ''Skovene om Fursøen: Fører i Frederiksdals Skove og Nørreskov'' (1915). * ''Rude- og Geelsskov: Fører i Skovene om Holte'' (1917). == Eksterne links ==

Svend Fleuron: Forskelle mellem versioner