Datacentralen I/S af 1959: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til CPR (link ændret til Det Centrale Personregister) med DisamAssist. |
||
Linje 3:
Senere udtrådte kommunerne, som dannede deres eget [[Kommunedata]] (senere kaldet [[KMD]]). Fra begyndelsen af 1990'erne blev selskabet omdannet til et [[aktieselskab]], i begyndelsen 100% ejet af staten. I [[1996]] overtog [[Computer Sciences Corporation|CSC]] (Computer Sciences Corporation) 75% af aktierne, og navnet blev ændret til [[CSC Danmark]].
Formålet med Datacentralen, tit omtalt som DC, var at udvikle og drive administrative systemer for stat, amter og kommuner. Af store tidlige systemer kan nævnes [[kildeskat]]ten, der byggede på to store registre: [[Det Centrale Personregister|CPR]] for personer og [[CIR]] (vidreført som [[CVR]]) for virksomheder (indeholdelsespligtige). [[Motorregisteret]] for [[Politi]]et var det første store realtidssystem (online), hvor registeret lå på en magnettromle (forløberen for magnetplader eller som det nu kaldes, hard drives). Det var ret nyt i [[1977]]. Statsregnskabet var også et af de tidlige store systemer, der fik online adgang omkring [[1979]] i form af Texas TTY skrivemaskineterminaler – udskriften blev dannet på varmefølsomt rullepapir – ligesom de tidlige faxer.
Personalet var nummereret. Nummer 1 var [[Willy Olsen]], den første direktør der fungerede frem til ca. [[1984]]. Willy Olsen var tidligere konsulent hos [[IBM]] og var med til at forberede oprettelsen af Centralen. [[Aase Olsen]], direktørens sekretær (ikke i famlie) havde personale nr. 2 – og så fremdeles. 2-cifferklubben og senere 3-cifferklubben var de rigtige old boys. I [[1977]] blev personalenummer 1815 taget ibrug og der var da ca. 1.000 ansatte.
| |||