Islam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra Sarrus (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
PHE77 (diskussion | bidrag) m præciserer flertydige link |
||
Linje 71:
|-
|valign="top" align="right">|628/6
|[[
|-
|align="right">|
Linje 116:
Ordet ''islam'' er på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] både et [[verbalsubstantiv]] ("underkastelse for, total hengivelse til Gud") og navn på islam som religion. Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen ''aslama'' ('overgivelse, tilkendegivelse til Gud'). Det er bl.a. herfra at betegnelsen ''muslim'' (flertalsform ''muslimūn'') udledes, da 'en der underkaster sig islam' på dansk benævnes muslim (flertalsform muslimer).<ref group="note">Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som 'muhammedaner', er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. [http://al-quran.info/#6:48 6:48]). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter.</ref> Den [[Vesten|vestlige]] orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas.<ref group="note">Specielt domæner inden for islamforskning, [[eksegese]] og [[oversættelse]] af Koranen og [[Hadith#Hadithsamlinger|traditionssamlingerne]]. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers [http://al-quran.info/#9:74 9:74]: "De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres ''islām'' (underkastelse til Gud)…".</ref> Som navneord anvendes islam i omtale (eller dele) af [[religion]]en islam ud fra vidt forskellige religiøse, politiske og sociale aspekter. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i [[Koranen]]s brug af termen ''islam''.<ref group="note">Overordnet kan den koranske anvendelse af termen ''islam'' kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. [http://al-quran.info/#6:125 6:125], [http://al-quran.info/#61:7 61:7] og [http://al-quran.info/#39:22 39:22]), (2) islam i betydning af ''dīn'' (grundbetydning 'religion', konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. [http://al-quran.info/#5:3 5:3], [http://al-quran.info/#3:19 3:19] og [http://al-quran.info/#3:85 3:85]) og (3) islam som handlingen af at vende "til (eller tilbage)" til Gud (''tawba'') (jf. [http://al-quran.info/#9:74 9:74], [http://al-quran.info/#49:14 49:14], [http://al-quran.info/#49:17 17]).</ref> I daglig tale er det primært 'den islamiske verden' samt de religiøse og politiske sfærer af religionen der forstås ved omtale af islam.
Islam er en [[åbenbaringsreligion]], der lærer, at Gud åbenbarer sig over for skabelsen og verden, og at dette blev formidlet til [[profeten]] [[Muhammed|Muhammed ibn Abdullah]] ([[ca]]. [[570]]-[[632]]) gennem [[ærkeenglen Gabriel]]. Denne [[åbenbaring]] fandt sted gradvis over en længere tidsperiode og er i sin helhed beskrevet i Koranen, der er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam. [[Monoteisme]] er en grundsten i religionen og betones stærkt i både åbenbaringen og [[Ahadith|overleveringstraditionerne]] fra Muhammeds [[Epoke|æra]]. Sammen med religionerne [[jødedom]] og [[kristendom]] er islam en [[Abrahamitiske religioner|abrahamitisk religion]], hvilket viser tilbage til patriarken og [[profeten]] [[Abraham]]. Islam anser [[Moses]] og [[Jesus]] for at være tidligere profeter i en lang række, der begynder med [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og slutter med Muhammed. Alle profeter anses som gudsmænd - uden derfor at være helt eller delvis guddommelige - der på Guds formaning har åbenbaret og vejledt om den samme religion. Jødedommen og kristendommen anerkendes som religioner og adskilles fra [[hedenskab]]en; men betragtes som afvigelser fra den rette lære, hvor deres respektive skrifter og lære anses for at have gennemgået menneskers forvanskning af Guds ord.
