Hjørring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Lidt links, navneændring og redundans
Linje 106:
Den økonomiske vækst tog for alvor fart omkring 1850, og inden år 1900 var befolkningstallet mere end firedoblet. Gadenettet blev udvidet, og den [[15. august]] [[1871]] åbnedes jernbanen mellem [[Aalborg]] og [[Frederikshavn]], hvorefter eksporten gik over denne by.<ref name="Trap 1901 14"/> Nye jernstøberier og maskinfabrikker oprettedes foruden spinderier og klædefabrikker. [[1883]] begyndte [[bryggeriet Vendia]] (overtaget af [[Ceres (bryggeri)|Ceres]] 1964, nedlagt 1989), [[1884]] blev Kyppers hotel grundlagt (navnet ændret i 1947 til [[Hotel Phønix Hjørring|Hotel Phønix]]), [[1890]] åbnedes en tobaksfabrik, og i [[1891]] etableredes andelssvineslagteriet (lukket 2005). Byen fik elektricitetsværk i [[1896]].
 
Hjørring havde omkring år 1900 årlig 7 Markedermarkeder hvert år: 1 i januar med heste, 2 i marts med heste og kvæg, 1 i maj og 1 i juni med heste, samt 1 i september og 1 i oktober med kvæg og får. Der var torvedag hver lørdag, i november og december tillige hver onsdag; desuden hver anden lørdag i marts, april, maj og juni samt hver lørdag fra oktober til jul med levende kreaturer. Hver mandag var der marked i forsamlingsbygningens gård med levende kreaturer.<ref name="Trap 12"/>
 
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 4 jernstøberer, 3 dampbrænderier, 1 ølbryggeri, 1 dampmølle og et dermed forbundet dampbageri.<ref>[http://runeberg.org/trap/1-4/0025.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 13]</ref> Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 4 jernstøberier, 3 dampbrænderier, 1 ølbryggeri, 1 dampmølle og et dermed forbundet dampbageri, 1 bogtrykkeri, 1 tobaksfabrik.<ref name="Trap 1875 13">[http://runeberg.org/trap/2-5/0033.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 13]</ref> Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 3 dampbrænderier og gærfabrikker (henholdsvis 22, 16 og 9 arbejdere), 1 dampvæveri (80 arbejdere), 2 spinderier og kludefabrikker med farverier (henholdsvis 28 og 22 arbejdere), 2 svineslagterier (henholdsvis 34 og 30 arbejdere; i det ene, "Hjørring Amts Andelsslagteri", slagtes årlig 50.000 svin), 2 jernstøberier og maskinfabrikker (henholdsvis 80 og 30 arbejdere), et bayersk ølbryggeri (28 arbejdere, årlig produktion omkring 10.000 tønder bayersk og hvidtøl), 3 dampbagerier, 1 aktiemejeri, 1 tobaksfabrik, 2 maskinsnedkerier, 1 savskæreri, 3 mineralvandsfabrikker, 1 sukkervarefabrik, 3 cementstøberier, 3 bogtrykkerier, med mere.<ref>Trap 1901, s. 13f</ref>
 
I Hjørring blev udgivet to aviser: "Vendsyssels[[Vendsyssel Tidende"]] og "[[Hjørring Amtstidende"]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0027.html Trap (1901), s. 13]</ref>
 
Hjørrings befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.914 i 1850, 2.190 i 1855, 2.807 i 1860, 3.250 i 1870, 4.308 i 1880, 6.055 i 1890, 7.901 i 1901, 8.794 i 1906 og 9.473 i 1911.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref>
Linje 118:
=== Mellemkrigstiden ===
 
Gennem mellemkrigstiden var Hjørrings indbyggertal voksende og desuden skete en mindre forstadsudvikling i [[Sankt Hans Sogn (Hjørring)|Sankt Hans Sogn]].
Gennem mellemkrigstiden var Hjørrings indbyggertal voksende: i 1916 9.983, i 1921 10.945<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63</ref>, i 1925 11.093<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref>, i 1930 11.126<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref>, i 1935 11.714<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166</ref>, i 1940 12.384 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121</ref> Desuden skete en mindre forstadsudvikling i [[Sankt Hans Sogn (Hjørring)|Sankt Hans Sogn]].
 
{| class="wikitable"
Linje 132:
! style="text-align: left;"| Hjørring købstad
| style="text-align: right;"| 9.993
| style="text-align: right;"| 10.945<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63</ref>
| style="text-align: right;"| 10.945
| style="text-align: right;"| 11.093<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref>
| style="text-align: right;"| 11.093
 
| style="text-align: right;"| 11.126
| style="text-align: right;"| 11.126<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref>
| style="text-align: right;"| 11.714
 
| style="text-align: right;"| 12.384
| style="text-align: right;"| 11.714<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166</ref>
 
| style="text-align: right;"| 12.384<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121</ref>
|-
! style="text-align: left;"| Sankt Knuds by i Sankt Hans Sogn
Line 163 ⟶ 166:
|}
 
Ved folketællingen i 1930 havdeernærede Hjørring849 af byens 11.126 indbyggere, heraf ernærede 849 sig ved immateriel virksomhed, 4.159 ved håndværk og industri, 1.949 ved handel mm, 768 ved samfærdsel, 677 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 979 ved husgerning, 1.506 var ude af erhverv og 239 havde ikke oplyst indkomstkilde.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'', 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153</ref>
 
{| class="wikitable"
Line 227 ⟶ 230:
=== Efterkrigstiden ===
 
Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Hjørring sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 13.346 indbyggere i købstaden, i 1950 14.093 indbyggere, i 1955 14.591 indbyggere, i 1960 15.038 indbyggere<ref>''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77</ref> og i 1965 15.421 indbyggere.<ref>''Statistiske Meddelelser'' 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 126</ref> Samtidig skete der en yderligere vækst i forstadsbebyggelserne i Sankt Hans-Sankt Olai Kommune.
 
