Ulv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med '{{taksoboks | navn = Ulv | farve = pink | status = LC | statussystem = IUCN3.1 | status_ref = <ref name=iucn/> | billede = Canis lupus laying.jpg | billedbredde = 250px | bi...' Tags: Erstattet Tilbagerullet Visuel redigering |
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 212.37.142.21 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 23:
}}
{{Lyt|filnavn=Wolf howls.ogg|titel=Ulv|beskrivelse=Hylende ulve}}
'''Ulven''' eller den '''grå ulv''' (''Canis lupus'') er et [[rovdyr (orden)|rovdyr]], der lever i [[Europa]], [[Asien]] og [[Nordamerika]]. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den [[brun bjørn|brune bjørn]] er større.
Ulven holder til i [[skov]] og på [[Steppe (biotop)|steppelignende]] arealer, hvor den jager i et [[Ulvekobbel|kobbel]], en stor [[flok]], bestående af et forældrepar og dets voksne afkom.<ref name=Mech2003/> Ulven er en typisk [[topprædator]] i sit område, med kun mennesker og tigre<ref name=Perry/><ref>{{Harvnb|Mech|Boitani|2003|p=265}}</ref> som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større [[hovdyr]], men tager også mindre dyr som [[mus]], [[lemminger]], [[harer]] og [[ryper]]. De kan desuden leve af [[Ådselæder|ådsler]] og af husdyr som [[kvæg]], og omkring mennesker kan de gå i affald.<ref name=Mech2004/>
Ulven er stamfader til [[tamhund]]en (''Canis lupus familiaris''): For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.
Ulven er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden dyreart.<ref>Mech & Boitani 2003, s. xi</ref> Den har en lang historie med mennesker, både som jaget i de fleste [[hyrde]]samfund på grund af dens trussel mod husdyr og som respekteret i nogle landbrugssamfund såvel som blandt [[jæger-samler]]e.<ref name=Boitani/> Selvom frygten for ulven er udbredt hos mange mennesker, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve der led af [[rabies]]. Der findes eksempler på at ulve der ikke er smittede af rabies har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve normalt holder sig på afstand af mennesker grundet deres skyhed som følge af den menneskelige forfølgelse.<ref>Linnell, J. D. C. (2002), ''The Fear of Wolves: A Review of Wolf Attacks on Humans'', NINA, ISBN 82-426-1292-7</ref>
== Navn ==
Navnet ''ulv'' kommer af det [[fællesgermansk]]e ''wulfaz'' 'ulv'.<ref name=ety/> Ulverelaterede navne var almindelige blandt førkristelige germanske krigere: Wolfhroc (Ulvefrakke), Wolfhetan (Ulveskind), Isangrim (Gråmaske) Scrutolf (Ulveklæde), Wolfgang (Ulvegang) og Wolfdregil (Ulveløber).<ref>Marvin, Garry (2012). ''Wolf''. Reaktion Books Ldt. ISBN 978-1-86189-879-1. s. 74-75</ref>
Det latinske ''lupus'' er et [[låneord]] fra [[sabiner]]ne, som ifølge englænderen Edward Topsell, kendt for [[Bestiarium|bestiarier]] i 1600-tallet, er af græsk oprindelse og enten er afledt fra λεοπος (''leopos''), med betydningen "løve-fodet", eller fra λουκᾶς (''loukas''), med betydningen "lys".<ref>Young & Goldman 1944a, s. 5–6</ref>
=== Ulv i talemåder ===
I talemåden "der er [[ugler i mosen]]" var der oprindelig tale om ulve. Efter at ulven blev udryddet i Danmark, tog ugler ulvens plads. Udtrykket "ugleset" kunne forklares ud fra gammel [[overtro]], da det ansås for ildevarslende at se en ugle om dagen. Men faktisk er udtrykkets oprindelige form "ulveset", og det er så gammelt, at [[Plinius den ældre|Plinius]] og [[Virgil]] brugte det.<ref>{{kilde | titel = Hvorfor taler man om "Ugler i mosen"? | url =http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/02/04/121943.htm | dato = 6. feb. 2010 | udgiver = dr.dk}}</ref>
== Beskrivelse ==
Ulven er det største medlem af [[hundefamilien]], når man ser bort fra visse [[hunderacer]].<ref name="mech1974" /> Vægt og størrelse varierer meget på tværs af udbredelsesområdet, og øges generelt proportionalt med [[Breddekreds|breddegraden]],<ref name="heptner1998" /> hvor de største ulve i [[Alaska]] og [[Canada]] undertiden vejer 3–6 gange mere end deres slægtninge i [[Mellemøsten]] og [[Sydasien]].<ref name=Priscilla/> I gennemsnit måler ulve 105 til 160 cm i længden og 80 til 85 over skulderen.<ref name="heptner1998" /> Halen måler 29–50 cm i længden. Den gennemsnitlige vægt er 40 kg, varierende fra 12 kg til 80 kg.