John F. Kennedy: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) →Politisk karriere: svinebugtsaffæren tilføjet Tag: 2017-kilderedigering |
Ramloser (diskussion | bidrag) →Præsident 1961 - 1963: ldi om Berlinmuren Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 108:
Hans første større beslutning blev en international pinlig affære for Kennedy og hans administration.''[[Invasionen i Svinebugten]]'' var et [[amerika]]nsk planlagt og finansieret [[invasion]]sforsøg på med bevæbnede eksilcubanere i det sydvestlige [[Cuba]] at vælte [[Fidel Castro]]-regeringen i [[1961]]. USA's tidligere præsident [[Dwight D. Eisenhower]] havde givet projektet sin principielle godkendelse den [[17. marts]] [[1960]].{{sfn|Schlesinger|2002|pp=233, 238}} Kennedy "arvede" således et problem, han ikke var tryg ved. {{sfn|Reeves|1993|pp=95–97}} Den cubanske kontraspionage, hvis agenter havde infiltreret alle kontrarevolutionære grupper af betydning, fungerede perfekt. Invasionsforsøget mislykkedes og markerede et antiklimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af [[USA]]. Kennedy var mest optaget af de politiske konsekvenser, og han mistede tilliden til efterretningstjenesten og de militære chefer. Nogle få betroede rådgivere med broderen Robert i spidsen blev herefter hans væsentligste medarbejdere i udenrigspolitiske spørgsmål.{{sfn|Reeves|1993|pp=95–97}} Udadtil tog han det fulde ansvar for forløbet og udpegede sin bror, Robert, som formand for en kommite, der skulle undersøge årsagerne til denne fiasko.<ref>{{Cite journal|last=Hayes|first=Matthew A.|date=2019|title=Robert Kennedy and the Cuban Missile Crisis: A Reassertion of Robert Kennedy's Role as the President's 'Indispensable Partner' in the Successful Resolution of the Crisis|journal=History|language=en|volume=104|issue=361|pages=473–503|doi=10.1111/1468-229X.12815|issn=1468-229X}}</ref>
Kennedys udenrigspolitik var allerede inden Svinebugtaffæren stærkt præget af [[den kolde krig]] og konfrontationerne med [[Sovjetunionen]]. [[Nikita Khrushchev]] havde i en tale til det sovjetiske folk "rutinemæssigt" kritiseret USA, hvilket Kennedy opfattede som en personlig udfordring.{{sfn|Kempe|2011|pp=76–78}} I august påbegyndte [[DDR]] opførelsen af Berlinmuren, hvilket yderligere overbeviste Kennedy om, at Østblokken var en aggressiv kraft. Kennedy protesterede kraftigt, men først den [[26. juni]] [[1963]] tog han til [[Vestberlin]], hvor han holdt en tale for 120.000 tilhørere på pladsen foran rådhuset. Hans replik "''[[Ich bin ein Berliner]]''" er måske hans mest kendte [[citat]]. Fem måneder senere blev han skudt og dræbt. Pladsen, hvor han holdt sin tale i Berlin, blev omdøbt til John-F.-Kennedy-Platz.<ref>[http://www.ieuropa.no/berlinmuren-fra-start-til-fall/ Berlinmuren - fra start til fall | iEuropa<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
{{Uddybende|Berlinmuren}}
== Attentatet på John F. Kennedy ==
| |||