Forskel mellem versioner af "Heinrich Schliemann"

130 bytes fjernet ,  for 1 måned siden
sprogret
(→‎Priamos' skat: Indsætter billede)
(sprogret)
 
Heinrich Schliemann er født i Tyskland den 6. januar 1822 som søn af en fattig protestantisk præst. Han havde flere søstre. Moderens død i 1831, da han var ni år, var en meget traumatisk oplevelse for ham.
 
Senere erklærede han, at hans interesse for historie var begyndt som dreng, hvorda faderen havde fortalt ham om de homeriske heltes kampe, om [[Paris]] og [[Helena (græsk mytologi)|Helena]], om [[Achilleus]] og [[Hector]], om det mægtige Troja, det Troja der var gået op i luer og ødelagt. Hans far havde givetgav ham en illustreret verdenshistorie i julegave i 1829. I den der var tegninger af kampenkampene. Allerede som otteårig havde han erklæret, at han ville rejse til [[Grækenland]] og finde Troja og kongens skatte.
 
Schliemann blev sendt til sin onkel i [[Neustrelitz]]. Hans far betalte for, at han kom i gymnasiet. Der er meget der tyder på, at han efter et enkelt år i gymnasiet blev overflyttet til en realskole, da faderen efter en beskyldning om at tage af kirkekassen ikke længere havde råd til at betale for gymnasiet. Han fortæller selv, at interessen for det klassiske Grækenland blev forstærket, da han hørte en fordrukken student citere Odysseen på oldgræsk og fandt sproget utroligt smukt.
 
== Sproggeni ==
Samtidig lærte han sig russisk og græsk efter et selvopfundet system, som han brugte gennem hele livet til at lære sprog. Han skrev altid sin dagbog på det lands sprog i det land, han var i.
Han lærte sig engelsk, fransk, hollandsk. spansk, portugisisk, svensk, italiensk. græsk, russisk, arabisk, og tyrkisk foruden- ud over sit modersmål. DetteDet sprogtalent var uvurderligt i hans forretningskarriereforretning.
 
== USA og Rusland ==
 
== Ekaterina ==
De blev gift i 1852, og ægteskabet var problematisk fra begyndelsen. Ekaterina var meget ambitiøs, men han vandt hendes agtelse, da han tjente en formue på [[indigo]]markedet. De fik tre børn, og dethan lykkedes ham at tjenetjente endnu fleremere penge salg militærtaf udstyrmilitærudstyr under [[Krimkrigen]] og den [[amerikanske borgerkrig]].
 
I løbet af sine mange rejser tabte han Ekatarina. Hun var ikke interesseret i eventyr og var blevet hjemme i Rusland. HanHeinrich hævdede – måske uberettiget – at han i 1850 var blevet amerikansk statsborger og havde udnyttet skilsmisseloven i [[Indiana]] til i 1868 at lade sig skille fra Ekaterinahende [[in absentia]].
 
== Arkæologen ==
I 1863 var han så rig, som nogen mand kunne ønske, og besluttede at trække sig tilbage og hellige sig jagten på Troja.
 
Han rejste meget, opsøgte berømte kulturelle og historiske steder. Et af hans mest berømte besøg var, da han forklædte sig som beduin for at få adgang til de mest hemmelige steder i [[Mekka]], men det var fortsat Troja, der stod som det væsentligste for ham.
 
== Troja og Homer ==
På det tidspunkt var der heftige diskussioner om byen i det hele taget eksisterede., Menog de første undersøgelser af klassiske lokaliteter var allerede i gang, bl.a. udgravninger på øen [[Santorino]] og i Tyrkiet, hvor englænderen [[Calvert]] gravede i Hissarlik.
 
Schliemann tog Homer bogstaveligt, og når der i 22. sang står
 
== Sophia Engastromenos ==
Han havdevar skilt sig af medfra Ekatarina og havde brug for en ledsager med kendskab til græsk sprog og kultur: I en Athen-avis annoncerede han efter en ledsager. Hans ven, ærkebiskoppen af Athen, foreslog en af sine slægtninge, den syttenårige Sophia Engastromenos, der var smuk som Helena, og som han giftede sig med i 1869. De fik to børn Andromache og Agamemnon. Modvilligt tillod han, at de blev døbt, men han holdt Iliaden over børnenes hoved og citerede hundrede [[heksametre]].
 
