Vordingborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
|||
Linje 63:
=== Middelalderen ===
[[Valdemar Sejr]] var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af [[danehof]]. I sit dødsår [[1241]] stadfæstede han [[Jyske Lov]] som national gældende lov for ''Kongeriget Danmark''. [[dominikanerordenen|sortebrødrekloster]] stiftede [[1253]] et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: [[1255]], [[1282]], [[1283]] og [[1284]]. I [[1296]] blev der sluttet forlig mellem [[Erik Menved]] og [[
[[Valdemar Atterdag]] blev den konge, der satte sit tydeligste præg på Vordingborg. Borgen og byen var sat i pant hos de [[Grevskabet Holsten|holstenske]] grever, men kom i [[1346]] atter i kongens besiddelse, og borgen blev udvidet med fæstningstårne samt en ca. otte meter høj [[ringmur]]. Det gjorde den til kongerigets stærkeste forsvarsværk. Som en hån mod holstenerne og [[hansestad|hansestæderne]] satte kongen en guldgås i toppen af det højeste borgtårn, idet han sammenlignede de 77 hansestæder, der havde erkæret ham krig, med skræppende ''gæs''. Tårnet fik nu navnet ''Gåsetårnet''. Hansestæderne svarede igen i [[1361]] ved at belejre byen og borgen, uden held, og efter Valdemars død i [[1375]] sluttede [[Margrete 1.]] i [[1392]] en foreløbig fred med de holstenske grever.
Linje 72:
[[Fil:Vordingborg Rådhus.jpg|260px|thumb|Vordingborg Rådhus]]
I [[1415]] blev Vordingborg købstad, mens [[Erik af Pommern]] var konge. Det lykkedes ham at slutte endelig fred med Holsten i [[1435]] efter langvarige forhandlinger på den sydsjællandske borg. Ved to rigsforsamlinger der i [[1437]] og [[1438]] forsøgte Erik forgæves at overtale sin fætter [[Hertug Bogislaw]] til at overtage kongemagten. Kongen tog nu sine skatte samt guldgåsen fra Gåsetårnet og rejste til [[Gotland]]. Han vendte ikke tilbage til Vordingborg.
=== Renæssancen ===
| |||