<ref name=Mech1970/><ref name=mech1974/><ref name=Macdonald/><ref name=anyonge2006/><ref name="Heptner"/> I gennemsnit vejer europæiske ulve 38,5 kg, nordamerikanske ulve 36 kg og indiske og arabiske ulve 25 kg.<ref name="l19">{{Harvnb|Lopez|1978|p=19}}</ref> Hunner vejer typisk 2–5 kg mindre end hanner.<ref name="l18">{{Harvnb|Lopez|1978|p=18}}</ref> Det er sjældent, at ulve vejer over 54 kg, selvom ekstraordinært store individer er registreret i Alaska, Canada og det vestlige [[Rusland]]s skove.<ref name="l18" /><ref name="heptner1998" /> Den hidtil tungest målte ulv vejede 79,4 kg og blev nedlagt i Alaska den 12. juli 1939.<ref name="young1944a69">{{Harvnb|Young|Goldman|1944|p=69}}</ref>
Ørerne er forholdsvis korte og afrundede. Øjnene er smalle og skråstillede med gul [[Regnbuehinden (iris)|iris]]. Pelsens farve varierer meget. Der findes hvide, cremefarvede, rødlige, gullige, grå og sorte individer. I [[Tempererede egne|tempererede]] områder af Europa og Asien er de hovedsageligt grålige og i arktiske regioner mest sorte eller hvide. Undersiden er gulhvid eller gråhvid. Ofte er ulvens ryg mørkere end dens hale, bug, ører og snude. Ulve i [[Norden]] har på ryggen en mørkt grågul pels med sorte partier over lænd og skuldre. Om vinteren er pelsen lysere.<ref name=pn/>
Sorte individer er mere almindelige i Nordamerika end i Europa og Asien, med omkring halvdelen af ulvene i [[Yellowstone National Park]] sorte.<ref name="black" />
Ulven kan forveksles med hunderacer som f.eks. [[schæferhund]]. Denne har dog længere ører og store vandretstillede øjne med brun iris, og ulvelignende hunderacer har tillige som udgangspunkt anderledes gangart, hoved- samt haleføring. <ref>http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/</ref><ref name=pn/>
== Levevis ==
Ulve lever i familiegrupper, der består af et forældrepar, deres unger gennem de foregående par år, samt eventuelt nogle ældre individer. Gruppen forsvarer et [[Territorium (formering)|territorium]], der markeres ved hjælp af urinstænk og hylen. Under jagten på bytte samarbejder flokken. Et større bytte nedlægges ved under forfølgelsen at bide det i bagbenene, så det mister balancen og falder.<ref name="pn" />
Almindeligvis yngler kun forældreparret. [[Forår]] eller [[sommer]] føder hunnen mellem en og otte hvalpe i en [[hule]] under jorden. Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring ti dage gamle. Når ungerne er omkring to år er de voksne og kan forlade familien. Ungdyr kan strejfe langt omkring, ikke sjældent 50 km om dagen.<ref name="pn" />
=== Levested ===
Ulven er en generalist hvad angår levested ([[habitat]]) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: steder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation.
[[Fil:Nahrungszusammensetzung Wolf.svg|thumb|Ulvens fødegrundlag, som dokumenteret i [[Lausitz]]. Råvildt 53%, Kronvildt 21%, Vildsvin 18%, Dådyr 2%, Muflon 0,6%, Harer 4%, Husdyr 0,75%, Andet 1,2%]]
[[Fil:Wolf with Caribou Hindquarter.jpg|thumb|Ulv med bagben fra et [[rensdyr]].]]
=== Føde ===
Ulven specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store [[byttedyr]].<ref>Paquet, P. & Carbyn, L. W. (2003). "Gray wolf" ''Canis lupus'' and allies", in Feldhamer, George A. et al., ''Wild Mammals of North America: Biology, Management, and Conservation'', JHU Press, pp. 482-510, ISBN 0-8018-7416-5</ref> Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig på kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom [[elg]], [[kronvildt]], [[råvildt]] og [[vildsvin]] er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr findes [[rensdyr]], [[muflon]] og [[vildged|vildgeder.]]<ref>Mech & Boitani 2003, s. 107</ref>
Selvom ulvens primære fødegrundlag er mellemstore til store [[hovdyr]], er de ikke kræsne rovdyr. Mindre dyr som kan supplere ulvens diæt er bl.a. [[harer]], [[ræve]], [[egern]], [[mus]], [[muldvarpe]] og andre [[gnavere]]. De spiser jævnligt [[vandfugle]] og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve, og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.{{kilde mangler|dato=september 2015}}
=== Fjender og konkurrenter ===
Ulven er et [[toprovdyr]] og befinder sig således øverst i sin [[fødekæde]]. Ulve dominerer typisk andre hundedyr såsom [[ræv]], [[hyæne]] og [[sjakal]] i områder hvor begge opholder sig.
