Kollektiv trafik: Forskelle mellem versioner

'''Kollektiv trafik''' eller '''offentlig transport''' er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordrebefordrer et større antal passagerer ad gangen. DisseDe drives ofte enten af offentlige selskaber eller af private selskaber på kontrakt. Typiske eksempler på offentlig transport inkludererer busser, tog og sporvogne. <ref> What is Public Transportation? [https://www.conserve-energy-future.com/benefits_of_public_transportation.php] </ref> I [[Danmark]] varetages kollektiv trafik/offentlig transport af [[Danske stat|staten]] (statens baner, overordnet planlægning), [[region]]erne (regional bustrafik og lokale [[privatbane]]r) og [[kommune]]rne (bybusser og anden bustrafik inden for kommunegrænsen).

Begrundelserne for samfundets nytte af kollektiv trafik kan sammenfattes således:

# ''Økonomisk'' er det en fordel, atfordi flest muligt bruger samme samfærdselsmiddel, fremhellere for,end at enhver bruger sit eget samfærdselsmiddel med dertilalle knyttedehar udgifter til forbrug af brændstoffer, materialer til fremstilling og vedligeholdelse af køretøjet, slid på færdselsanlæg med mere,

# ''Miljømæssigt'' er det en fordel, at omfanget af udstødningsgasser og støj begrænses mest muligt,

# ''Arealmæssigt'' optager kollektive trafikmidler mindre plads end særlige trafikmidler for hver enkelt person eller familie lige som behovet for at nedrive bebyggelse for at udvide færdselsanlæg til voksende trafik kan undgås,

# ''RejsetidsmæssigtRejsetid'' fremmes forholdene jofordi færre samfærdselsmidler, der trænges om pladsen,

# ''Socialt'' erfordi der altid samfundsgrupper (børn, pensionister, handicappede), som enten sleto.a. ikke selv kan sikre deres egen rejsebefordring eller i hvert fald ikke med fordel; enhver familie har medlemmer, som ikke har ret (fx kørekort) til eller evner at bruge egne befordringsmidler.rejse

Foruden demindre fordeleparkeringsbehov, derda knytter sig til selve befordringsbehovets tilfredsstillelse, opnås ved kollektiv trafik fordele i form af manglende parkeringsbehov (kolletivekollektive trafikmidler er i bevægelse i hele deres driftsperiode fraset ved de ret korteundtagen stop for at optage og afsætte rejsende).

En del af den kollektive trafik er særligt tilpasset (stor)byens indre rejsebehov og når knapt nok ud til forstæderne og slet ikke til byens omliggende opland. Hertil regnes sporvogne, trolleybus og letbane.

En stor del af det, der normalt betegnes som kollektiv trafik, er den daglige rejse til og fra arbejde/skole/uddannelse (også kaldet [[pendling]]), samt til fritidsaktiviteter, indkøb/shopping, besøg etc. En del af den kollektive trafik er delvist finansieret af offentlige tilskud (sammen med brugerbetaling – dvs. billet-indtægter), og den er styret af offentlige indstanser (Transportministeriet, kommuner og indtil [[2007]] også amter).

Fjerntrafikken udgør en særlig variant af den kollektive trafik. Den kan også drives af helt private selskaber, uden offentlig styring, og uden tilskud. Det er ikke altid alle dele tælles med i begrebet kollektiv trafik. Den kan udover tog og bus også bestå af:

* private fjernbusser – særlig kategori der adskiller sig fra almindelige busser og fjernbusser drevet af offentlige selskaber