European Maritime Awareness in the Strait of Hormuz: Forskelle mellem versioner

europæisk ledet sømilitær operation i Hormuzstrædet
Content deleted Content added
Oprettet emne, der ikke tidligere var beskrevet
(Ingen forskel)

Versionen fra 24. sep. 2020, 23:58

European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz, forkortet EMASOH, er en europæisk ledet sømilitær operation i Hormuzstrædet. Den har til formål at bidrage til nedtrapning af den tilspidsede sikkerhedssituation i området, der siden 2019 blandt andet har medført angreb på civile handelsskibe[1] Danske skibe sejler ofte igennem Hormuzstrædet, der med sin placering som indsejling til Den Arabiske Golf er et af verdens mest trafikerede stræder og derfor et vigtigt handelsmæssigt område.

EMASOH blev etableret i februar 2020 af Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Portugal, Grækenland, Italien og Danmark for at beskytte den frie navigation i området. og medvirke til deeskalering gennem tilstedeværelse i Hormuzstrædet, udgør bindeledet mellem Den Persiske Golf og Det Arabiske Hav, og er en af verdens vigtigste sejlruter for transport af olie.[2]

Mission ledes af Frankrig og styres fra flådebasen i Abu Dhabi, hvor en europæisk taktisk stab er blevet etableret, med officerer fra blandt andet Danmark, Belgien, Holland og Frankrig.[3]

EMASOH skal supplere den igangværende amerikansk-britiske flådemission IMSC (International Maritime Security Construct) der også bidrager til øget maritim sikkerhed i området.[4]

DANMARK I EMASOH

Det danske bidrag til EMASOH består af fregatten Iver Huitfeldt med tilhørende helikopter af typen Seahawk MH-60R og en maritim indsatsenhed. Skibets besætning med helikopter og maritim indsatsenhed, herunder minedykkere, militærpoliti og maritime specialstyrker tæller ca. 195 personer. Bidraget er udsendt august – december 2020.[5]

Derudover stabsbidrag til den taktiske stab i Abu Dhabi.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at den aktuelle sikkerhedssituation i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten betragtes som en skrøbelig stabilitet.

Danmarks bidrag til missionen vil medvirke til at styrke den maritime sikkerhed og regionale stabilitet i området, både igennem det maritime bidrag, men også ved aktivt at fremme det diplomatiske spor i EMASOH. [6]  Den særlige civile repræsentant, der leder det diplomatiske spor under EMASOH, er den danske ambassadør Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen, der fra august 2020 overtog posten som særlig civil repræsentant for EMASOH. Repræsentanten vælges af EMASOHs medlemslande.[7]

AGENOR

Under EMASOH indsættes skibe og fly i området i rammen af Operation AGENOR. Operation AGENOR har til formål at beskytte den frie navigation og ret til fri sejlads gennem Hormuzstrædet ved tilstedeværelse, overvågning og rapportering. Samtidig skal operation AGENOR medvirke til at skabe bedre koordination mellem parterne i området[8]

Operationsområdet for bidragene til AGENOR er Hormuzstrædet, Det Arabiske Hav, Den Persiske Golf, og Oman golfen.

Bidraget fra fregatten Iver Huitfeldt vil være overvågning og tilstedeværelse i området, samt etablering af et maritimt situationsbillede, der skal understøtte den frie navigation og skibsfartens fri bevægelighed. Det danske bidrag kan dog gribe ind over for ikke-statslige aktører, der uretmæssigt forhindrer den frie navigation i området.[9]


[1] https://www.diplomatie.gouv.fr/en/french-foreign-policy/europe/news/article/european-maritime-awareness-in-the-soh-emasoh-political-statement-by-the


[2] https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-ambassador-udnaevnt-til-saerlig-civil-repraesentant-for-den-europaeiskledede-maritime-overvagningsmission-i-hormuzstraedet-emasoh?publisherId=2012662&releaseId=13597650

[3] https://www.gouvernement.fr/en/the-european-mission-is-now-operational-in-the-arabian-persian-gulf

[4] https://olfi.dk/2020/01/21/otte-lande-stoetter-europaeisk-overvaagningsmission-i-hormuz-straedet/

[5] https://fmn.dk/nyheder/Pages/Regeringen-udsender-markante-nye-militaere-bidrag-til-Mellemoesten.aspx

[6]https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B160/spm/1/svar/1667607/2204090/index.htm

[7] https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-ambassador-udnaevnt-til-saerlig-civil-repraesentant-for-den-europaeiskledede-maritime-overvagningsmission-i-hormuzstraedet-emasoh?publisherId=2012662&releaseId=13597650

[8]https://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/IverHuitfeldtindg%C3%A5rfraidagiOperationAGENOR.aspx

[9]https://www2.forsvaret.dk/opgaver/internationale/Pages/SikkerhediHormuzstr%C3%A6det.aspx