Dragsholm Slot: Forskelle mellem versioner

Kilderne nævner første gang ”Draugh” i 1313/1320 og Draugsholm i 1336. ''”Draugh”'' eller ''”Drag”'' betyder landtange og betegner den smalle stribe land, der forbandt Odsherred med det øvrige Sjælland. Draget lå ude øst for Dragsholm ved Dragsmølle og var ca. 200 m bredt. Indtil inddæmningen af Lammefjorden i periodenfra 1873 til 1943 var Dragsholm omgivet af vand tilpå tre sider (øst, syd og vest).

Det oprindelige Dragsholm kaldes ikke et slot, men et [[palatium]]. Vi har ingen kilder, der kan hjælpe os til en sikker datering, men visse spor som med rimelig sikkerhed kan sandsynliggøre, hvornår det ældste Dragsholm er opført. Roskildebispen [[Peder Sunesen]] (biskop 1191-1214) fik i en nyopført koromgang på [[Roskilde Domkirke]] indsat trekoblede romanske vinduer af samme type som det tilmurede vindue, man kan se i sydmurens østlige ende. Vinduerne på Dragsholm målte henholdsvis 4,6 og 3,6 meter i højden og var grupperet i tre gange tre, således atså et højt var flankeret af to lidt lavere. Sådanne vinduespartier er ikke typiske i Danmark i denne periode, hvorfor man må antage, at bygherre såvel som bygmester var den samme på Roskilde Domkirkes apsisomgang og Dragsholm. Et forsigtigt årstal for det første Dragsholm kunne være 1215.

Bebyggelsen bestod i sit udgangspunkt af en hovedfløj i syd med en højenloftssal på 22,5 meters længde og 6 meterm til loftet. Herunder har været en stueetage med beboelsesareal, køkken m.m. På solrige dage ses aftegninger i sydmuren af de tre trekoblede romanske vinduer (ni i alt) rundt om de to nederste rækker af firefagsvinduerne. Til hovedfløjen hørte en sidefløj i øst.

I løbet af de første århundreder af Dragsholms historie blev den oprindelige palatiebygning udbygget og ombygget til en lukket ringmursborg. Omkring 1490 blev Dragsholm nærmest totalt ombygget og overordentligt stærkt befæstet. På borgens nordøstlige hjørne blev der rejst et svært kanontårn. Tårnet rejstes oven på de allerede eksisterende svære ringmure og målte 28 meterm i højden, ca. 10x10 meterm i grundmål og havde ca. to meterm tykke mure.

De omtalte store romanske vinduer blev muret til og erstattet af mindre,. Murene blev mod nord og syd gjort tykkere – i syd fra indersiden, hele holmen (borgbanken) blev tilføjet forsvarsværker af forskellig karakter, og voldgraven blev gjort dybere og bredere. Et stort anlagt ydre voldgravsanlæg lagdes i større afstand af slottet så slottet beskyttedes af dobbelte voldgrave.

Dragsholm blev belejret fra januar 1535 ogi cirka fire måneder frem og under dele af denne belejring beskudt af [[grev Johan af Hoya]] (Hoyer) fra det tabende parti. Dragsholm blev imidlertid aldrig udsat for stormangreb, hvorfor borgen ved krigens afslutning stadig var kontrolleret af Roskildes biskop [[Joachim Rønnow]]. Han blev i øvrigt fængslet sammensom med alle de øvrigeandre biskopper i landet.

Biskopperne havde i første omgang ikke ønsket at støtte den protestantiske hertug Christian, så ved at fængsle biskopperne og reformere kirken styrkede Christian III kongemagten og kunne med biskoppernes konfiskerede ejendom betale for den to år lange krig. Efter at have truet den fungerende lensmand på Dragsholm blev vindebroen åbnet for Christian III’sIII's mænd og Dragsholm overgik hermed til kronen.

Det var en temmelig slidt borg, kongen inddrog under kronen, og Dragsholm Slot fik lov til at stå lettere ramponeret og kun nødtørftigt istandsat i en del år. Først med lensmanden Claus Daae (på Dragsholm fra 1624-41) blev Dragsholm Slot for alvor sat i stand.

Som krongods i periodenfra 1536 til 1664 fungerede Dragsholm Slot også som [[fængsel]] for primært adelige og gejstlige fanger. I den store barfred (borgtårn) i det nordøstlige hjørne af middelalderborgen indrettedes sikre fængselsceller, som blev udstyret med hemmeligheder (toiletter) og vinduer afhængig af fangens forbrydelser, opførsel og måske ikke mindst graden af fornærmelser mod majestæten.

I 1657 udbrød [[første Karl Gustav-krig]]. Svenskerne var travlt optaget medaf at føre krig mod [[Polen]] – troede den danske konge og [[rigsrådet]], men de tog fejl. Den svenske hær erobrede hele Danmark, inden nogen nåede at råbe vagt i gevær. [[Freden i Roskilde|Fredsslutningen]] gav den svenske hær lov til at blive på Sjælland i et par måneder.

De københavnske borgere udnyttede denne tilstand til sammen med kongen at svække adelens magt og i stedet indføre [[enevælde]] i Danmark.

Nok var kongen altså blevet en magtfuld mand, men han skyldte store summer til flere københavnske købmænd bl.a. for lån til at betale de lejesoldater, den seneste krig var blevet ført med.

Under ombygningen tilstræbte Adeler at genskabe slottet som [[barok]]bygning i tidens arkitektoniske modestil. Barokken kommerkom i denne form til udtryk i de hvidkalkede mure, de valmede tage og bestræbelsen på at skabe symmetri i borggårdens indre. Uhensigtsmæssige vinduesplaceringer, snyde-vinduer og –døre og indgangspartiet i det nordøstlige hjørne er udtryk for, at man under ombygningen har måttet tage hensyn til det tidligere borganlæg. F.eks. har man i den gamle barfred indrettet, hvad vi i dag kender som Kongetrappen.