{| class="wikitable"
Line 242 ⟶ 245:
| style="text-align: right;"| 14.093
| style="text-align: right;"| 14.591
| style="text-align: right;"| 15.038<ref>''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77</ref>
| style="text-align: right;"| 15.421<ref>''Statistiske Meddelelser'' 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 126</ref>
|-
! style="text-align: left;"| Sankt Knuds by
Line 282 ⟶ 285:
 
Gennemgribende bysaneringer i 1960'erne medførte en fuldstændig nedrivning af kvarteret omkring [[Fiskerbakken (Hjørring)|Fiskerbakken]] og [[Bassingade]] syd for [[Sankt Olai Kirke (Hjørring)|Sankt Olai Kirke]] til fordel for parkeringspladser.
 
I 1970 erstattedes det nedlagte [[Hjørring Amt]] af [[Nordjyllands Amt]], der blev nedlagt og erstattet af det nuværende Region Nordjylland (siden 1. januar 2007).
 
Den statslige egnsudviklingspolitik fik betydning for byen, idet [[Hærens Materielkommando]] (HMAK) i 1971 flyttedes til byen. I byens østlige udkant ligger et stort industriområde som for en stor del er præget af metalindustri.
 
=== 21. århundrede ===
Med åbningen af motorvejen mellem Hjørring og [[Brønderslev]] i 2002 blev byen forbundet med resten af det europæiske motorvejsnet. I 2007 lavedes Østergade om til gågade, og i [[2008]] indviedes byens nye indkøbscenter [[Metropol (Hjørring)|Metropol]], som bl.a. huser Danmarksdet pt. mestmeget moderne [[Hjørring Bibliotekerne|folkebibliotek]], samt i byens nyeøstlige ende en ny svømmehal [[Park Vendia]].
 
I 1970 erstattedes det nedlagte [[Hjørring Amt]] af [[Nordjyllands Amt]], der blev nedlagt og erstattet af det nuværende Region Nordjylland (siden 1. januar 2007).
 
== Geografi ==
Line 360 ⟶ 364:
Hjørrings placering gør, at den i mange århundreder har været samlingspunkt for egnen, både kultur- og handelsmæssigt.
 
I Hjørring åbnede der i første kvartal af 2008 et nyt vandland og et stort bycenter med et stort bibliotek [[Metropol (Hjørring)|Metropol]]
 
I Hjørring ligger også [[Vendsyssel]]s største døgnbemandede [[Falck]]-station. Stationen driver bl.a. også Falck-stationen i [[Hirtshals]]. Begge stationer har ildløs- og [[ambulance]]tjeneste. Station Hjørring driver bl.a. også; sygetransporter for private kunder og [[Region Nordjylland]]s patienter, dyreredning, [[autohjælp]] og kranvogn, [[patient]]transport i liggende sygevogn, redningsvogn, servicekontor for private [[abonnent]]er, Falckklubben og central[[Værksted (arbejdsrum)|værksted]] for øens vognpark. Station Hjørring beskæftiger ca. 50 mand.
Line 366 ⟶ 369:
 
== Kultur og seværdigheder ==
Hjørring har et rigt og blomstrende kulturliv. I byen ligger [[Vendsyssel Kunstmuseum]] indrettet i en nedlagt klædefabrik, [[Vendsyssel Historiske Museum]], [[Vendsyssel Teater]] og [[Vendelbohus]]. Hjørring har desuden sin egen biograf ved navn [[HjørringMovieHouse BiocenterHjørring]].
 
=== I byen ===
Line 378 ⟶ 381:
 
==== Museer ====
* [[Vendsyssel Historiske Museum]], Museumsgade 3. Museet rummer samlinger fra Vendsyssels arkæologiske fortid og frem til nyere tid.
* [[Vendsyssel Kunstmuseum]], P. Nørkjærs Plads 15. Museet rummer samlinger af bl.a. [[Poul Anker Bech]] samt skiftende udstillinger.
 
* [[Vendsyssel Kunstmuseum]]
 
==== Fodboldklubber ====
Line 434 ⟶ 436:
* [[Hirtshalsmotorvejen|Motorvej]], som er forbundet med resten af landets motorvejsnet
* [[Tog]]forbindelse til [[Hirtshals]] (færge til [[Norge]] og Færøerne)
* [[Tog]]forbindelse til [[Frederikshavn]] (færge til [[Sverige]])/[[Skagen]]
* [[Tog]]forbindelse til [[Aalborg]]/[[København]]
* Busforbindelser til bl.a. [[Løkken]], [[Lønstrup]], [[Tversted]], [[Bjergby (Hjørring Kommune)|Bjergby]] og [[Sæby]].