Versionen fra 2. aug. 2020, 02:37 redigér PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m →‎Titler: Typo fixing, typos fixed: retteligt → rettelig ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. okt. 2020, 17:45 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 8: == Tidlige liv == [[~~File~~Fil:William_Mosman_-_Prince_Charles_Edward_Stuart,_1720_-_1788._Eldest_son_of_Prince_James_Francis_Edward_Stuart_-_Google_Art_Project.jpg\|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:William_Mosman_-_Prince_Charles_Edward_Stuart,_1720_-_1788._Eldest_son_of_Prince_James_Francis_Edward_Stuart_-_Google_Art_Project.jpg\|left\|thumb\|237x237px\|Prins Karl Edvard Stuart. Ældste søn af prins [[Jakob Edvard Stuart]]. Malet af William Mosman omkring 1730.]] Karl blev født i Palazzo Muti, [[Rom]], [[Italien]], den 31. december 1720<ref name="foghlam">{{cite web\|url=http://www.educationscotland.gov.uk/scotlandshistory/jacobitesenlightenmentclearances/charlesedwardstuart/\|title=Charles Edward Stuart – Jacobites, Enlightenment and the Clearances – Scotland's History\|url-status=dead\|archiveurl=https://web.archive.org/web/20151110073503/http://www.educationscotland.gov.uk/scotlandshistory/jacobitesenlightenmentclearances/charlesedwardstuart/\|archivedate=10 November 2015}}</ref>, hvor hans far havde fået bopæl af [[Pave Clemens 11.\|pave Clement 11.]] Han tilbragte næsten hele sin barndom i [[Rom]] og [[Bologna]]. Han var søn af "Den Gamle Tronkræver" , [[Jakob Edvard Stuart]], søn af den landsforviste Stuart-konge [[Jakob 2. af England\|Jakob 2. og 7.]], og [[Maria Clementina Sobieska]], barnebarn af [[Johan Sobieski\|Johan 3. Sobieski]], mest berømt for sejren over de [[Det Osmanniske Rige\|osmanniske tyrkere]] i 1683 [[Slaget ved Wien]]. Han havde en privilegeret barndom i Rom, hvor han blev opdraget [[Romerskkatolske kirke\|katolsk]] i en kærlig, men argumenterende familie.<ref name=":1" /> Som de legitime arvinger til tronerne i England, Skotland og Irland – ifølge den jakobitiske tronfølge – levede hans familie med en følelse af stolthed og troede trofast på [[Af Guds Nåde\|kongernes guddommelige ret]].<ref name=":2" /> Hans farfar, [[Jakob 2. af England\|Jakob 2. af England, Irland og 7. i Skotland]], regerede landene fra 1685 til 1688. Han blev afsat, da Parlamentet inviterede den [[~~Holland\|hollandske~~holland]]ske [[Protestantisme\|protestantiske]] [[Vilhelm 3. af England\|William 3.]] og hans kone, [[Maria 2. af England\|prinsesse Maria]], kong Jakob's ældste datter, til at erstatte ham i [[Glorious Revolution\|revolutionen i 1688]], kaldet "[[Glorious Revolution\|Den Gloværdige Revolution]]". Mange protestanter, herunder en række fremtrædende parlamentarikere, havde været bekymret for, at kong Jakob havde til formål at returnere England til [[Romerskkatolske kirke\|den katolske tro]].<ref name="foghlam" /> Siden Jakobs eksil havde "den [[Jakobitter\|jakobitiske]] sag" stræbt efter at bringe en [[Huset Stuart\|Stuart-konge]] tilbage til tronerne i England og Skotland, som havde været forenet siden 1603, hvor [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England\|Jakob 6. og 1.]], med [[Acts of Union (1707)\|Acts of Union i 1707]] dannede Det Forenede Kongerige Storbritannien (selvom denne titel først blev officiel under dronning [[Anne af Storbritannien\|Anne]]). Charles Edward spillede en stor rolle i forfølgelsen af "den [[Jakobitter\|jakobitiske]] sag". I 1734 overværede Karl Edvard den franske og spanske [[Belejringen af Gaeta\|belejring af Gaeta]], hans første udsættelse for krig. Hans far formåede at opnå fornyet støtte fra den franske regering i 1744, hvorefter Karl Edvard rejste til Frankrig med det ene formål at lede en fransk hær i