Social dumping: Forskelle mellem versioner

Således opereres der efter en [[Retsvidenskab|juridisk definition]], der indebærer, at løndumpingen sker gennem lovbrud, og en definition der læner sig op af det normative grundlag, som overenskomstenkollektive overenskomster generelt fastsætter indenfor et fag.

Den normative/lovlige definition af begrebet ''social dumping'' kan imidlertid synes uklar. I følge [[Beskæftigelsesministeriet]] beskrives denne variant af definitionen yderligere: <blockquote>''"Det sædvanlige danske niveau betyder, at vilkårene skal kunne måle sig med de vilkår, som gælder efter overenskomsten for det pågældende faglige område.'' ''Det er som udgangspunkt [[Overenskomst|arbejdsmarkedets parter,]] som kan vurdere, om vilkårene for udenlandske lønmodtagere er i overensstemmelse med overenskomsten."'' <ref>[http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Et%20godt%20arbejdsliv/Social%20dumping/Hvad%20er%20social%20dumping.aspx Beskæftigelsesministeriets hjemmeside om social dumping]</ref></blockquote>I de nordiske lande er særligt byggebranchen, luftfarten, godstransportbaranchen, restaurationsbranchen, rengøringsbranchen og it-branchen udsat for social dumping<ref>Cevea (2017): [http://samak.info/wp-content/uploads/2017/01/Nordiske-tiltag-mod-Social-Dumping-Cevea-januar-2017.pdf ''Nordiske tiltag mod social dumping''] </ref>.

=== Overenskomstmæssige reaktioner på Laval-dommen indenfor bygge- og anlægsbranchen ===

I kølvandet på Laval-dommen i 2006 oplevede fagforbundene indenfor bygge- og anlægsbranchen en stigende tendens til at store entreprenører i hverdagens praksis undgik overholdelsen af de danske overenskomster ved samarbejdede med udenlandske underentreprenører, der ikke var bundet til overenskomsten.<ref name=":3">Arnholtz, Jens og Anderen, Søren K. (2015) ''”Byggeriets partssamarbejde i skyggen af udenlandsk arbejdskraft”'', i ''Tidsskrift for Arbejdsliv'', Nr. 2., side 44-60</ref> Mange af de udenlandske underentreprenører har anvendt udstationerede arbejdstagere.

Misforholdsparagrafferne blev skrevet ind i overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet i 2014 via et protokollat om udenlandsk arbejdskraft.<ref name=":3" /><ref>http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/fnotater2014/Fnotat138.pdf</ref> Misforholdsparagrafferne skulle sikre, at man kunne afgøre spørgsmålet om hvorvidt de udstationerede arbejdere faktisk også blev aflønnet ordentligt indenfor overenskomsten. Normalt fik de udstationerede arbejdere lige netop minimallønnen, samt de øvrige goder, der nævnes i Udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, omend de - ifølge fagforeningerne - burde få mere på baggrund af deres kompetencer og arbejdsopgaver. I fra 2017 på bygge- og anlægsområdet mellem 3F og Dansk Byggeri er "misforhold" angivet i form af, at der forelægger enighed om, hvordan et sådant skal vurderes: <blockquote>''"Parterne er enige om, at det er en betingelser for, at der overhove- detoverhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi."'' <ref>https://www.3f.dk/fagforening/fag/anlaegsstruktoer-(byggeri)/bygge--og-anlaegsoverenskomsten</ref></blockquote>Imidlertid overlader man samtidig vurderingen af, hvad der er et misforhold til det fagretlige system, hvorfor det i følge forskerne Jens Arnholtz og Søren Kaj Andersen fra FAOS mest viste, at parterne var ''"enige om at være uenige"''. <ref name=":3" /> Misforhold er udelukkende placeret under kapitlet for tidslønsbestemmelserne i overenskomstaftalen, og derfor er det fuldt ud legitimt for udenlandske virksomheder kun at betale minimalløn til deres udstationerede arbejdere, såfremt der ikke kan forefindes et misforhold. Imidlertid har fagforeningerne haft meget svært ved at løfte bevisbyrden i disse sager.

=== Politiske reaktioner på social dumpingLaval-dommen ===

Foruden at indføre den principielle mulighed for at indføre kædeansvarsklausulerkædeansvar i arbejdsklausuler, så åbnede cirkulæret også op for, at man kunnei statsligt regi (også statslige selskaber, der ikke var i konkurrence på markedet) skulle benytte sig af arbejdsmiljøklausuler og lærlingeklausuler forpå byggepladserne, mens det for kommunerne blev anbefalet.

I oktober 2017 stemte EUsEU's beskæftigelsesudvalg i EuropaparlamentetEuropa-parlamentet for en række ændringsforslag til den revisionsproces, som [[Europa-Kommissionen]] havde påbegyndt med et forslag stillet af dem i begyndelsen af 2016.<ref>https://www.licitationen.dk/article/view/562431/revision_af_udstationeringsdirektivet</ref><ref>http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-03-08-udstationerede-arbejdere-far-bedre-vilkar-i-eu</ref> EUsEU's beskæftigelsesudvalg lagde specielt vægt på, at det begreb om {{illsup|en|"remuneration"|Remuneration}}, som Europa-Kommisionen havde brugt i stedet for det originale mindstelønsbegreb fra Udstationeringsdirektivet fra 1996, skulle betyde, at det udelukkende var et nationalt anliggende at bestemme løn- og arbejdsvilkår.<ref>[http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=15293&langId=en EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg og Europa-Kommissionens forslag til en revision af 1996/71/EF]</ref> Remuneration-begrebet kan oversættes til dansk som "aflønning med hvad deraf følger", og det er således langt tættere på det danske lønbegreb indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvor lokale tillæg, firmabiler, værktøjspenge, mobil m.m., kan ses som aflønning, ligesom pensions- og sygeforsikringer også ville kunne bruges til at sammenligne lønforhold.