== Udbredelse ==
Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den [[nordlige halvkugle]], men intens jagt i flere århundreder har udryddet den både lokalt og regionalt, så dens leveområder i dag primært befinder sig i et nordligt bælte fra [[Alaska]] i vest over [[Canada]], [[Nordgrønland]] og [[Europa]] til det østlige [[Sibirien]] i øst.
I Danmark blev den sidste ulv skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i størstedelen af Vesteuropa. I dag findes de største europæiske ulvebestande i [[Spanien|Nordspanien]], [[Italien]], på [[Balkanhalvøen|Balkan]] samt i [[Polen]] og [[Rusland]].
De seneste årtier er den dog begyndt at komme på fode igen i egne, hvor den tidligere var udryddet, fx i Centraleuropa og Skandinavien. I Sverige, Norge og Finland skønnes det, at der findes 500 dyr, mens der i Danmark skønnes at være omkring 11 i Jylland. DNA-spor er fundet af i alt 19 individer, men en del af disse har formodentlig forladt landet igen.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2015/03/10/073211.htm Forsker: Vi har sikre spor efter 19 forskellige ulve i Danmark]
</ref>
=== Ulve i Danmark - ældre tid ===
Allerede i den nordiske [[Skabelsesberetning|skabelsesmyte]] fortælles hvordan [[Mundilfare]]s to børn [[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] og [[Måne]] blev sat på himlen af guderne, hvor de styrer vognene for sol og måne over himlen, forfulgt af [[jætte]]fødte ulve, [[Skoll]] (Svig) og [[Hate]] (Hadefuld), der forsøger at sluge de lysende himmellegemer og lykkes med det i [[Ragnarok]].<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Om_Ragnarok_05 Om Ragnarok 05 - heimskringla.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I sin ''[[Danmarks Krønike]]'' fra [[1652]] skrev [[Arild Huitfeldt]] om [[Valdemar Atterdag]], at han i [[1357]] lod fremstille en mængde ulvegarn, hvorpå han drog til Jylland og besværede både høj og lav med påbud om ulvejagt. Om [[1630]] skrev en hr Slange, at "''Jylland var dette Aar ilde plaget af Ulfve, som efter deres naturlige Sædvane havde følget med Krigen fra Tyskland. Thi siden Kong [[Frederik 1.|Friederich den Førstes]] Tiid var det rart, at Jyderne saae dennem der udi Landet.''" I [[1695]] skrev biskop Jens Bircherod: "''Det er visselig at bejamre, at det gode Land'' ([[Vendsyssel]]) ''skal med disse fordærvelige Dyr saaledes være belastiget.''" I 1600- og 1700-tallet blev der gentagne gange udstedt forordninger om mødepligt til ulvejagt, og [[bøde]] for udeblivelse. "''Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal den næste Tingdag efterhen, bringe den til Herreds- eller [[Birketing]]et, hvor Ulven skal aftages, og Raden på en Plads ved [[Ting (folkeforsamling)|Ting]]et ophænges.''" Jægeren modtog så sin belønning.<ref>''Den nordiske verden 1'' (s. 69), forlaget Gyldendal, ISBN 87-01-79030-7</ref>
Ulvens udryddelse var vigtig for kongemagten. Således beordrede [[Christian 4.]] i [[1630]], at "''Enhver, der havde nogen Jagtrettighed på sit Gods i Jylland, tre Aar efter hinanden uden ringeste Undskyldning skulde levere tre Ulveskind paa Kongens [[Tøjhus]]''", mens [[Christian 5.]] i [[1677]] tildelte Johan Täntzer et kongeligt brev som "''Ulvejæger i Jylland og [[Fyrstedømme|Førstendømmet]] Slesvig.''" <ref>[http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=152:resume-af-ulvens-historie-i-danmark&catid=10:artikler&Itemid=15 Resumé af ulvens historie i Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Fredhellig var ulven kun julenat, delvis fordi ulvene mentes at kunne være forheksede mennesker, [[varulv]]e, som ifølge [[Olaus Magnus]] ved juletid forvandledes til ulve. Julefreden omfattede både ulv, [[bjørn]], [[rotte]] og [[mus]] - alle skadedyr som end ikke måtte kaldes ved deres rette navn - ulven blev omtalt som '''gråben'''. En særlig dansk skik gik ud på at hænge de dræbte ulve op til almen beskuelse. En fransk turist på Sjælland i [[1652]] bemærkede [[galge]]rne langs vejen, hvor [[tyv]]e og ulve hang side og side. En polak besøgte i samme periode Nørrejylland, og skrev: "''I Danmark flår man ikke ulvene, men hænger dem i en jernkæde i galger eller træer, hvor de får lov at hænge til de er rådnede op, og [[knogle (anatomi)|knogle]]rne falder ned af sig selv.''" [[Saxo]] beretter hvordan [[Frode Fredegod]] ved lov befalede at straffe tobenende og firbenede ransmænd ens: "''Hvem der stjal og blev grebet, skulde med Jernsøm nagles til Galgen og have en Ulv hængende ved side af til et Tegn, at de var Rovdyr begge to; og skulde derfor, som lige gode Brødre, ogå nyde lige god Ret.''" <ref>''Den nordiske verden 1'' (s. 70)</ref>
Ulven skal have været udryddet på Sjælland inden [[1513]], det år, hvor ulveskatten blev ophævet. Men Ed. Erslev hævdede i sin bog ''Om de glubende Dyrs Undergang i [[Nørrejylland]]'' fra [[1871]], at dér holdt ulven sig til langt ind i 1800-tallet. Den sidste danske ulv blev skudt i [[1813]] ved Estvadgård lidt sydvest for [[Skive]]. Fem nætter i træk sad skytten på Estvadgård i skjul ved kadaveret af et føl, før ulven viste sig. Natten til 21. juni 1813 fik han ram på den og dermed udryddet arten i Danmark. Den døde ulv, der viste sig at være en stor han, blev ført til retten i [[Holstebro]], en belønning blev udbetalt, og skindet hængt op foran rådstuen.<ref>Citeret fra: http://skivefolkeblad.dk/article/20130621/LOKALT/130629982</ref> Sådan afsluttedes 13.000 år med ulv i Danmark.
