Versionen fra 7. feb. 2020, 18:17 redigér PHE77 (diskussion \| bidrag) Patruljanter 41.691 edits m retter wikilink ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. sep. 2020, 21:17 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Patruljanter 41.691 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 3: '''Kulstof 14''', '''carbon 14''' (<sup>14</sup>C) eller '''radiocarbon''' er en [[radioaktiv isotop]] af [[carbon]] med en [[atomkerne]], der indeholder 6 [[proton]]er og 8 [[neutron]]er. Den findes i organiske materialer, og bruges til [[kulstof 14-datering]], som var en metode, der blev udviklet af [[Willard Libby]] og hans kolleger i 1949, til at datere [[arkæologi]]ske, [[geologi]]ske og hydrogeologiske prøver. Kulstof 14 blev opdaget den 27. februar 1940 af [[Martin Kamen]] og [[Sam Ruben]] på [[University of California Radiation Laboratory]] i [[Berkeley]], [[California]]. Eksistensen af kulstof 14 blev foreslået allerede i 1934 af [[Franz N. D. Kurie\|Franz Kurie]] in 1934.<ref>{{cite journal\|last=Kamen\|first=Martin D.\|year=1963\|title=Early History of Carbon-14: Discovery of this supremely important tracer was expected in the physical sense but not in the chemical sense\|journal=Science\|volume=140\| issue=3567\|pages=584–90\|doi=10.1126/science.140.3567.584\|url=\|accessdate=\|pmid=17737092\|bibcode = 1963Sci...140..584K }}</ref> Der findes tre naturligt forekommende isotoper af carbon på [[Jorden]]: [[carbon\|kulstof 12]], der udgør 99% af alt carbon på jorden; [[kulstof -13]], der udgør omkring 1% og kulstof 14, der kun findes spormængder af, som udgør 1 eller 1,5 atomer per 10<sup>12</sup> atomer af carbon i [[Jordens atmosfære\|atmosfæren]]. Kulstof 12 og kulstof 13 er begge stabile, men kulstof 14 er ustabil og har en [[halveringstid]] på 5.730 ± 40 år.<ref>{{cite journal\|last=Godwin\|first=H.\|year=1962\|title=Half-life of radiocarbon\|journal=Nature\|volume=195\|issue=4845\|page=984\|doi=10.1038/195984a0\|bibcode = 1962Natur.195..984G }}</ref> Kulstof 14 henfalder til [[nitrogen 14]] via [[betahenfald]].<ref>{{cite web\|url=http://www.nosams.whoi.edu/about/carbon_dating.html \|title=What is carbon dating? \|publisher=National Ocean Sciences Accelerator Mass Spectrometry Facility \|accessdate=2007-06-11 \|url-status=dead \|archiveurl=https://web.archive.org/web/20070705182336/http://www.nosams.whoi.edu/about/carbon_dating.html \|archivedate=~~July~~ 5,. juli 2007 }}</ref> 1 gram kulstof der indeholder 1 atom kulstof 14 per 10<sup>12</sup> atomer vil udsende ~0,2<ref>(1 per 10<sup>12</sup>) × (1 gram / (12 gram per mol)) × ([[Avogadros konstant]]) / ((5730 år) × (31.557.600 sekunder per [[Juliansk år (astronomi)\|Juliansk år]]) / [[Naturlig logaritme af 2\|ln(2)]])</ref> betapartikler per sekund. Den primære naturlige kilde til kulstof 14 på jorden er [[kosmisk stråling]], der interagerer med nitrogen i atmosfæren, og det er detfor en [[kosmogen nuklid]]. [[Atomprøvesprængning]]er i 1955 til 1980 bidrog dog også til mængden af kulstof 14 i atmosfæren. De forskellige isotoper af carbon adskiller sig ikke nævneværdig i deres kemiske egenskaber. Denne lighed bruges i kemisk og biologisk forskning i en teknik kaldet [[carbonmærkning]], hvor et kulstof 14 atom kan bruges til at erstatte et ikke-radioaktivt carbonatom, så det er muligt at spore kemiske og biokemiske reaktioner, der involverer carbonatomer fra alle typer [[Organisk forbindelse\|organiske forbindelser]].

Kulstof 14: Forskelle mellem versioner