Forskel mellem versioner af "Erhard Jakobsen"

166 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
Fjerner version 10462438 af 188.179.123.130 (diskussion)Rettelserne gør sproget mindre nuanceret
(sprogret)
Tag: Tilbagerullet
(Fjerner version 10462438 af 188.179.123.130 (diskussion)Rettelserne gør sproget mindre nuanceret)
Tag: Omgjort
 
}}
 
'''Erhard Villiam Jakobsen''' (født [[25. februar]] [[1917]] i [[Grene]] ved, [[Billund]], død [[11. marts]] [[2002]] i [[Bagsværd]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|erhardjakobsen}}</ref>) var en dansk politiker, borgmester i [[Gladsaxe Kommune]], minister og stifter af partiet [[Centrum-Demokraterne]]. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. HanUdløste udløstei 1973 det såkaldte [[jordskredsvalget|jordskredsvalg]]et i 1973.
 
== Liv og karriere ==
=== Opvækst ===
Han var født i [[Grene]] sogn ved [[Billund]] som søn af det ugifte par fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen<ref>Grene sogn kirkebog 1903-1919, side 45, opslag på [[Arkivalieronline.dk|arkivalieronline]] 48</ref>. Han voksede op i [[Egtved]] hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen., men Førstførst efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.
 
Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv, at hans efternavn blev stavet med C<ref>Hvidtfeldt, Jette (2002). "Erhards sofa - politiske erindringer." København: Aschehoug. Side 8</ref>. Han blev student [[1936]] fra [[Lyngby Statsskole]] og [[cand.polit.]] i [[1946]].
 
=== Politiske karriere ===
Han begyndtestartede sit politiske liv i [[Danmarks socialdemokratiske Ungdom]] (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen [[1938]]-[[1943]]. I 1943 var han medstifter af [[Frit Forum|Frit Forum København]], som han var formand for til [[1951]]. Han blev valgt ind i [[Folketinget]] 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske [[folketingsgruppe]], dels på grund af personlige modsætninger til de [[socialdemokratisk]]e formænd [[H. C. Hansen]] og [[Jens Otto Krag]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}, dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra [[1958]] til [[1974]] var han [[borgmester]] i [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], som han ønskede at gøre til en mønster[[kommune]] i den voksendefremvoksende [[velfærdsstat]].
 
Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for [[FDM]] og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder på posten.
 
=== Jordskredsvalg og partiformand ===
En sur Erhard Jakobsen svarer på spørgsmål om, hvorfor han kom for sent og bragte regeringen i mindretal. 1973}}
 
Den 7. november 1973, stiftede han partiet ''[[Centrum-Demokraterne]]'', som han var formand for fra [[1974]] til [[1989]]. Han var medstifter af [[Aktive Lyttere og Seere]] i [[1976]]. Han var i 42en årlang periode medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra [[1953]]. I [[1973]]-[[1995]] som medlem for partiet [[Centrum-Demokraterne]].
 
Han var uortodoks og kontroversiel i metoderne og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for [[populisme]] og [[opportunisme]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}. Han optrådte i ugeblade sammen med [[pigegarde]]r og indsang uden meget talentsangtalent singlen '[[Dybbøl Mølle maler stadig!]]' som svar på [[John Mogensen]]s ''Der er noget galt i Danmark'', der forsatte i første linje med "[[Dybbøl Mølle]] maler helt ad helvede til" <ref>[http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_50_John_Mogensen.html Det Kgl. Bibliotek - Fut i fejemøget - John Mogensen]</ref>.
 
Han var paneldeltager i [[DR]]s faste program '[[Spørg bare]]', oghvor besvaredehan lytterspørgsmålsvarede sammenpå lytterspørgsmål med [[Bakkens Hvile|bakkesangerinde]]n [[Cleo]], [[rejsekonge]]n [[Simon Spies]] og [[skuespiller]]en [[John Price]]. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at brugeorganisere modimod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen '[[Socialdemokratisk Centrum]]' sammen med blandt andre [[Arne Melchior]] som en reaktion på en venstredrejning af [[Socialdemokratiet]] efter formandsskiftet fra [[Jens Otto Krag]] til [[Anker Jørgensen]] efter Danmarks tilslutning til [[Den Europæiske Unions historie|EF]] i 1972<ref>Jacobsen, Erhard (1975). "Et opgør." Danmark: Stig Vendelkærs Forlag. Side 62-66.</ref>.
 
Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev tilen egentlig lytterkomité under navnet [[Aktive Lyttere og Seere]]. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt [[røde lejesvende]].<ref>Villaume, Poul (2011). "Aktiv Lytterkomité/Aktive Lyttere og Seere." i ''Den kolde krig og Danmark'' red. John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume. København: Gads Forlag. Side 71-73.</ref>
 
=== Apartheidstøtte ===
Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erhard-jacobsen-1917-2002/?no_cache=1 Danmarkshistorien.dk – ERHARD JACOBSEN, 1917-2002]</ref>
 
Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne [[Apartheid]]-regimet efter invitation af [[South Africa's National Party]], det højre-ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig [[Nelson Mandela]]s besøg i Danmark. Han mente somi lighed med Apartheid-regimet, at Mandela var en [[kommunisme|kommunistisk]] sponseret terrorist og at [[African National Congress]], det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på en frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.{{kilde mangler|dato=april 2017}}
 
== Privat ==
 
Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen ([[4. januar]] [[1919]] – [[7. maj]] [[2003]]), og de fik døtrene Elsebet, Annelise ogdatteren [[Mimi Jakobsen]]., Mimisom senere afløste sin far på posten som Centrum-Demokraternes formand. De fik derudover døtrene Elsebet og Annelise.
 
== Politisk hverv ==
Anonym bruger