=== Ulve i Danmark - nyere tid ===
Siden 2009 er der i [[Jylland]] observeret flere ulve, særligt i Thy og Midtjylland. I oktober 2012 blev den første ulv set ved [[Nors Sø]] i [[Thy]].<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-58712135:nordjyske-fuglekiggere-st%C3%B8dte-ind-i-vild-ulv.html?forside Nordjyske fuglekiggere stødte ind i vild ulv | Nyhederne.tv2.dk], Henrik Rewes, 16. oktober 2012</ref><ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/16/150238.htm Ulv spottet i Nordjylland - Er ulven tilbage i Danmark? | Nyheder | DR], Louise Damløv, 16. oktober 2012</ref> Dyret blev fundet dødt og undersøgt for at afklare, om det var en ulv eller ej.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1817658/den-mulige-jyske-ulv-er-fundet-doed/ Den mulige jyske ulv er fundet død - Politiken.dk], [[Ritzau]]</ref> Efter [[DNA]]-test kunne Veterinærinstituttet ved [[DTU]] fastslå, at der var tale om en ulv.<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/DetVarEnUlv.htm Det var en ulv - Naturstyrelsen], 7. december 2012</ref> I december 2012 blev den anden ulv observeret af to grupper jægere, bl.a. en hundefører ved [[politi]]et ved Lem ved Ringkøbing. Ulven blev fotograferet på kort afstand, og siden er en ulv med stor sandsynlighed fotograferet ved [[Harrild Hede]] i nærheden af et hjortekadaver, som med sikkerhed er fortæret af ulve. Den 24. februar 2013 gik ulv nummer to i en fotofælde på Harrild Hede.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ulv-nummer-bekraeftet-af-fotofaelde Ulv nummer to bekræftet af fotofælde | Videnskab.dk], Jeppe Wojcik, 25. februar 2013</ref> Den [[5. marts]] blev endnu en ulv fotograferet ved [[Holstebro]].<ref>[http://www.tvmidtvest.dk/indhold/nyt-foto-ulv-set-ved-vinderup Se billedet: Ulv fotograferet ved Vinderup | TV/MIDT-VEST], Lars Lauridsen, 5. marts 2013, 13:59</ref> Den [[7. april]] gik en ulv i en fotofælde ved [[Feldborg]],<ref>[http://www.tvmidtvest.dk/indhold/billede-ulven-er-ved-feldborg Billede: Ulven er ved Feldborg | TV/MIDT-VEST], Asger N. Jørgensen, 8. april 2013, 7:23</ref> den [[18. april]] blev en ulv fotograferet ved [[Ilskov]],<ref>[http://aoh.dk/artikel/ulven-er-blevet-knipset-igen Ulven er blevet knipset igen | aoh.dk - alt om Herning], Søren Poder, 29. april 2013, 11:29</ref> og blot otte dage senere blev en anden ulv fotograferet i [[Sunds]] kort derfra.<ref>[http://www.jaegerforbundet.dk/page651.aspx?recordid651=2727 Danmarks Jægerforbund : Nyhedsarkiv D], 10-05-2013, 14:00</ref> Den 6. november 2013 gik en ulv i en fotofælde ved [[Tønder]]. Den 21. marts 2014 gik en ulv i en fotofælde ved [[Horsens]].<ref>[http://ulvetracking.dk/index.php/nyheder/41-ny-ulv-pa-banen.html Ulvetracking Danmark - Ny ulv på banen?]</ref>
Det er derfor nu sikkert, at der igen er ulve i Danmark<ref name="kort">[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/ulv/#kort naturstyrelsen.dk: Hvor lever ulven i Danmark? - Naturstyrelsen], [http://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-kort-over-ulvenes-forekomst-i-danmark 29. april 2014, videnskab.dk: Nyt kort over ulvenes forekomst i Danmark]</ref>, men antallet er usikkert, indtil alle spor er DNA-testet.<ref name="skjern"/> Der er foreløbig blevet identificeret 19 ulve på basis af DNA-spor.