[[Historisk]] anses religionen islam for at fremkomme i [[Muhammed]]s levetid på [[Den Arabiske Halvø]] i det [[7. århundrede]]. Siden da har islam været den dominerede religion i [[region]]en, hvor udbredelsen ikke har været et resultat af målrettet [[Missionær|missionsarbejde]], men snarere en "syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende [[kultur]]er, der med tiden blev en del af den islamiske verden".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Islam}} Den spredte sig hurtigt gennem større dele af [[Eurasien]] og [[Afrika]] og udgør i dag verdens næststørste religion med mere end 1,5 [[milliard]]er tilhængere (muslimer) der sammenlagt udgør omtrent en fjerdedel (23,2 % (2010)) af [[verdens befolkning]].<ref>[http://www.pewforum.org/files/2012/12/globalReligion-full.pdf (PDF) ''The Global Religious Landscape - A Report on the Size and Distribution of the World's Major Religious Groups as of 2010'']. Published by Pew Research Center, December 2012. Page 9. Hentet den 4. november 2013. {{en icon}}</ref> [[Demografi]]sk er islam som religion i dag udbredt over hele [[verden]] ([[verdensreligion]]) og udgør majoriteten af befolkningen i 49 [[lande]] (ud af i alt [[193]] anerkendte [[Verdens lande|lande i verden]]) og en signifikant minoritet i adskillige andre.{{sfn|John Louis Esposito|2003|loc=→ Islam, Overview (Von Sivers, Peter, Ali A. Mazrui, S. Enders Wimbush, Dru C. Gladney, Bruce B. Lawrence, M. B. Hooker, P. S. Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny)}} Flere bevægelser (bl.a. [[Bahai]], [[Ahmadiyya]] og [[Sikhisme]]{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ monoteisme}}) er siden helt eller delvis inspireret af islams lære.
== Etymologi ==
Betegnelsen '''islam''' ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: "الإسلام", [[translitteration]]: "al-islām", [[Transskription (sprog)|transskription]]: "al-islam", [[oversættelse]]: "islam", [[International Phonetic Alphabet|IPA]]: [isˈlɑːm] el. [ˈislɑm]) er afledt af den sproglige rod ''slm'' (س-ل-م) enten ud fra ''aslama'' eller ''sallama'', begge verbalsubstantiver der betegner 'hengivelse, overgivelse, underkastelse'. Udsagnsord fra denne rod, særskilt ''sallama/yusallimu'' og ''aslama/yuslimu'' præsenterer betydning af at "underkaste sig komplet" dette konnoteret med en relativ
=== Sprogbrug ===
Linje 219:
|bgcolor = #FFFFFF
}}
[[Allah]] (''Allāh'') er det [[Arabisk sprog|arabiske]] [[ord]] i islam anvendt til at betegne den [[monoteistiske]] [[tro]]s [[Gud (monoteistisk)|Gud]]; egentlig "Guden" eller blot "Gud". Betegnelsen ''Allah'' som anvendt om en eller flere [[guddom]]me var kendt blandt arabere på [[Den Arabiske Halvø]] inden islams fremkomst, hvor Koranen i mindre grad er optaget af at etablere Hans guddom som sådan, men i stedet at adskille den ene sande Gud (under det udvalgte navn ''Allah'') fra den daværende fremherskende [[Hedenskab|hedenske]] kontekst.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#6:19 6:19] og [http://al-quran.info/#21:22 21:22]</ref><ref group="note">Forestillinger om en gud Allah, der var en slags højgud (himlens og jordens skaber) eller højeste gud (mellem andre, lokale stammeguder) var udbredt i [[Jahiliya|førislamisk tid]]. Koranen lægger emfase på erklæringen at 'der er ingen gud(dom) undtagen Gud, hvormed islam definerer den islamske gudstro til en af sand monoteistisk tro, se også trosbekendelsen.</ref>. I [[den arabiske verden|Arabiske verden]] anvendes navnet ''Allah'' også som betegnelse for den jødiske og kristne Gud (der betragtes som den ene og samme guddom), fx ses i nylige oversættelser af [[Tanakh|den hebraiske (jødiske) Bibel]] og [[Det Nye Testamente]] anvendelsen af ''Allah'' for [[Tetragrammaton|Jahve/Jehova]] og [[Gud (monoteistisk)|theos]] for guddom. Udover navnet ''Allah'' er Gud i islam (som skildret i Koranen) omtalt med mange såkaldt smukke navne,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:180 7:180], [http://al-quran.info/#17:110 17:110], [http://al-quran.info/#20:8 20:8] og [http://al-quran.info/#59:24 59:24]</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Allah}} der hver især fremhæver ét af Guds mange karakteristika; imidlertid betragtes navnet Allah som Guds højeste navn<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#59:22 59:22].</ref>. I folkesprog anvendes ''Khudā'' og ''Yazdān'' på [[Persisk sprog|persisk]] og ''Tengri'' (''Tanrı'') på tyrkiskmongolsk som ækvivalenter til navnet og betegnelsen [[Allah]]. Af historiske årsager finder man særlig den persiske betegnelse ''Khudā'' anvendt som standardnavn for Gud i regioner i [[Centralasien]] og [[det indiske subkontinent]].
