Ånd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved 87.49.45.57, fjerner ændringer fra 193.163.56.50 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{kilder|dato=marts 2018}}
 
'''ÅndrÅnd''' er relateret til [[liv]] og [[åndedræt]] men tillige til den højere del af tilværelsen.Din mor hej iyad
 
== Begrebet på forskellige sprog ==
 
Ordet ''ånd'' betyder oprindelig "pust". Ånd kaldes på [[græsk]] ''pneuma, nous'', på [[latin]] ''spiritus, mens, animus'' eller ''anima'', på [[hebraisk]] ''ruach'', på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] ''ruh'', på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''mind'' ("sind") eller ''spirit'' ("sjæl"), [[fransk (sprog)|fransk]] ''esprit'' og [[Tysk (sprog)|tysk]] ''Geist''. På tværs af alle sprog anvendes ordet i flere betydninger.
== Anven ==
 
== Anvendelser ==
 
=== Biologi ===
 
Inden for [[biologi]]en bruges ånd som betegnelse for [[åndedræt]] som livsbetingelse (jævnfør udtryk som "livsånde" og "opgive ånden" når man dør)<ref name=autogeneret1>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=%E5nd ODS; opslag: Aand]</ref>.
 
=== Filosofi ===
 
Inden for [[filosofi]]en, og navnlig [[dualisme]]n, bruges ånd som betegnelse for den substans [[vilje]]n er af. Inden for [[eksistentiel filosofi]], [[livsfilosofi]] og [[livskunst]] bruges begrebet ånd dog typisk om højere tilværelse eller bevidsthed<ref>Se ''Livskunsten,'' Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018</ref>.
 
=== Metafysik og religion ===
 
I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet [[psyke]] betegner ånd som menneskets mentale dimension, mens i begrebet [[sjæl]] vises det til en åndelig, spirituel dimension (den ulegemlige del af menneskets natur). I forlængelse heraf bruges ånd også om et menneskes sindstilstand<ref name=autogeneret1 />.
 
Ånd kan henføre til et væsen, som forestilles uden legeme, fx afdøde menneskers ulegemlige skikkelse ([[spøgelse]]) og til guder (ulegemlige væsner, som tænkes styrende verdensordenen) knyttede væsner<ref name=autogeneret1 />. I arabiske [[eventyr]] og arabisk religion betegner [[Djinn]] tjenende ånder (som ofte synes at holde til i [[flaske]]r og [[lampe]]r).
 
[[H.C. Ørsted]] anvendte "ånd" om den formløse men allestedsnærværende fornuft, som giver naturens den love<ref>jvf. ''Aanden i Naturen''</ref>. En lignende opfattelse gælder for tilhængere af [[Intelligent design]], der mener, at både [[naturlov]]ene, de genetiske [[kode]]r i [[DNA]] og de rammer inden for hvilke, naturen fungerer, og som muliggør tilstedeværelse af [[liv]], må tilskrives en intelligens, hvis nærmere art ikke fastlægges.
 
Begrebet ånd hænger tæt sammen med begrebet [[spiritualitet]] og de to begreber bruges sommetider synonymt. På engelsk anvendes kun ordene ‘spirit’ og ‘spirituality’, hvormed der slet ikke skelnes.
 
<br />