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dna-analyser-afslorer-mindst-11-ulve-i-danmark? DNA-analyser afslører: Mindst 11 ulve i Danmark. Videnskab.dk]</ref> Først blev tre forskellige ulve identificeret, alle unge hanner,<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/polske-ulve-i-danmark Polske ulve i Danmark | Videnskab.dk], Mogens Trolle, 13. juni 2013, 09:20</ref> samt ulven, der blev fundet død i Thy. Den ene af de tre levende ulve er af tysk afstamning og er halvbror til Thy-ulven.<ref>[http://www.naturhistoriskmuseum.dk/UlveDNA.htm Ulvefakta - Naturhistorisk Museum]</ref> DNA-undersøgelser påviste også, at en kalv, der blev fundet død ved [[Hemmet]] ved [[Skjern]], samt to får ved [[Skærbæk (Tønder Kommune)|Skærbæk]], også var blevet dræbt af to forskellige ulve.<ref name="skjern">[http://www.dagens.dk/nyheder/nye-dna-spor-afsl%C3%B8rer-ulve-angreb-ved-sk%C3%A6rb%C3%A6k-og-skjern Nye DNA-spor afslører ulve-angreb ved Skærbæk og Skjern | Dagens.dk], Holger Madsen, 6. september 2013, 6:57</ref> Senere DNA-analyser påviste også ulvetilstedeværelse i [[Salling (landsdel)|Salling]],<ref>[http://www.skivefolkeblad.dk/article/20140424/LOKALT/140429964 Ulv åd rådyr i Salling | Skive Folkeblad Online]</ref> ved [[Hald Sø]], [[Ulfborg]], [[Børkop]], [[Addit]], [[Gludsted]] og [[Haderup]]; alle i efteråret 2013.<ref>[http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2014/DNA-analyser_110414.pdf DNA analyse til artsidentifikation af spyt-prøver fra dødfundne husdyr og vildt - DNA-analyser_110414.pdf]</ref> Disse sidste er endnu ikke individbestemte. Det samme er tilfældet for et ulveangreb i december 2013.<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-07-dna-pr%C3%B8ver-bekr%C3%A6fter-bukkelam-blev-dr%C3%A6bt-af-ulv DNA-prøver bekræfter: Bukkelam blev dræbt af ulv | Nyhederne.tv2.dk] - 07. juni 2014, 12:02</ref>
Observationer af ulve er (pr. 29.04.2013) foreløbig kun dokumenteret i [[Tønder Kommune|Tønder]], [[Ringkøbing-Skjern Kommune|Ringkøbing-Skjern]], [[Herning Kommune|Herning]], [[Ikast-Brande Kommune|Ikast-Brande]], [[Silkeborg Kommune|Silkeborg]], [[Holstebro Kommune|Holstebro]], [[Skive Kommune|Skive]] [[Vesthimmerlands Kommune|Vesthimmerlands]] og [[Thisted Kommune]]r,<ref name="kort"/> mens der er gjort ikke-dokumenterede observationer i alle kommuner på det jyske fastland, bortset fra [[Fredericia Kommune|Fredericia]], [[Struer Kommune|Struer]], [[Jammerbugt Kommune|Jammerbugt]], [[Brønderslev Kommune|Brønderslev]] og [[Frederikshavn Kommune]]r.<ref name="kort"/>
I 2017 blev det for første gang dokumenteret, at de danske ulve ynglede, idet tre ulvehvalpe blev optaget på vildtkamera i et naturområde syd for Holstebro.<ref>http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2017/juli/ulvepar-med-hvalpe-fanget-paa-vildtkamera/</ref>
I april 2018 eksploderede ulvedebatten igen, efter at en hunulv var blevet skudt på folketingskandidat for LA Steffen Troldtofts bopæl. Det kom senere frem, at Troldtoft havde jagtet ulven med sin traktor sekunder før, den blev skudt ned af et af hans familiemedlemmer. Han valgte senere at trække sig fra dansk politik<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulvedrabet-det-skete-der-i-timerne-foer-og-efter-nedskydningen</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulven-blev-skudt-paa-la-kandidats-bopael</ref><ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/la-politiker-traekker-sig-efter-ulvedrab-det-kan-skade-partiet</ref>.
