Kulstof 14: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
m retter wikilink
Linje 3:
'''Kulstof 14''', '''carbon 14''' (<sup>14</sup>C) eller '''radiocarbon''' er en [[radioaktiv isotop]] af [[carbon]] med en [[atomkerne]], der indeholder 6 [[proton]]er og 8 [[neutron]]er. Den findes i organiske materialer, og bruges til [[kulstof 14-datering]], som var en metode, der blev udviklet af [[Willard Libby]] og hans kolleger i 1949, til at datere [[arkæologi]]ske, [[geologi]]ske og hydrogeologiske prøver. Kulstof 14 blev opdaget den 27. februar 1940 af [[Martin Kamen]] og [[Sam Ruben]] på [[University of California Radiation Laboratory]] i [[Berkeley]], [[California]]. Eksistensen af kulstof 14 blev foreslået allerede i 1934 af [[Franz N. D. Kurie|Franz Kurie]] in 1934.<ref>{{cite journal|last=Kamen|first=Martin D.|year=1963|title=Early History of Carbon-14: Discovery of this supremely important tracer was expected in the physical sense but not in the chemical sense|journal=Science|volume=140| issue=3567|pages=584–90|doi=10.1126/science.140.3567.584|url=|accessdate=|pmid=17737092|bibcode = 1963Sci...140..584K }}</ref>
 
Der findes tre naturligt forekommende isotoper af carbon på [[Jorden]]: [[carbon|kulstof 12]], der udgør 99% af alt carbon på jorden; [[kulstof -13]], der udgør omkring 1% og kulstof 14, der kun findes spormængder af, som udgør 1 eller 1,5 atomer per 10<sup>12</sup> atomer af carbon i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]]. Kulstof 12 og kulstof 13 er begge stabile, men kulstof 14 er ustabil og har en [[halveringstid]] på 5.730 ± 40 år.<ref>{{cite journal|last=Godwin|first=H.|year=1962|title=Half-life of radiocarbon|journal=Nature|volume=195|issue=4845|page=984|doi=10.1038/195984a0|bibcode = 1962Natur.195..984G }}</ref> Kulstof 14 henfalder til [[nitrogen 14]] via [[betahenfald]].<ref>{{cite web|url=http://www.nosams.whoi.edu/about/carbon_dating.html |title=What is carbon dating? |publisher=National Ocean Sciences Accelerator Mass Spectrometry Facility |accessdate=2007-06-11 |url-status=dead |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070705182336/http://www.nosams.whoi.edu/about/carbon_dating.html |archivedate=July 5,. juli 2007 }}</ref> 1 gram kulstof der indeholder 1 atom kulstof 14 per 10<sup>12</sup> atomer vil udsende ~0,2<ref>(1 per 10<sup>12</sup>) × (1 gram / (12 gram per mol)) × ([[Avogadros konstant]]) / ((5730 år) × (31.557.600 sekunder per [[Juliansk år (astronomi)|Juliansk år]]) / [[Naturlig logaritme af 2|ln(2)]])</ref> betapartikler per sekund. Den primære naturlige kilde til kulstof 14 på jorden er [[kosmisk stråling]], der interagerer med nitrogen i atmosfæren, og det er detfor en [[kosmogen nuklid]]. [[Atomprøvesprængning]]er i 1955 til 1980 bidrog dog også til mængden af kulstof 14 i atmosfæren.
 
De forskellige isotoper af carbon adskiller sig ikke nævneværdig i deres kemiske egenskaber. Denne lighed bruges i kemisk og biologisk forskning i en teknik kaldet [[carbonmærkning]], hvor et kulstof 14 atom kan bruges til at erstatte et ikke-radioaktivt carbonatom, så det er muligt at spore kemiske og biokemiske reaktioner, der involverer carbonatomer fra alle typer [[Organisk forbindelse|organiske forbindelser]].