Gud er i islam enevældig, almægtig og alvidende og altings skaber, begyndelse og ende.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Allāh}} Gud har ingen partnere, ingen medguder, hustruer, døtre eller sønner [Infoboks sura 112].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#112:1 112:1]-[http://al-quran.info/#112:4 4].</ref> "Det betyder, at den islamiske tradition ikke anerkender hverken det før-islamiske flerguderi, det [[kristne]] [[dogme]] om [[Jesus]] som [[Gud (monoteistisk)|Guds]] [[søn]], eller dogmet om [[Treenigheden]]"{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Allāh}}<sup>,</sup><ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:72 5:72]-[http://al-quran.info/#5:76 76].</ref>. Guds absolutte enhed (''[[Tawhid|Tawḥīd]]'', troen på Guds absolutte enhed og bekræftelse af, at Gud er én og unik) er islams vigtigste budskab.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ tawhid}} Muslimers bekendelse til Guds enhed "er islams bærende søjle, hvorfra alle andre søjler og trosartikler udledes samt anskues som sekundære hertil".{{sfn|Kashi|2012|p=313}} Troen på Gud og hans absolutte og transcendente eksistens skal betragtes som islams fundamentaldogme.
Linje 231:
=== Profeter ===
{{Hovedartikler|Profeter|Islams profeter|Muhammed}}
I islam er [[profeter]] (''Nabī'') og budbringere (''Rasūl'') mandlige<ref group="note">Der tales hermed ikke om profetinder inden for islam, se særlig [[Jomfru Maria]]s [[rolle]] i islam.</ref> [[personer]] som forkynder Guds [[vilje]] gennem [[åbenbaring]]er som modtaget gennem [[ærkeengel]]en [[Gabriel]] af Gud.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Gabriel}} Hermed fungerer profeter som "det redskab, Gud vælger til at gøre sin åbenbaring kendt for mennesket".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Profet}} Åbenbaringen i islam indebærer bl.a. forkyndelsen af fundamentet for Guds enhed og kampen mod alle former for afvigelse fra den [[Monoteisme|monoteistiske]] [[tro]],<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#16:36 16:36].</ref> lære [[mennesket]] om det [[Guddommelig lov|guddommelige]] og viderebringe det salige budskab (selvransagelse),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#62:2 62:2].</ref> definer og etabler [[retfærdighed]];<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#10:47 10:47] og [http://al-quran.info/#57:25 57:25].</ref> og virke som midlet mod at mennesket skal kunne have et [[Argumentation|argument]] mod Gud ved [[dommedagen]].<ref group="koran" name="Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir" />
De islamiske teologiske værker gør gældende at der sammenlagt er blevet sendt 124.000 profeter til mennesket, hvoraf den første er [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og den sidste er [[Muhammed]].{{sfn|Kashi|2012|p=319}} En række velkendte profetskikkelser fra Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente går igen i islam, hvor følgende omtales direkte ved [[navn]] i Koranen:
:[[Adam (bibelsk person)|Adam]], [[Enok]], [[Noa]], [[Abraham]], [[Ismael]], [[Isak]], [[Lot (bibelsk person)|Lot]], [[Jakob]], [[Josef]], [[Job (Bibelen)|Job]], [[Moses]], [[Aron]], [[Elisa (profet)|Elisa]], [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], [[David]], [[Salomon]], [[Elias]], [[Jonas]], [[Zakarias]], [[Johannes Døber]], [[Jesus]].<ref group="note">Henholdsvis Ādam, Idrīs, Nūḥ, Ibrāhīm, Ismāʿīl, Isḥāq, Lūṭ, Yaʿqūb, Yūsuf, Ayyūb, Mūsā, Hārūn, al-Yasaʿ, Dhuʾl Kifl, Dāwūd, Sulaymān, Ilyās, Yūnus, Zakariyyā, Yaḥyā og Īsā på [[Arabisk (sprog)|arabisk]].</ref><ref group="note">Ikke alle omtalte personligheder accepteres som profeter (eller nødvendigvis gudsmænd) inden for jødedommen og kristendommen, se f.eks. [[Lot (bibelsk person)|Lot]] og [[Salomon]].</ref><ref group="note">Koranen omtaler herudover profeterne Muhammed, Hūd, Ṣāliḥ og Shuʿayb ved navn, profeter der ikke direkte (ved disse navne) er omtalt i Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente.</ref>
