Wikipedia

Bruger:Rsteen/Kladde: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m kladde
m kladde
Linje 79:
 
Beboernes indtægter kom primært fra dyrkning af jorden, især oliven og vin, og det skabte en klasse af velhavende og selvbevidste jordbesiddere. Som i andre kulturer langs Middelhavet udnyttede man de store marksten. I Italien hedder de ''palmenti'' og omkring byen ligger der stadig seks store tilhuggede sten, anvendt til vinproduktion. En af dem har årstallet 1631 indhugget. De forblev i brug til et stykke ind i det 20. århundrede.<ref>{{Cite book| editor1-last= Longo |editor1-first=Antonio Alberto |title= Terra Autentica |year=2018 |publisher= Associazione Culturale Civita dell'Abbadia. | location= Civitella Casanova |page= 86 |volume= |language= italiensk }}</ref>
 
Antonio de Nino fra [[Sulmona]] udgav i 1879 første bind i serien ''Usi Abruzzesi''. Her beskrev han et besøg i Pietranico. I et af de små huse blev døren åbnet, og en blomstersmykket barnekiste blev båret ud:
{{citat|Men kisten blev båret af fire smukke unge piger, klædt i traditionelle dragter. Nysgerrig som jeg er, spurgte jeg hvorfor det var kvinder og ikke mænd, som det ellers er skik. Man svarede, at sådan gjorde man altid, når den døde ikke var mere end syv år gammel. Hvilken rørende og sympatisk skik!<ref>{{Cite book| last= de Nino |first=Antonio |title= Usi Abruzzesi |year=1879 |publisher= Tipografia di G. Barbera. | location= Firenze |pages= 6-7 |volume= I |url=https://archive.org/details/usiecostumiab01ninouoft/page/6/mode/2up?q=Pietranico |language= italiensk }}</ref>}}
 
I et stort værk om Italiens geografi, fra 1899, nævnes området omkring Pietranico også som anvendt til græsning af kreaturer, og der er beskrevet en udvinding af kalksten med kvarts.<ref>{{cite book | last = Strafforello | first = Gustavo | title = La patria; geografia dell' Italia | volume = IV | publisher = Unione Tipografico-editrice | place = Torino | language = italiensk | year = 1899 | pages = 246 & 307 | url = https://archive.org/details/lapatriageografi421stra/page/n7/mode/2up?q=Pietranico | accessdate= 21. september 2020 }}</ref>
Line 160 ⟶ 163:
text:ilde ISTAT – Italiens statistiske kontor.
</timeline>
[[Fil:FrancavillaParrocchia aldi MareSan 14Michele e Santa Giusta, Pietranico (RaBoe2018).jpgpng|thumb|KlokketårnetFacaden vedpå kirken Santasognekirken Mariai MaggiorePietranico.]]
== Arkitektur ==
=== ChiesaParrocchia di SantaSan MariaMichele e Santa MaggioreGiusta ===
Sognekirken ligger tæt på den klippe, hvor byens gamle borg lå, og dens historie går tilbage til det 12. århundrede. I det 18. århundrede blev kirken ombygget i barokstil, og på et gammelt foto kan man se alteret, med gengivelse af Madonna og barnet, udført af Lorenzo Rossi i 1722.
Denne kirke var oprindeligt indviet til byens skytshelgen San Franco, og den blev opført på det sted, hvor der tidligere havde ligget et kloster tilegnet ham. Da tyrkerne plyndrede byen i 1566, blev helgenskrinet (af sølv) med resterne af San Franco deres bytte, men det lykkedes at redde en [[monstrans]], udført i 1413 af sølvsmeden Nicola af Guardiagrele, og den findes stadig.<ref>{{cite book |last1=Ferrari |first1=Filippo |last2= |first2= |date=1903 |title=Nicola Gallucci da Guardiagrele |trans-title= |url= https://archive.org/details/nicolagalluccida00ferr?q=Francavilla |language=italiensk |location=Chieti |publisher=Nicola Jecco |isbn= |page=16-20 }}</ref> Kirken blev voldsomt beskadiget under 2. verdenskrig, og en helt ny kirke blev bygget i 1948 efter tegninger af Ludovico Quaroni. Den nye kirkes arkitektur er omtalt i G.E. Kidder Smiths bog ''The New Architecture of Europe''. Generelt er bedømmelsen positiv, dog ikke klokketårnet, der får følgende ord med på vejen:
 