== Udgravningen ==
1871 var han klar til at gå i gang med udgravningen, og da han skønnede at Troja lå i de underste lag, høvlede han igennem de øverste lag, til han nåede en mur og et brandlag, som han mente var målet.
Han og Calvert røg i totterne på hinanden, da Calvert i en publikation i 1872 hævdede, at de havde mistetødelagt laget fra den trojanske periode. Eftertiden har givet ham ret.
 
== Priamos' skat ==
 
Senere blev Sophia fotograferet med ”Helenas smykker”. Han publicerede fundet i 1874.
Den tyrkiske regering krævede en del af guldet, men det lykkedes ham og Calvert at smugle skatten ud til Grækenland. (Priamos' skat er stadig årsag til stridigheder).
 
== Mykene ==
1876 begyndte han udgravningerne i [[Mykene]], hvor han opdagede skatgravene og fandt mere guld, – bl.a. [[Agamemnons dødsmaske|den berømte guldmaske]], som Schliemann fejlagtigt troede tilhørte [[Agamemnon]]. Men masken og gravene er fra ca. 1600 f. Kr., Og Agamemnon var samtidig med [[den trojanske krig]], altså ca. 1200 f. Kr.
 
== Død ==
[[Fil:Schliemann grave.jpg|thumb|Schliemanns [[mausoleum]] i [[Athen]].]]
Frem tilTil sin død i 1890 var hanSchliemann deltager i flere udgravninger både i Troja og i Grækenland. I august 1890 rejste han til Halle for at blive opereret for en kronisk ørebetændelse. Mod lægernes råd begav han sig på rejse til [[Athen]],. hanHan gjorde ophold i [[Napoli]] for at se ruinerne af [[Pompeji]] og døde den 26. december på et hotelværelse. Han kiste overførtes til Athen, hvor det blev indsat i et [[mausoleum]] i klassisk græsk stil.
 
== Kritikken ==
På hans tid var arkæologien ikke en etableret videnskab, og hans udgravningsmetoder var ikke anderledes end dem vi kender fra vores hjemlige fund udgravet af Frederik den 7..
Her som der gik mange oplysninger tabt i forsøget på at finde spektakulære ting, der kunne opstilles i museerne.
Han er blevet kritiseret voldsomt for at have bortgravet de lag, der hører til den trojanske periode. Kritikerne glemmer, at der før hans tid næppe var nogen, der troede på at Troja fandtes.
Han blev dog allerede i sin levetid kritiseret af hele den etablerede videnskab, dvs. alle med en universitetsuddannelse, der anså ham for at være en amatør, der kun i kraft af sine mange penge kunne føre sig frem.
 
I 1960'erne foretog en psykolog en gennemgang af tusindvis af breve fra ham, og hanpsykologen komnåede frem til et helt andet billede af hansSchliemanns barndom end det, der fremgår af hans dagbøger. Tilsyneladende hadede han sin far og gav ham skylden for moderens død. Det fremgår af nogle breve til søstrene. Der er intet i de tidlige breve, som antyder en interesse for Troja eller klassisk arkæologi. Hans egen fremstilling af barndommen er måske farvet.
 
I 1972 talte en professor fra Colorado universitetet i forbindelse men Schliemanns fødselsdag og afslørede, at han havde fundet er række usandheder. Andre forskere fulgte op.
 
* HS var ikke – som hævdet – til middag hos den amerikanske præsident.
* Han fik aldrig – som hævdet – en universitetsgrad fra Rostock.
 
Men det største problem er ”Priamos' skat”, der blev fundet i et lag, som man nu kan dateredateres til tidlig bronzealder, altså længe før Priamos' Troja. Fundet er helt unikt og ser ikke ud til at høre til tidlig bronzealder. Hans tjener Yannakis har indrømmet at en del af fundet – ikke guldet – stammer fra en grav, der lå et stykke væk, og senere har man fundet ud af, at han fik en guldsmed til at fremstille nogle smykker i mykensk stil og fik dem anbragt i udgravningen. Andre blev fundet rundt om i udgravningen. Skønt Sophia på det tidspunkt var på besøg hos sin familie i Athen, ser det ud til, at hun støttede ham, da han hævdede hun hjalp ham ved ikke at benægte det.
 
== Eksterne henvisninger ==
Anonym bruger