En ny forening med navnet ''Ulvefrit Danmark'' blev dannet med det formål at udrydde ulven i Danmark igen, idet man mener at ulven skaber utryghed i den danske natur.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-forening-vil-have-ulv-udryddet-fra-danmarkskortet</ref> Debatten fik også politikerne på Christiansborg til at reagere. Der var bred enighed om, hvad man skulle stille op med ulve. Socialdemokratiet og DF mente, at det bedste ville være at hegne alle danske ulve ind, et forslag som Venstre delvist støttede. De konservative ville ophæve fredningen af ulven, mens LA ville gøre det tilladt at skyde såkaldte "problem-ulve".
Alternativet og Enhedslisten mente at ulven gjorde naturen magisk, og at man derfor ikke skulle gøre noget ved dem.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/politik/goer-den-naturen-magisk-eller-skal-den-skydes-det-mener-folketingets-partier-om</ref> De Radikale mente, at man skulle tage bestik af udviklingen og man skulle holde øje med dem og se, hvad der ville ske. SF mente, at ulven skulle bevares, men ikke på bekostning af får og landbrugsdyr.
På trods af et antal rapporter om ulvedræbte dyr, er det et fåtal af tilfældene, der reelt drejer sig om drab begået af ulve. Ifølge en opgørelse fra [[Naturstyrelsen]] over formodede ulvedrab i 2017 kunne kun 24 af 95 anmeldte tilfælde tilskrives ulve. [[Guldsjakal|Guldsjakaler]] stod for 23 tilfælde, og i resten af episoderne var der tale om angreb fra hunde eller om selvdøde dyr.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/guldsjakal-og-hunde-star-bag-flere-anmeldte-angreb-end-ulve Guldsjakal og hunde står bag flere anmeldte angreb end ulve] (dr.dk, 21. april 2018)</ref>
=== Europas ulve ===
Antallet af ulve er ved begyndelsen af det 21. århundrede stabil eller øger i antal i mange europæiske lande, men især i Albanien, Finland, Makedonien, Portugal og i de spanske [[Sierra Morena]]-bjerge er der dog sket tilbagegange i bestanden.<ref name="com12"/> Man regner med at Europas samlede ulvebestand mellem 2009 og 2013 er steget fra cirka 12.000 til 18.000 dyr, uden at medregne bestandene i Rusland og Ukraine.<ref name="euronat"/><ref name=Kluth/><ref name=karte/>
En arbejdsgruppe i organisationen [[IUCN]] skelner mellem ti ulvepopulationer i Europa:<ref name=Linnell/>
{| class="wikitable"
!Region
!Population
!Lande
! [[IUCN's rødliste]] (pr. 2008)<ref name=iucn/>
|-
| rowspan="2" |Iberiske halvø
|Nordvestlig
|Spanien, Portugal
|NT – potentielt truet
|-
|Sierra Morena
|Spanien
|CR (D) – kritisk truet
|-
|Alperne / Italien
|Vestalperne
|Frankrig, Italien, Schweiz
|EN (D) – truet
|-
|
|Apenniniske halvø
|Italien
|VU (D1) – sårbar
|-
|Dinariske Balkan
|Dinariske Balkan
|Slovenien, Grækenland, Bulgarien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Makedonien, Albanien
|LC – ikke truet
|-
|Karpaterne
|Karpatisk
|Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Rumænien, Ukraine, Serbien
|LC – ikke truet
|-
|Skandinavien
|Skandinavisk
|Sverige, Norge
|EN (D) – truet
|-
| rowspan="2" |Nordøsteuropa
|Karelsk
|Finland, Rusland
|NT – potentielt truet
|-
|Baltisk
|Estland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Hviderusland, Ukraine
|LC – ikke truet
|-
|Centraleuropa
|Centraleuropæiske lavland
|Tyskland, Polen
|CR (D) – kritisk truet
|}
==Underarter==
[[File:Present distribution of gray wolf (canis lupus) subspecies.png|thumb|Udbredelsen af ulvens underarter]]
[[fil:Polarwolf004.jpg|thumb|[[Polarulv]] (''Canis lupus arctos'')]]
Følgende [[underart]]er anderkendes af ulven, ''Canis lupus'':<ref name="Sillero-Zubiri">Claudio Sillero-Zubiri: ''Family Canidae (Dogs).'' In: Don E. Wilson, Russell A. Mittermeier (red.): ''Handbook of the Mammals of the World.'' Band 1: ''Carnivores.'' Lynx Edicions, Barcelona 2009, ISBN 978-84-96553-49-1, side 352–446.</ref>
* ''Canis lupus nubilus''
: sydlige Rocky Mountains, Midtvesten, Øst- og Nordøstcanada, sydvestligste Canada og Sydøstalaska; stabil bestand
* ''C. l. lupus''
: Europa, Rusland, Kina, Mongoliet, Himalaya; den mest udbredte underart i Europa og Asien, anslået antal 100.000; stabil bestand
* ''C. l. pallipes''
: Iran, Afghanistan, Pakistan, Indien; stærkt truet, i tilbagegang. Er muligvis en selvstændig art.<ref name="JoZSER2007"/>
* ''C. l. campestris''
: mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav, stærkt truet, i tilbagegang
* ''C. l. occidentalis''
: Alaska, nordlige Rocky Mountains, Vest- og Centralcanada; denne underart blev i 1995 genudsat i Yellowstone Nationalpark og Idaho; stabil bestand
* ''C. l. baileyi''
: centrale Mexico, vestlige Texas, sydlige New Mexiko og Arizona; siden 1998 genudsat i Arizona, cirka 35-50 dyr; truet
* ''C. l. arctos'' ([[polarulv]])
: canadiske Arktis, Grønland; stabil bestand
* ''C. l. lycaon''
: sydøstlige Canada, østlige USA; truet
* ''C. l. albus''
: nordlige Rusland, Sibirien; stabil bestand
==Se også ==
* [[Dingo]]
* [[Megafauna ulv]] - forhistorisk ulv.
