Skalk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: fondfond (stiftelse)
m Nyere historie om Skalk
Linje 1:
{{Kursiveret titel}}
{{harflertydig}}
'''''Skalk''''' er et dansk populærvidenskabeligt [[tidsskrift]] om [[arkæologi]], [[historie]] og [[kulturhistorie]], udgivet af den [[selvejende institution]] [[Wormianum]]. ''Skalk'' blev stiftet af [[Harald Andersen]] m.fl. i [[1957]]. Officielt gik han af som [[redaktør]] i [[1993]] erstattet af Christian Adamsen og [[Jørgen Kraglund]]; men han fortsatte med at redigere en tredjedel af bladet, der har til huse i [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]] ved [[Aarhus]]. Christian Adamsen blev senere erstattet af Leif Erik Vaag. I 2018 blev Jacob Buhl Jensen direktør i fonden. Herefter redigeres Skalk af en ekstern redaktør og en faglig redaktionsgruppe (pt. med fagfolk fra Den Gamle By, Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Københavns Universitet). På toppen af dets popularitet havde det omkring 40.000 abonnenter. I 2020 har Skalk ca. 12.000 faste abonnenter.
 
''Skalk'' udsprang af [[Jysk arkæologisk selskab]] og Forhistorisk Museum (i [[Århus]]; nu i [[Moesgård]]); men i [[1966]] løsrev bladet sig og dannede en selvejende [[fond (stiftelse)|fond]]. ''Skalk'' var et af de første danske blade, der gik over til [[offsettryk]]. Der fandtes ingen offset-trykkerier i [[Jylland]]. Harald Andersen måtte til [[København]] for at få bladet trykt, indtil han fik overtalt et jysk [[trykkeri]] til at købe en offsetmaskine. Også på det illustrationsmæssige plan var bladet [[pædagogisk]] nytænkende. At en historie kan fortælles bedre med en [[illustration]] end en [[tekst]], var i 1957 nærmest [[revolution]]erende. "''I udseende som indhold vil 'Skalk' gå sine egne veje. Museumsstøv vil være'' [os]'' vederstyggeligt,''" stod der. Man begyndte i 1957 med fire numre årligt for kr. 4,-. Det blev til seks numre årligt i 1964. I stedet for [[reklame]] uddelesuddeltes gratis prøvetryk. Først blev en mand sendt til [[Randers]], hvor han kom 200 eksemplarer ind ad tilfældige brevsprækker. Det kom der fire abonnenter ud af, dvs. to pct. Derefter fik en tredjedel af landets [[husstand]]e tilsendt et prøvetryk, og læserkredsen var sikret. Bortset fra et starttilskud på kr. 1.500 fik ''Skalk'' ingen offentlige tilskud. Omkring [[2002]] tilbød [[Kulturministeriet]] en mindre støtte; men den sagde man nej tak til, for så skulle der stå "''med støtte fra Kulturministeriet''". Det var en slem forskrækkelse, da portotilskuddet for tidsskrifter forsvandt. Det kostede bladet kr. 382.000 det år. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''[[Weekendavisen]]'' 7. april 2004</ref>
 
Et stort antal forfattere har bidraget til tidsskriftet gennem årene: [[P.V. Glob]], [[Jens Vellev]], [[Rikke Agnete Olsen]], [[Paul G. Ørberg]], [[Thorkild Ramskou]], [[Tor Nørretranders]], [[Else Roesdahl]], [[Bi Skaarup]], [[Jørgen Kraglund]] (der også tegnede den grafiske linje i bladet) og mange andre. [[Ole Worm]] har givet navn til ''Skalk''s [[forlag]] [[Wormianum]], <ref>https://www.skalk.dk/da/forlaget/om/</ref> der i [[2004]] kunne vise til, at ''Globs brændevinsbog'' var kommet i 68.000 eksemplarer; ''[[Roskildekrøniken]]'' i 9.300; den ældste danske [[kogebog]] i 34.500 og en [[CD]] med [[musik]] spillet på gamle instrumenter i 14.000 eksemplarer. Tidstavlen over Danmarks- og verdenshistorien til ophæng i klasseværelser, var trykt i oplag på langt over 50.000. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''Weekendavisen'' 7. april 2004</ref>