Forskel mellem versioner af "Inuitter"

Ifølge myten var Havets Moder (Sassumap arnaa),. Ifølge myterne blev hun som ung pige gift med en mand, som viste sig at være en stormfugl (mytologisk væsen), der forfulgte hende og hendes far, da faderen søgte at hente hende tilbage fra manden. For at redde sig smed faderen hende over bord og huggede fingre og hænder af hende, da hun forsøgte at komme om bord igen. Hendes afhuggede fingre og hænder blev forvandlet til havdyr, mens hun selv sank ned på havets bund og blev forvandlet til havets inua.

I en variation af den allerede nævnte myte var Månemanden/Aningaaq var engang en almindelig ung mand, der forelskede sig i sin søster Malina. En aften slukkede Aningaaq alt lys for at favne sin lillesøster. Men søsteren Malina havde sod med for at tilsværte den mand, som var så ivrig efter hende. DaSåledes fikerfarede hun så, at vide, hvem det var. Det var hendes egen bror Aningaaq. Malina gik ud for at tænde ild i et stykke lampemos. Det samme gjorde Aningaaq. Aningaaq løb efter sin søster Malina rundt om huset, men Aningaaqs lys gik ud. Men han lyste pga. den sod, som han havde fået tidligere. Derpå skar Maline sit ene bryst af og kastede det til sin bror, idet hun sagde: "Æd det! Det er måske kun mig, du kan lide". Aningaaq stoppede ikke, men fortsatte med at forfølge hende. Selv om luften optog dem, stoppede de ikke. Malina nåede højere op og længere end Aningaaq. Vi kender nu Aningaaq som månen og Malina som solen.

Når mennesket dør, går sjælen videre til dødsriget, hvis man har overholdt reglerne. Sjælen kan også vandre rundt i andre væsener eller dyr, hvis den ikke fik ro, dvs. hvis navnet ikke går videre til en anden person og får bolig i et nyt menneske med samme navn. Man kan ikke se sjælen, hvis man ikke er [[angakok]], men det siges, at dens udseende er en miniudgave af personen eller dyret.