== Referencer ==
{{Reflist|2|refs=
<ref name=Mech2003>Mech, L. David; Boitani, Luigi (2003). ''Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation''. University of Chicago Press. ISBN 0-226-51696-2.</ref>
<ref name=Perry>Perry, R. (1964). ''The World of the Tiger'', Cassell & Company ltd, s. 148</ref>
<ref name=ety>Jan Katlev (2000): ''Politikens Etymologisk Ordbog'', side 653. ISBN 87-567-6200-3.</ref>
<ref name=Mech2004>Mech, L. D. & Boitani, L. (2004). Grey wolf ''Canis lupus'' Linnaeus, 1758, pp. 124-129 in Sillero-Zubiri, C., Hoffmann, M. & Macdonald, D.W. (eds), ''Canids: Foxes, Wolverhampton Wanderers F.C., Jackals and Dogs: Status Survey and Conservation Action Plan'', IUCN/SSC Canid Specialist Group. Gland, Switzerland and Cambridge, UK. ISBN 2-8317-0786-2.</ref>
<ref name=Priscilla>Hunter, Luke & Barrett, Priscilla (2011). ''A Field Guide to the Carnivores of the World'', New Holland Publishers, p. 100, {{ISBN|978-1-84773-346-7}}</ref>
<ref name=pn>{{kilde | titel= Pattedyr i Norden | forfatter1 = Jan Kjærgaard Jensen | forfatter2 = Ole Frank Jørgensen | år = 2017 | udgiver = Gyldendal | ISBN = 978-87-02-17556-1 }}</ref>
<ref name=Mech1970>L. David Mech (1970), ''The Wolf: the Ecology and Behavior of an Endangered Species''. Natural History Press, New York, New York, 384 pp.</ref>
<ref name=mech1974>L. David Mech (1974), ''A new profile for the wolf''. Natural History 83:26–31.</ref>
<ref name=Macdonald>Macdonald, D. W. (1984), ''Encyclopedia of Mammals''. Facts on File Incorporated, New York, New York, 895 pp.</ref>
<ref name=Boitani>Boitani, L. (1995). "Ecological and cultural diversities in the evolution of wolf-human relationships", in ''Ecology and conservation of wolves in a changing world'', eds. Carbyn, L. N., Fritts, S. H., and Seip, D. R., eds. pp. 3-12, Edmonton: Canadian Circumpolar Institute</ref>
<ref name="Heptner">Heptner, V. G. & Naumov, N. P. (1998) ''[https://archive.org/stream/mammalsofsov211998gept#page/184/mode/2up Mammals of the Soviet Union Vol.II Part 1a, SIRENIA AND CARNIVORA (Sea cows; Wolves and Bears)]'', Science Publishers, Inc. USA., pp. 184-187, {{ISBN|1-886106-81-9}}</ref>
<ref name="heptner1998">Heptner, V.G. and Naumov, N.P. (1998). [https://archive.org/details/mammalsofsov211998gept Mammals of the Soviet Union Vol.II Part 1a, SIRENIA AND CARNIVORA (Sea cows; Wolves and Bears)], Science Publishers, Inc. USA., pp. 164-270, {{ISBN|1-886106-81-9}}</ref>
<ref name=anyonge2006>{{cite journal|doi=10.1671/0272-4634(2006)26[209:NBMEFC]2.0.CO;2|year=2006|volume=26|pages=209–212|title=New body mass estimates for ''Canis'' dirus, the extinct Pleistocene dire wolf|journal=Journal of Vertebrate Paleontology|last1=Anyonge|first1=William|last2=Roman|first2=Chris}}</ref>
<ref name="black">{{Cite journal | last1 = Anderson | first1 = T. M. | last2 = Vonholdt | first2 = B. M. | last3 = Candille | first3 = S. I. | last4 = Musiani | first4 = M. | last5 = Greco | first5 = C. | last6 = Stahler | first6 = D. R. | last7 = Smith | first7 = D. W. | last8 = Padhukasahasram | first8 = B. | last9 = Randi | first9 = E. | doi = 10.1126/science.1165448 | last10 = Leonard | first10 = J. A. | last11 = Bustamante | first11 = C. D. | last12 = Ostrander | first12 = E. A. | last13 = Tang | first13 = H. | last14 = Wayne | first14 = R. K. | last15 = Barsh | first15 = G. S. | title = Molecular and Evolutionary History of Melanism in North American Gray Wolves | journal = Science | volume = 323 | issue = 5919 | pages = 1339–1343 | year = 2009 | pmid = 19197024| pmc =2903542 | bibcode = 2009Sci...323.1339A }}</ref>