en invasion af England. Invasionen blev aldrig til noget, da invasionsflåden blev spredt af en storm. Da flåden omsider omgrupperede sig, indså [[Royal Navy\|den britiske flåde]] at, den var blevet bedraget og genoptog herefter deres position i [[Engelske Kanal\|Den Engelske Kanal]]<ref>Longmate s. 149</ref>. Ufortrødent var Karl Edvard fast besluttet på at fortsætte sin søgen efter genoprettelsen af [[Huset Stuart\|Stuarts]]. Linje 19: == Opstanden i 1745 == {{uddybende\|Jakobitiske opstand i 1745}}I december 1743 udråbte [[Jakob Edvard Stuart\|Karl's far]] ham til [[prinsregent]], hvilket gav ham myndighed til at handle i hans navn. Han indledte et franskstøttet oprør 18 måneder senere med det formål at placere sin far på tronerne i England og Skotland. Han skaffede midler til skibet ''Elisabeth'', en gammel [[Orlogsmand (krigsskib)\|orlogsmand]] på 66 kanoner, og ''Du Teillay'' (undertiden kaldet Doutelle), en 16-pistol [[kaper]], som med held landede ham og syv kammerater på [[Eriskay]] den 23 juli 1745. Han havde håbet på støtte fra en fransk flåde, men den blev hårdt beskadiget af storme, og han blev overladt til at rejse en hær i Skotland.<ref>{{cite news\|url=http://www.edinburghnews.scotsman.com/news/unique-bonnie-prince-charlie-painting-secured-for-scotland-1-4085879\|title=Unique Bonnie Prince Charlie painting secured for Scotland\|last1=Ferguson\|first1=Brian\|date=30 March 2016\|work=Edinburgh News\|accessdate=15 February 2020}}</ref> [[~~File~~Fil:The_Battle_of_Culloden.jpg\|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:The_Battle_of_Culloden.jpg\|alt=\|left\|thumb\|319x319px\|[[Slaget ved Culloden]] mellem [[~~Jakobitter\|jakobitterne~~jakobitter]]ne og "Rødfrakkerne"]] Mange [[Klan\|højlandsklaner]] støttede stadig "den [[Jakobitter\|jakobitiske]] sag", både [[Katolicisme\|katolske]] og [[Protestantisme\|protestantiske]], og Karl håbede på en varm velkomst fra disse klaner for at starte et oprør fra [[jakobitter]] i hele Storbritannien. Han hævede sin fars [[standart]] i [[Glenfinnanviadukten\|Glenfinnan]] og samlede en styrke, der var stor nok til, at han kunne marchere mod [[Edinburgh]]. Lord Provost Archibald Stewart, som kontrollerede byen, overgav sig hurtigt.<ref name="beeb">{{cite news\|url=https://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-edinburgh-east-fife-26287887\|title=Lost Bonnie Prince Charlie portrait found in Scotland\|date=22 February 2014\|newspaper=BBC News\|accessdate=23 February 2014\|archive-url=https://web.archive.org/web/20140221160456/http://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-edinburgh-east-fife-26287887#\|archive-date=21 February 2014\|url-status=live}}</ref> Linje 26: Charles ignorerede råd fra general [[Lord George Murray]] og valgte at kæmpe på flad, åben, sumpet grund, hvor hans styrker ville blive udsat for overlegen regeringens ildkraft. Han kommanderede sin hær fra en position bag sine linjer, hvor han ikke kunne se, hvad der foregik. Han håbede, at Cumberlands hær ville angribe først, og han fik sine mænd til at blive udsat for det britiske kongelige [[artilleri]]. Da han indså fejlen, beordrede han hurtigt et angreb, men hans budbringer blev dræbt, før ordren kunne leveres. Jacobit-angrebet var ukoordineret, og de blev ramt af krydsild.<ref>{{Cite web\|title=16. april 1746 - Skotland taber sin selvstændighed\|url=https://arbejderen.dk/artikel/2009-04-16/16-april-1746-skotland-taber-sin-selvst-ndighed\|website=Arbejderen\|access-date=2020-07-04\|language=da}}</ref> Jakobiterne brød igennem en linje af rødfrakkernes [[~~Bajonet\|bajonetter~~bajonet]]ter ved ét sted, men de blev hurtigt skudt ned af en anden linje af soldater, og de overlevende flygtede. [[Vilhelm af Storbritannien (1721-1765)\|Cumberlands]] tropper begik angiveligt en række grusomheder, da de jagtede de besejrede jakobitiske soldater og det gav ham titlen "Slagteren" fra højlænderne. Murray formåede at føre en gruppe [[jakobitter]] til Ruthven, der havde til hensigt at fortsætte kampen. Men Karl troede, at han blev forrådt, og besluttede at opgive den [[Jakobitter\|jakobitiske]] sag.