I islam slutter profetrækken med [[Muhammed]], der også omtales som 'profeternes segl';{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ profet}} en betegnelse for Muhammeds rolle som den profet og budbringer, der bekræfter (besegler) de tidligere profeters åbenbaringer.<ref group="koran" name="Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir">Koranen [http://al-quran.info/#4:165 4:165].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Profeternes segl}}<sup>,</sup><ref group="note">Personer der omtales som profeter efter Muhammed anerkendes således ikke som sådan af muslimer.</ref> Muhammed er dermed det endelige symbol på islams række af profeter og budbringere, til hvem Gud nedsendte de monoteistiske åbenbaringer, der er samlet i helligskriftet Koranen.<ref group="note">En udbredt, men forkert betegnelse for islam i den vestlige verden er muhammedanisme (muhammedaner). Betegnelsen betragtes nu om dage som en forældet ikke-muslimsk betegnelse for religionen islam. Betegnelsen er fejlbehæftet eftersom muslimer ikke tror på (dyrker) Muhammed, men på Gud og alene betragter Muhammed som Guds sendebud.</ref> [[Teologisk]] spiller Muhammed en lige så væsentlig rolle som alle andre profeter og budbringere i islam, hvor han [[ideologi]]sk har en særskilt rolle som værende den sidste profet og budbringer der bragte Guds endelige budskab, navnlig islam.
Linje 329:
; Tijaniyya
Oprettet og navngivet efter [[Ahmad al-Tijani]] ([[Død|d.]] [[1815]]) som boet i [[Fez (by)|Fez]], [[Marokko]]. Indflydelse i [[Senegal]], [[Nigeria]], [[Mauretanien]] og stor dele af [[Subsaharisk Afrika]].
; Yashrutiyya
Linje 391:
=== Måned ===
[[Fil:Crescent moon Ramadan.jpg|thumb|right|[[Nymåne]][[dag]] er når den første spæde månesegl af den tiltagende [[måne]] observeres og markerer starten på en [[ny]] [[måned]] i det islamiske [[kalenderår]]. Nymånedag er bl.a. vigtig i den islamiske festkalender, fordi fester [[datere]]s i deres bestemte måneder ud fra nymånedagen. Særligt er nymånedagen efter fastemåneden [[Ramadan]] speciel, da den netop indleder [[Eid ul-Fitr|fastebrydningsfesten]]. [[Halvmåne]]n, der er tiltagende ved nymåne, er i [[den islamiske verden]] et udbredt islamisk [[symbol]] der identificeres med det islamiske eller den islamiske verden; symbolet anvendes bl.a. i forskellige [[nationalflag]] (se [[stjerne og halvmåne]] [[flag]]).{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Hilâl}}]]
[[Måned]] betegner den tidsenhed af [[29]] eller [[30]] [[dag]]e, hvori det islamiske [[kalenderår]] inddeles. Som ordet ''måned'' (afledt af ''[[måne]]'') viser, beregnes en måned fra ét måneskift til det næste, i alt [[12]]<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#9:36 9:36].</ref><sup>,</sup>{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Måned}} i løbet af et [[år]]. Den første dag i hver måned begynder ved [[solopgang]] efter [[nymåne]]ns tilsynekomst (nymånedag). Dette giver et måneår på omtrent [[354]] dage (mens et solår er på omtrent [[365]] ½ dage). "Det betyder, at det islamiske år [måneår] og dets forskellige måneder i forhold til solåret bevæger sig 'bagud' fra det ene år til det andet".{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Kalender}}<sup>,</sup>{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Ramadān}} Hermed falder de forskellige islamiske måneder over en årrække ved forskellige [[
I [[den islamiske verden]] opererer en række [[lande]] med parallelle kalendersystemer, hvor den gregorianske kalender (eller andre solkalendere) har vundet indpas som følge af det globaliserede hverdagsliv og forretningsverdenen.