<ref name=iucn>{{kilde|url=http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2010-4.RLTS.T3746A10049204.en |udgiver=[[IUCN]]|titel=Canis lupus |besøgsdato=3. december 2017 |år = 2010 | forfattere = Mech, L.D. & Boitani, L. (IUCN SSC Wolf Specialist Group)}}</ref>
<ref name="com12">[http://www.carnivorescience.org/files/2013_EUCommission_carnivore-status-1.pdf European Commission: ''Status, management and distribution of large carnivores in Europe.''], Marts 2013 (PDF; 6,3 MB, side 44 f.).</ref>
<ref name="euronat">[http://www.euronatur.org/uploads/media/Projektbericht_Wolf_EuroNatur_2010-2012_01.pdf Euronatur: ''Projekt Wolf. Projektbericht 2010–2012.''] (PDF; 1,6 MB).</ref>
<ref name=Kluth>Ilka Reinhardt, Gesa Kluth: ''Leben mit Wölfen.'' 2007, side 21.</ref>
<ref name=karte>Karte: Wolfsverbreitung und Populationen in Europa Stand 2016 [https://chwolf.org/assets/graphics/content/woelfe-kennenlernen/Europa-Wolfpopulationen-2016_Text.pdf] </ref>
<ref name=Linnell>Linnell J., V. Salvatori & L. Boitani (2008). ''[http://www.wolfszone.de/000main/texte/LCIE%20Leitlinien%20f%C3%BCr%20MPl%C3%A4ne%202008%20DE.pdf Leitlinien für Managementpläne auf Populationsniveau für Großraubtiere. Ein Bericht der Initiative Großraubtiere für Europa erstellt für die Europäische Kommission (Vertrag 070501/2005/424162/MAR/B2)]'', side 48</ref>
<ref name="JoZSER2007">R. K. Aggarwal, T. Kivisild, J. Ramadevi, L. Singh: ''Mitochondrial DNA coding region sequences support the phylogenetic distinction of two Indian wolf species.'' In: ''Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research.'' Bd. 45, Nr. 2, 2007, S. 163–172, [[doi:10.1111/j.1439-0469.2006.00400.x]].</ref>
}}
== Litteratur ==
{{reflist|colwidth=30em}}
* {{Cite book|last=Graves|first=Will|title=Wolves in Russia: Anxiety throughout the ages|publisher=Detselig Enterprises |year=2007|isbn=1-55059-332-3|ref=harv}}
* {{Cite book|last=Lopez|first=Barry H.|title=Of Wolves and Men|publisher=J. M. Dent and Sons Limited|year=1978|isbn=0-7432-4936-4|ref=harv}}
* {{Cite book|last=Marvin|first=Garry|title=Wolf|publisher=Reaktion Books Ldt|year=2012|isbn=978-1-86189-879-1|ref=harv}}
* {{Cite book|last=Mech|first=L. David|title=The Wolf: The Ecology and Behaviour of an Endangered Species|publisher=University of Minnesota Press |year=1981|isbn=0-8166-1026-6|ref=harv}}
* {{Cite book|last1=Mech|first1=L. David|last2=Boitani|first2=Luigi|title=Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation |publisher=University of Chicago Press|year=2003|isbn=0-226-51696-2|ref=harv}}
* {{Cite book|last=Walker|first=Brett L.|title=The Lost Wolves Of Japan|publisher=University of Washington Press|year=2005|isbn=0-295-98492-9|ref=harv}}
* {{Cite book|last1=Young|first1=Stanley P.|last2=Goldman|first2=Edward A.|title=The Wolves of North America, Part I|url=|publisher=New York, Dover Publications, Inc.|year=1944a|isbn=|ref=harv}}
* {{Cite book|last1=Young|first1=Stanley P.|last2=Goldman|first2=Edward A.|title=The Wolves of North America, Part II|url=|publisher=New York, Dover Publications, Inc.|year=1944b|isbn=|ref=harv}}
* {{Cite journal|last=Zimen|first=Erik|title=The Wolf: His Place in the Natural World|publisher=Souvenir Press |year=1981|isbn=0-285-62411-3|ref=harv}}
{{Refend}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Canis lupus}}
{{wikispecies2|Canis lupus}}
{{Wiktionary-flad|ulv}}
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Rovdyr/Ulv/ Artsbeskrivelse af ulven på Naturstyrelsens hjemmeside]
| |||