Prags borg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Sarah Layton, fjerner ændringer fra 192.38.143.82 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 7:
== Historie ==
Borgen daterer sig mindst tilbage til omkring [[870]], hvorfra den første murede bygning stammer. Det var prins [[Bořivoj 1.]], der flyttede sin bolig til området og opførte en kirke til [[Jomfru Maria]], der for længst er væk. Det tidligste bygningsværker, der stadig eksisterer, er Sankt Georgskirken fra starten af det [[10. århundrede]]. Bøhmens første kloster blev opført i klosteret, og en basilika tilegnet Sankt Vitus fra [[1096]] erstattede en ældre [[rundkirke]] tilegnet samme helgen.
I det [[12. århundrede]] blev der opført et [[romansk stil|romansk]] palads på borgområdet, men den blev erstattet i det [[14. århundrede]] under [[Karl 4. (Tysk-romerske rige)|Karl 4.]] af et slot i [[gotik|gotisk stil]]. Karl var meget initiativrig og påbegyndte også opførelsen af den nuværende domkirke, Sankt Vitus-katedralen (''Katedrála svatého Víta''), til erstatning af Sankt Vitus-basilikaen samt forstærkede borgens befæstning. Karls søn, [[Václav 4.]], flyttede imidlertid residens til et nyt kongeslot i [[Staré Město]], så borgen i en længere periode ikke var beboet. Kong [[Vladislav Jagiellon]] gav i [[1485]] startskuddet til nyt liv på borgen ved at påbegynde en restauration af paladset i borgen. I den forbindelse blev den store Vladislav-sal i det gamle kongeslot opført, oprindeligt med henblik på afholdelse af indendørs ridderturneringer. Også to nye forsvarstårne blev tilføjet på borgens nordside.
I [[1541]] blev store dele af borgen ødelagt af en brand, men i den følgende tid blev nye bygninger opført. [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 1.]] lod sommerslottet [[Belvedere (Prag)|Belvedere]] opføre til sin hustru Anne, og en af hans efterfølgere, [[Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)|Rudolf 2.]], flyttede det tysk-romerske riges hovedstad fra [[Wien]] til Prag med borgen som centrum. Rudolf var meget kunst- og videnskabsinteresseret, og han tiltrak en række personligheder fra hele Europa, blandt andet [[Tycho Brahe]] og [[Johannes Kepler]]. Kongeslottets nordlige fløj med den spanske hall blev grundlagt af Rudolf for at huse hans skattede kunstsamling.
I [[1618]] fandt den anden såkaldte [[defenestration|udsmidning]] sted, da [[protestantisme|protestantiske]] adelsmænd gjorde oprør mod de [[katolicisme|katolske]] [[Huset Habsburg|habsburger]]e. De trængte ind på borgen og kastede kejserens statholdere og en sekretær ud ad vinduet. Ofrene reddede livet, da de landede i en bunke affald, men episoden blev optakten til [[trediveårskrigen]] og afsluttede Bøhmens selvstændighed. Under krigen skete der store skader på borgen, og mange af Rudolfs kunstgenstande blev stjålet af [[Sverige|svenske]] krigsmænd. I en årrække herefter forfaldt borgområdet, og fattige folk fik tilladelse til at bygge småhuse bag murene.
Borgen blev standsmæssigt genopbygget i starten af det [[18. århundrede]] på foranledning af dronning [[Maria Theresia af Østrig]], og derfor er slottet udadtil præget af den på den tid herskende [[nyklassicisme|nyklassicistiske]] stil. Slottet havde ikke den store politiske betydning i de følgende par århundreder, før det blev regeringssæde i [[1918]] ved Tjekkoslovakiets selvstændighed. I den forbindelse blev der foretaget en del renoveringer af blandt andet haverne. Under den [[Nazityskland|nazistiske]] besættelse under [[anden verdenskrig]] fungerede borgen som hovedkvarter for rigsprotektor [[Reinhard Heydrich]]. Efter krigen, hvor [[kommunisme|kommunisterne]] overtog magten, blev borgen igen centrum for Tjekkoslovakiets regering. Efter [[fløjlsrevolutionen]] og landets opdeling fortsatte borgen som sæde for Tjekkiets præsident.
== Seværdigheder ==
| |||