Linje 430:
; Offerfesten ([[Eid ul-Adha|Īd al-Aḍḥā]])
: Festen fejres den [[10]]. [[Dhû l-Hijja|Dhū al-Ḥijja]] med et dyreoffer i valfartsmåneden. Offerhandlingen finder for pilgrimsrejsende sted ved [[
== Demografi ==
Linje 451:
== Liv ==
I islam er alt i [[universet]] gudskabt, og der kan ikke tales om [[liv]] uden om Gud. Menneskelivet er knyttet til [[ånd]] ([[sjæl]]), [[Essentialisme|væsen]] og [[blod]] ([[krop|legeme]]), hvor det verdslige liv er skænket af Gud og begrænset af [[død]]en. Menneskelivet anskues som det syn på eller den holdning til tilværelsen, hvor Guds [[åbenbaring]] og menneskets [[tanke]]r om livet, samt dets [[mening]], er i centrum. Ud fra et mere generelt, samt [[biologisk]] perspektiv, opdeles livet inden for islam i fire
* [[Uterus]] hvori livet (og [[foster]]et) dannes
Linje 461:
=== Livsførelse ===
I islam er livsholdninger og handlinger styret af [[princip]]per og pligtlære,{{sfn|Hvidtfeldt|1991|loc=→ Shari'a}} og sekundært hertil, omstændigheder. Denne levemåde er [[religiøs]]t begrundet, hvor alle påbud og forbud givet af Gud danner fundamentet for from livsførelse. [[Liv]]et, og dermed en
==== Sprog ====
Linje 498:
==== Udseende ====
Ud fra [[kultur]]elle og [[
I islam skal [[mænd]] og [[kvinder]] være uden smykker og pynt (ved omgang i det [[Offentlighed|offentlige]]) og i stedet henvise til hjertets skønhed og fromme gerninger. Kropsudsmykning af ansigt, [[hænder]] og andre dele af kroppen der ikke tilhylles, er ikke tilladt (overfor fremmede); dette indebærer f.eks. [[tatoveringer]] og [[henna]]-udsmykning af disse områder af kroppen samt [[Piercing|ansigtspiercinger]] og tilsvarende smykker og pyntegenstande.
Linje 505:
==== Omskæring ====
[[Omskæring]] er inden for religionerne [[jødedom]] og islam en [[Ritual|rituel]] bort[[Operation (lægevidenskab)|operation]] af det [[mand]]lige [[Lem (anatomi)|lems]] [[forhud]],{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Barn}}<sup>,</sup>{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Omskærelse}} der i islam foretages på [[nyfødt]]e [[dreng]]e[[børn]] til [[unge]] drenge inden [[pubertet]]s[[Alderdom|alderen]].{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Omskæring}} Skønt der er visse overordnede ensartede hovedtræk mellem omskæring i islam og andre religionsformer, har ritualet i enkeltheder varieret i forskellige [[samfund]] og overbevisninger. I islam er ritualet forordnet i de teologiske værker hvor flertallet betragter omskæring som et pligtigt ritual for alle drenge. Tilsvarende er ritualet stærkt tilknyttet ved [[omvendelse]] til islam, uafhængigt af personens alder ved omvendelsen. Ritualet er forbundet med aspekter af renlighed, [[frugtbarhed]] og riter, knyttet til de generelle bestemmelser og konsekvenser af [[Patriark (
Islam rummer ingen udtalelser om omskæring af [[pige]]børn eller [[kvinder]] ([[kvindelig omskæring]]).{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Omskærelse}} Religionen praktiser "omskærelse af drenge, mens omskærelsen af piger, som praktiseres i visse lande der har islam som hovedreligion, må være en mere lokal tradition".{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ omskærelse}} Inden for andre religions- og traditionsformer omskæres piger; specielt i [[Egypten]], hvor det er meget udbredt: "her praktiseres omskæringen også af de [kvindelige] [[kristne]] [[koptere]]".