|
}}
'''Mary Rose Tudor''' (født [[18. marts]] [[1496]], død [[25. juni]] [[1533]]) var en [[England|engelsk]] [[prinsesse]], der kortvarigt var dronning af Frankrig og senere grundlagde en familie, der skulle gøre krav på den engelske trone. Mary var datter af [[Henrik 7. af England]] og [[Elizabeth af York]], og var det yngste barn af deres børn, som overlevede barndommen.
Mary var forlovet med [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl]] (senere kejser af det [[Tysktysk-romerske rige]]), som gennem sin mor var nevøsøstersøn til [[Katharina af Aragonien]]. Efter diplomatiske[[diplomati]]ske forsinkelser og hemmelige forhandlinger mellem Spanien, det Tysktysk-romerske rige og Frankrig ophævede Marys bror [[Henrik 8. af England|Henrik 8.]] forlovelsen[[forlovelse]]n i [[1513]].
I stedet valgte Henrik kong [[Ludvig 12. af Frankrig]], som var 34 år ældre end Mary Rose og en "svag og gammel mand"; han var dermed ikke tiltalende for en ung og smuk prinsesse. Ludvig var enkemand, uden arving, og Henrik ønskede forbindelsen for sin søster som en garanti for [[våbenhvile]] med Frankrig. Brylluppet[[Bryllup]]pet fandt sted [[9. oktober]] [[1514]]. Ægteskabet varede imidlertid ikke længe, da Ludvig døde 1. januar 1515. Mary var sandsynligvis allerede ved giftermålet med Ludvig forelsket i [[Charles Brandon, 1. hertug af Suffolk]]. Han var ikke kongelig, og titlen var tildelt hans far på grund af hans [[loyalitet]] og bedrifter i [[slaget ved Bosworth]]. Mary havde indgået en aftale med sin bror Henrik om, at hun ville acceptere at gifte sig med Ludvig, men ifald hun overlevede ham, ville hun selv vælge sin næste ægtemand.
Enkedronning Mary flyttede til [[Palais de Cluny]], hvor hun i seks uger blev holdt isoleret fra alle mænd, undtagen den nye kong [[Frans 1. af Frankrig|kong Frans]] og hans skriftefader for at se, om hun var gravid med den døde konges barn, og hvis det var tilfældet, sikre at det var hans barn. Dette gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at Charles Brandon ville være blandt dem, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om, at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den spanske grande.{{Bør uddybes|dato=2019}} I det lille [[kapel]] ved Palais de Cluny overtalte Mary Brandon til at se bort fra det løfte, han havde givet Henrik om ikke at fri til hende, og parret blev gift [[3. marts]] [[1515]] med blandt andetandret kong Frans som vidne. Da Henrik fandt ud af det, blev han rasende, men Mary Rose var hans yndlingssøster og Charles en gammel ven, så parret slap med en stor [[bøde]], og Charles undgik værrevidere straf som fængsel eller henrettelse.
Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) efter hendes bror. Det andet barn, pigen Frances (1517-1559), blev navngivet efter kong Frans, som havde hjulpet parret til at blive forenet. Deres tredje barn var datteren Eleanor (1519-1547).
Mary Rose blev altid omtalt som "Denden franske dronning" og aldrig som "hertuginden af Suffolk", måske for at minde hende om, at hun giftede sig under sin [[stænder|stand]]. Mary levede hovedsageligt stille og tilfreds resten af sit liv. Mary var gode venner med sin svigerinde [[Katharina af Aragonien]] og støttede hende, ida skilsmissen,Henrik mens8. hunville varhave endet storægteskab modstanderopløst affor at gifte sig med Katharinas [[hofdame]] [[Anne Boleyn]], som Mary syntes meget dårligt om. Anne og hendes søster [[Mary Boleyn]] havde været med i følget, da Mary Rose giftede sig med Ludvig.
Marys helbred begyndte at svigte i 1533, og hun døde 24. juni samme år. Hun blev begravet i SctSkt. Marys Kirke i [[Bury St. Edmunds]] i Suffolk.
{{Ingen kilder|dato=januar 2014}}
|