{{citat|[[Kampanile]]n, der er glimrende i grundlæggende udtryk og placering, har [[filigran]]arbejde i toppen, med uheldige detaljer.<ref>{{cite book |last1=Smith |first1=George Everard Kidder |date=1961 |language=engelsk |title=The New Architecture of Europe |location= Cleveland, Ohio |publisher=World Publishing |page=171 |url=https://www.questia.com/read/9347390/the-new-architecture-of-europe |access-date=20. februar 2018 |abonnement=ja}}</ref>}}
De kraftige jordskælv i området i 1915 og 1933 betød imidlertid, at kirken blev så hårdt medtaget, at det blev besluttet at bygge en helt ny. Dens arkitektur er inspireret af kirker i [[Toscana]], med lighedspunkter til domkirken i [[Lucca]] og kirken San Michele i Campo. Facaden er tredelt og kirkerummet er treskibet, adskilt af søjler.
[[Fil:Francavilla al Mare 12 (RaBoe).jpg|thumb|''Convento Michetto'' med en statue af maleren i centrum.]]
 
=== Convento Michetti ===
=== Kirken San Rocco ===
Dette tidligere kloster overlevede bombningerne under 2. verdenskrig og ejes fortsat af familien Michetti. Det indeholder også en kirke, men den er kun tilgængelig for beboerne, mens de øvrige lokaler kan beses efter aftale. Ønsker man at se nogle af Michettis billeder, skal man i stedet besøge ''Museo Michetti'', der ligger tæt ved byens rådhus. Museet drives af ''Fondazione Michetti'', der siden 1947 har uddelt prisen ''Il Premio Michetti'' til malere, billedhuggere, fotografer og videokunstnere.<ref>{{cite web | url =http://www.fondazionemichetti.it/| title = Fondazione Michetti | language = italiensk | accessdate = 24. februar 2018 }}</ref>
Neden for den gamle bykerne ligger den lille kirke San Rocco. Den er mest kendt fordi den huser ''La Madonna in Trono (Vor Frue på Tronen''), en statue i [[terracotta]] fra 1600-tallet. Denne statue har haft en omskiftelig tilværelse. I mange år stod den i en lille kirke i den gamle bydel, men jordskælvet i 1915 betød, at kirken blev så ødelagt, at man omkring 1925 besluttede at flytte statuen til museet i [[Abbazia di San Clemente a Casauria]], og den gamle kirke blev brudt ned. På museet reparerede man skaderne på statuen, men da museet senere måtte lukke, endte La Madonna i et lagerrum i [[l'Aquila]]. Det gamle kunstværk blev hentet frem en enkelt gang til en udstilling på borgen i L'Aquila, med den fejlagtige betegnelse ''Madonna di Civitaretenga''. Et gammelt fotografi fra Pietranico blev imidlertid fundet frem, så den rette identitet kunne genskabes. Jordskælvet i 2009 gav alvorlige skader på statuen, men en indsamling blandt italiensk-amerikanere i [[New York]] betød, at det gamle kunstværk kunne restaureres efter de mest moderne metoder af dr. Sonnino fra ''Italian American Museum'' i New York. Som tak blev Madonnaen udstillet i det italiensk generalkonsulat i New York i 2011. Ved hjemkomsten fra USA blev kunstværket anbragt i ''Casa D'annunzio'' museet i [[Pescara]]. Bystyret i Pietranico fik imidlertid udvirket, at statuen skulle tilbage til byen, og efter næsten 100 år i eksil vendte ''La Madonna in Trono'' hjem til Pietranico i juli 2013.<ref>{{cite web | url = http://www.pietranico.org/index.php/eventi/madonna-di-pietranico.html | title = La Madonna di Pietranico torna in casa. |language = italiensk | accessdate = 25. september 2020 }}</ref>
 
 
 
Stranden ved Francavilla har beholdt sin popularitet, og især efter motorvejsbyggeriet tværs gennem Italien i 1970'erne, er byen blevet en del af den italienske masseturisme. Francavilla er vokset sammen med Pescara, og på sommeraftener er strækningen langs Adriaterhavet som et kontinuerligt udendørsdiskotek. Luciano di Gregorio har i sin guide ''Abruzzo'' byens strand med på listen over de fem bedste strande i Abruzzo.<ref>{{cite book |last1=di Gregorio |first1=Luciano |date=2013 |title=Abruzzo |publisher=Bradt Travel Guides |isbn=978-1-84162-446-4 |page=26 }}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Rsteen/Kladde"