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Omskæring}} Den danske debat om omskæring af kvinder inden for islam tyder på at være en fejlslutning som led af, at det praktiseres i visse lande med islam som [[statsreligion]]. Den [[international]]e debat om omskæring har primært haft fokus på sundhedsmæssige aspekter ved omskæring, særligt som en [[prævention]] eller forebyggende beskyttelse mod [[HIV]], som udmeldt ved forskellige internationale studier og [[pressemeddelelse]]r af bl.a. [[Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) og de [[Forenede Nationer]] (FN).<ref>[http://whqlibdoc.who.int/publications/2007/9789241596169_eng.pdf ''Male circumcision: Global trends and determinants of prevalence, safety and acceptability''] (PDF). World Health Organization. 2007. Hentet den 4. november 2013.</ref>
Linje 517:
=== Menneskesyn ===
Grundlæggende for de islamiske forestillinger om [[mennesket]] er dets skabelse, som sætter det ind i et særligt forhold mellem Gud og [[verden]], skaberen og de øvrige skabninger. På den ene side er mennesket en del af skabningen, og som alle andre skabninger underkastet skaberens suveræne almagt; på den anden side er mennesket skabt som den fremmeste skabning<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#95:4 95:4].</ref> sammenlignet med andre skabninger som [[engle]], [[jinn]] og [[dyr]]. Et væsentligt element i forholdet mellem Gud og mennesket er at mennesket som sådant er defineret som et [[religiøs]]t [[Essentialisme|væsen]] hvor islam grundlæggende konstituerer det at være menneske. Den [[monoteistiske]] gudstro blev ifølge Koranen bevidnet ved skabelsen af mennesket<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#7:172 7:172].</ref> med løftet om en tilværelse i forløsning, såfremt mennesket gebærder sig ret og formaner det der er sandt.{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Mennesket}} Blandt mennesket vil ikke-troende være de der forsømmer den guddommelige pagt<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#20:115 20:115]-[http://al-quran.info/#20:117 117].</ref> (eller modstår menneskets medfødte [[natur]])<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#30:30 30:30].</ref> og dermed lader sig lede på afveje af det slette.
Mennesket er dermed grundlæggende født gudfrygtig med en "religiøse længsel eller oplevelse som et hovedtema i sit [[liv]]";{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ Homo (''homo religiosus'')}} dette kan enten efterleves for opnåelse af forløsning eller bortkastes og dermed vildledes. Dette forudsætter at mennesket nødvendigvis tilkendes en vis grad af [[fri vilje]], selvom Gud samtidig afholder dem Han vil fra vildledelse.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#38:82 38:82]-[http://al-quran.info/#38:85 85].</ref> Menneskesynet ud fra gudsforholdet er dermed hverken præget af absolut fri menneskelig vilje eller forudbestemmelse, men a en flydende kobling mellem [[skæbne]] og handlefrihed.<ref group="note">[[Dogmatisk]] kan et [[menneske]] kun tilregnes [[synd]] hvis den også er selvforskyldt og ikke blot skæbnebestemt.</ref> Det er ved [[død]]ens indtræffelse og [[sjæl]]ens midlertidige ophold i [[skærsilden]]<ref>Koranen (''barzaḵẖ'') [http://al-quran.info/#23:100 23:100]; [http://al-quran.info/#25:53 25:53] og [http://al-quran.info/#55:20 55:20].</ref> og senere varige ophold i [[dødsrige]]t ([[paradis]] eller [[helvede]]) at mennesket modtager sin fulde fortjeneste af Gud ved [[dommedag]].
