Henrik Løve: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Biografi: oversat
m linkfix
Linje 52:
Henrik Løves anseelse steg ved hans ægteskab med [[Matilde af England, hertuginde af Sachsen|Mathilde]], en datter af [[Henrik 2. af England]]; da han 1172 foretog et [[korstog]] til [[Jerusalem]], modtoges han overalt med kongelig ære. I virkeligheden gav hans magt ikke kejserens meget efter: hans herredømme nåede fra [[Alperne]] til [[Nordsøen]], og med stolthed kunne han i sit yndlingsopholdssted [[Braunschweig]] lade oprejse den endnu bevarede malmløve som sit symbol.
 
Forholdet til Frederik Barbarossa havde hidtil været godt, men i 1176 nægtede Henrik Løve at følge ham på hans tog mod de [[Lombardiet|lombardiske]] stæder og fastholdt sin vægring ved en sammenkomst. Følgen blev, at kejseren tabte [[slaget ved Leguano]], men ikke desto mindre søgte han at undgå et brud, indtil endelig Henrik Løves mange fjender blandt fyrsterne og de saksiske stormænd bevægede ham til at skride ind. Henrik Løve indstævnedes til at forsvare sig for en rigsdag, og da han trods gentagne påbud ikke indfandt sig, lystes han i 1180 i [[Bandlysning|band]], og Bayern gaves til [[Otto af Wittelbach]], mens Sachsen blev delt mellem [[Bernhard af Anhalt]] og ærkebispen af [[Köln]], hvem [[Westfalen]] tilfaldt. Trods en hårdnakket modstand måtte Henrik Løve 1181 falde til føje og ydmyge sig, hvor efter han forvistes og begav sig til England.
 
Da Frederik Barbarossa var draget af sted på det tredje korstog, kom Henrik Løve i 1189 atter til Tyskland, erobrede næsten hele Holsten fra sin fordums vasal grev Adolf, men blev senere slået og fik ved et forlig i 1190 kun sine arvegodser tilbage, lige som han måtte give sine to sønner, Henrik og Lothar, som [[gidsler]]. Fejderne i Sachsen vedblev imidlertid og antog snart karakteren af en sammensværgelse mod kejser [[Henrik 6. (Tysk-romerske rige)|Henrik 6.]], men i marts 1194 måtte Henrik Løve dog endelig falde til føje og levede fra nu af rolig på sin borg i [[Braunschweig]].