<ref>{{Cite web\|title=Den Forty-Five: Slaget ved Culloden · www.greelane.com\|url=https://www.greelane.com/da/humaniora/historie--kultur/forty-five-the-battle-of-culloden-4063149/\|website=www.greelane.com\|date=2019-02-13\|access-date=2020-07-04\|language=da-DK}}</ref> Karl flygtede efterfølgende; i starten gemte han sig i Skotlands [[~~Hede\|heder~~hede]]r, altid knap nok foran regeringsstyrkerne. Mange højlænderne hjalp ham, og ingen af dem forrådte ham for belønningen på £30.000<ref>Michael Hook and Walter Ross, ''The 'Forty-Five. The Last Jacobite Rebellion'' (Edinburgh: HMSO, The National Library of Scotland, 1995), s. 27</ref> (svarende til ca. £6,646,901 i dag<ref>{{Cite web\|title=Inflation calculator\|url=http://www.bankofengland.co.uk/monetary-policy/inflation/inflation-calculator\|website=www.bankofengland.co.uk\|access-date=2020-07-04\|language=en}}</ref>, som er ca. 55 mio. [[Danske kroner\|dkk]]). Karl blev bistået af tilhængere som Donald Macleod af Galtrigill, Kaptajn Con O'Neill, der tog ham til Benbecula, og Flora MacDonald, der hjalp ham med at flygte til [[Isle of Skye]] ved at gemme ham i en båd forklædt som hendes stuepige "Betty Burke"<ref>{{cite web\|url=http://heritage.scotsman.com/greatscots.cfm?id=41412005\|title=Charles Edward Stewart: The Young Pretender\|work=The Scotsman\|location=UK\|accessdate=5 May 2010\|archive-url=https://web.archive.org/web/20071125171447/http://heritage.scotsman.com/greatscots.cfm?id=41412005#\|archive-date=25 November 2007\|url-status=live}}</ref>. Han undgik i sidste ende tilfangetagelse og forlod landet om bord på den franske fregat ''L'Heureux'' og ankom til Frankrig i september 1746. "The Prince's Cairn" markerer det traditionelle sted på bredden af [[Loch nan Uamh]] i [[Lochaber]], hvorfra han gjorde sin endelige afgang fra Skotland. Da jakobittersagen var tabt, tilbragte Karl resten af sit liv på [[Europa\|kontinentet]], bortset fra et hemmeligt besøg i [[London]].<ref>[http://www.highlanderweb.co.uk/wallace/bonnie.htm Queen Anne and the 1707 Act of Union] {{webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20070214072923/http://www.highlanderweb.co.uk/wallace/bonnie.htm\|date=14 February 2007}} ALBA—The Escape of the Young Pretender</ref> == Senere liv == [[~~File~~Fil:Charles_Edward_Stuart_(1775).jpg\|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:Charles_Edward_Stuart_(1775).jpg\|left\|thumb\|351x351px\|Karl Edvard Stuart i sine ældre dage.]] Mens han var tilbage i Frankrig, havde Karl mange affærer; den ene med sin kusine [[Marie Louise de La Tour d'Auvergne]], hustru til [[Jules, Prins af Guéméné]], resulterede i en kortlivet søn Karl (1748-1749). I 1748 blev han udvist fra Frankrig i henhold til [[Freden i Aachen (1748)\|Aix-la-Chapelle-traktaten]], der afsluttede [[den østrigske arvefølgekrig]].<ref>{{cite book\|title=The Jacobites\|last1=McLynn\|first1=Frank\|date=1986\|publisher=Routledge & Kegan Paul\|page=35}}</ref> Linje 60: * Longmate, Norman. ''Island Fortress: The Defence of Great Britain, 1603–1945''. Harper Collins, 1993. [[Kategori:Huset Stuart]]▼ [[Kategori:Tronprætendenter]]▼ {{FD\|1720\|1788\|Stuart, Karl Edvard}} {{autoritetsdata}} ▲[[Kategori:Huset Stuart]] ▲[[Kategori:Tronprætendenter]] [[Kategori:Kongelige fra Skotland]] [[Kategori:Kongelige fra England]]

Karl Edvard Stuart: Forskelle mellem versioner