==== Menneskerettigheder ====
[[Menneskerettigheder]] inden for islam er rettigheder der tilkommer alle [[mennesker]] med hensyn til f.eks. [[race]], [[køn]], [[sprog]] eller religion.{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ menneskerettigheder}} Hvor de [[vestlig]]e menneskerettigheder tager udgangspunkt i den forestilling, at mennesket er alle tings mål, fastholder islams menneskesyn, at mennesket er skabt af Gud, og at Gud er altings mål.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Menneskerettigheder}} Islams menneskerettigheder har afsæt i religionen, hvor naturretlig tænkning, baseret på forestillingen om [[
Adskillige formuleringer af menneskerettigheder har eksisteret siden tidlig islam, hvor systematisk udformning af islamiske menneskerettigheder (tilsvarende f.eks. [[FN's menneskerettighedserklæring|FN's menneskerettigheder]]) først er blevet til fra slutningen af det [[20. århundrede]].{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ menneskerettigheder}}
Linje 529:
=== Kønsroller ===
Den islamiske verdens syn på [[kønsrolle]]rne i almindelighed har varieret i forskellige [[Muslimske Samfund|muslimske]] samfund gennem tiderne, hvor de antikke [[kultur]]elle normer – der hvor [[kvinder]] primært varetager arbejdet i hjemmet og [[Mand|mændene]] tager sig af arbejdet udenfor – har været den dominerende
Tilsvarende den antikke [[jødedom]] og [[kristendom]] er [[kønsrolle]]n inden for islam domineret af den [[Patriarkat|patriarkalske]] kultur, hvor manden fungerer som familiens og samfundets overhoved.{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Køn, kønsroller}} Udmøntningen af dette inden for den religiøse sfære ses ved at [[køn]]net er tildelt forskellige religiøse funktioner og pligter inden for bestemte domæner, både på individuelle og [[kollektiv]]e områder.<ref group="note">Deltagelse ved religiøse fester, eksempelvis [[fredagsbøn]]nen, er stærkt tilrådet eller påkrævet manden, mens kvinders deltagelse ikke er et krav.</ref> Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det oftest sådan at manden indtager de dominerende positioner som overhoved (for familien),<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#4:34 4:34].</ref> [[embedsmænd]] og lærde (dog er der undtagelser, som bekræfter reglen). Hertil er krigstjeneste forbeholdt mænd og funktionen ved diverse [[menighed]]er (bl.a. i [[moské]]en) primært varetaget og hvervet af mænd (oftest omtalt som [[imam]]) selvom kvinder kan have en underordnet funktion.
Linje 536:
==== Kønsadskillelse ====
[[Fil:Schoolgirls in Bamozai.JPG|thumb|right|[[Dreng]]e- og [[pige]][[børn]] side om side i en [[skole]] i [[Paktia (provins)|Paktia]] [[provins]]en, [[Afghanistan]] [[2007]]. Personsanseelse af kønsrolleopdelingen i [[den islamiske verden]] er mange, hvor særligt forudindtagede holdninger om kønsseparation og -adskillelse tager afsæt i ydre og overfladiske [[Kriterium (krav)|kriterier]] om islamisk påklædning og identitet. Der eksister oftest en grundlæggende mistillid til det tilsyneladende (eller ukendte), der gengiver et kritisk indtryk af [[vilkår]]ene i islam. Kønsopdeling inden for islam er tæt forbundet med [[pubertet]]en og [[seksualitet]], hvor opdelingen i højere grad praktiseres, både kollektivt (i den islamiske verden) og individuelt, som mennesket går fra [[barn]] til [[voksen]].]]
Der optræder flere passager i Koranen, der kan fortolkes til at sige at mænd står over kvinder i nogle anliggender.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#33:33 33:33] og [http://al-quran.info/#33:53 53]</ref><ref>[https://al-quran.info/#4:34 Al-Quran (القرآن) — Online Quran Project — Translation and Tafsir]</ref> Der er dog også passager i Koranen, der kan fortolkes som en opfordring til ligestilling, selv om versene ikke siger det direkte. <ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#3:195 3:195] og [http://al-quran.info/#49:13 49:13].</ref>
Linje 542:
==== Kønsopdeling ====
Kønsopdeling af kvinder og mænd har eksisteret i mange [[samfund]] og har været praktiseret i forskellige sammenhænge gennem tiderne og med forskelle fra [[kultur]] til kultur. Overordnet udledes samfundsinstitutionerne og normsystemerne ud fra kønnets [[biologi]]ske, [[
Kønsopdelingen i islam er tit blevet opfattet som kvindediskriminerende, et synspunkt der dog er meget omstridt, da nogle mener, at kønsopdelingen tager udgangspunkt i lige regler for mænd og kvinder. I [[Danmark]] er det især debatten om muslimske kvinders klædedragt, der er i fokus, når der debateres kønsopdeling i islam, hvor mange ser [[burka]] og [[niqab]] som værende undertrykkende og hindring for [[Integration (samfund)|integration]].{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Slør og tildækning}} Det at kønnet opdeles ved større religiøse forsamlinger ([[konferencer]], [[menighed]]er, bedehuse) eller brug af offentlige [[facilitet]]er ([[Svømmehal|svømme]]- og gymnastikhaller,{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Nøgenhed}} anstalter, [[forsamlingshus]]e) med særlig hensyntagen og tilpasning til den islamiske identitet, betragtes af [[Kritik af islam|islamkritikere]] som udemokratisk og, ligesom burka'en, kvindeundertrykkende, mens andre har argumenteret for, at forholdene for mænd og kvinder overvejende er ligeværdige i det offentlige rum og sidestiller dermed islam-kritikeres holdning med islamofobi og fornægtelse af religionsfriheden.
Linje 564:
Ægteskab kan opløses på mandens forlangende gennem [[skilsmisse]]. Inden for de [[juridiske]] rammer kan "ægteskabet også opløses af en dommer, dersom den ene part kan godtgøre, at den anden part ikke opfylder de ægteskabelige pligter"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Ægteskab}} eller ægteskabskontrakten. Islam påkræver at både manden og kvinden skal kræve ægteskabet opløst i tilfældet af ægtefællens [[vantro]] ([[frafald]]).<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#60:10 60:10].</ref>
Blandt muslimer i vestlige og ikke-muslimske lande er det først og fremmest den [[religiøse]] [[vielse]] (dvs. en vielse der ikke nødvendigvis er anerkendt eller registreret af en [[Myndighed (institution)|myndighed]]) der er af central betydning, da alene sådan en er religiøst forordnet. En religiøs vielse har normalt ingen retslig gyldighed,<ref group="note">Undtagelsen er anerkendte islamiske trossamfund der ikke udsteder dokumentation for en religiøs vielse, inden en gyldig vielsesattest (borgerlig vielse) udstedt af en anerkendt retslig myndighed kan fremvises.</ref> hverken positivt eller negativt, og er fuldt lovlig efter [[Danmark|dansk]] [[Rettighed|ret]]. Således vil religiøst viede muslimer oftest omtale hinanden som ægtemand og ægtekone, selvom de borgerligt ikke er [[Ægteskab|gift]]. I tilfældet af muslimske [[Mand|mænd]], der har indgået religiøse vielser med flere end en [[kvinde]]lig partner, vil denne efter dansk lov om civilstand betagtes som ugift eller [[Enlig (civilstatus)|enlig]] (hvis han ikke bor sammen med partnerne), uafhængigt af om partnerne er udenlandske eller danske [[statsborger]]e. I tilfælde af at et muslimsk ægteskab er indgået ved en myndighed i [[udlande]]t og samtidig er i strid med dansk ret, er ægteskabet ugyldigt i [[Danmark]].
==== Ægteskabstyper ====
Linje 581:
Islam er i høj grad sammenfaldende med de [[jødiske]] og [[kristne]] [[skrift]]er hvad angår [[arrangeret ægteskab]], hvor "ægteskaber arrangeres af repræsentanter for de to familier. Frieren medbringer en brudesum til pigens familie, mens hun til gengæld fører en [[medgift]] med ind i ægteskabet".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Ægteskab}} Det er familiens overhoved der arrangerer ægteskabet, hvor ægteskabet fungerer "som en [[social]] [[kontrakt]] med [[juridiske]] og [[økonomi]]ske konsekvenser. Manden gifter sig, kvinden bortgiftes og indføres som fremmed i hans [[Slægt (genealogi)|slægt]]".{{sfn|Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager|2008|loc=→ Ægteskab}} Ud fra et [[samfund]]s og [[politisk]] perspektiv anvendes arrangerede ægteskaber bl.a. til at besegle [[alliance]]r mellem [[Stamme (folk)|stammer]], [[Folkeslag|folk]] og [[Familie (menneske)|familier]].
Arrangerede og forældre-guidede ægteskaber finder også sted blandt muslimer i den vestlige verden, hvor det "bl.a. på baggrund af disse forhold og den generelle udlændingedebat, at et flertal i [[Folketinget]] i [[2002]] indførte den såkaldte [[24-års-reglen|24-års regel]], der bl.a. kræver at begge parter skal være [[24]] [[år]], hvis man ønsker en ægtefælle fra [[udlande]]t [[Indfødsret|indført]] til [[landet]]".{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Ægteskab, Retslige og moderne forhold}} [[
==== Tvangsægteskaber ====
| |||