John F. Kennedy: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) lidt om fleksibelt gensvar Tag: 2017-kilderedigering |
Ramloser (diskussion | bidrag) Cubakrisen tilføjet Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 112:
Kennedys udenrigspolitik var allerede inden Svinebugtaffæren stærkt præget af [[den kolde krig]] og konfrontationerne med [[Sovjetunionen]]. Den var baseret på doktrinen om [[fleksibelt gensvar]], en militær strategi, formuleret i 1950 af [[Paul Nitze]].<ref> Gaddis (2005):211</ref> Strategien forudsatte, at USA skulle reagere på en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] agression, uanset hvor i verden, den fandt sted, uden at optrappe konflikten, men også uden at trække sig ud af den, før den var løst. [[Nikita Khrushchev]] havde i en tale til det sovjetiske folk "rutinemæssigt" kritiseret USA, hvilket Kennedy opfattede som en personlig udfordring.{{sfn|Kempe|2011|pp=76–78}} I august påbegyndte [[DDR]] opførelsen af Berlinmuren, hvilket yderligere overbeviste Kennedy om, at Østblokken var en aggressiv kraft. Kennedy protesterede kraftigt, men først den [[26. juni]] [[1963]] tog han til [[Vestberlin]], hvor han holdt en tale for 120.000 tilhørere på pladsen foran rådhuset. Hans replik "''[[Ich bin ein Berliner]]''" er måske hans mest kendte [[citat]]. Fem måneder senere blev han skudt og dræbt. Pladsen, hvor han holdt sin tale i Berlin, blev omdøbt til John-F.-Kennedy-Platz.<ref>[http://www.ieuropa.no/berlinmuren-fra-start-til-fall/ Berlinmuren - fra start til fall | iEuropa<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
{{Uddybende|Berlinmuren}}
====Cubakrisen====
{{Uddybende|Cubakrisen}}
[[Fil:P-2H Neptune over Soviet ship Oct 1962.jpg|thumb|En amerikansk [[Lockheed SP-2|Lockheed SP-2H Neptune]] over et sovjetisk fragtskib, der fragtede 12 [[Iljusjin Il-28]]-fly til [[Cuba]] i 1962.]]
[[Cubakrisen]] opstod, da Sovjetunionen installerede mellemdistanceraketter i Cuba. I [[juli]] 1962 sejlede seks skibe fra Sovjetunionen med kurs mod Cuba. Om bord på nogle af disse skibe befandt sig militært materiel. Selvom USA havde efterretninger, der pegede i retning af, hvad Sovjetunionen havde i tankerne, fik skibene i første omgang lov at sejle uhindret til Cuba. Kennedy forventede ikke, at Sovjetunionen ville skride til en egentlig krigshandling, og den amerikanske administration var af sovjetiske diplomater blevet forsikret om, at der ikke befandt sig sovjetiske missiler på Cuba, og at Sovjetunionen ikke havde nogen planer om at opstille sådanne.<ref>Gaddis (2005), s.103</ref>
De russiske missilinstallationer blev opdaget den [[14. oktober]], da et amerikansk [[U-2]] fly fotograferede en SS-4 installation i nærheden af [[San Cristobal]]. Billederne blev forelagt [[John F. Kennedy]] den [[16. oktober]]. Missilerne på Cuba ville være i stand til at nå mål 2.000 km væk på bare 20 minutter. Kennedy nedsatte en task force, som skulle følge situationen tæt.<ref> Sorensen (bd. 2), (1965), s. 327</ref> Efter 13 dage, hvor der internationalt opstod en stor frygt for en atomkrig, forelagde Kennedy et kompromis, som reelt var et ultimatum. Dette førte til, at Sovjetunionen opgav opstillingen af missilerne.<ref>Kennedy (1969), s. 75</ref>
Line 155 ⟶ 163:
* Thuren, Torsten (1975): ''Kold krig og fredelig sameksistens''. Stormagtspolitikken 1945-72. Munksgaard
* Hillingsø, Kjeld G. H. (2004): ''Trusselsbilledet - en koldkriger taler ud''. Gyldendal
* Kennedy, Robert (1969): ''13 dage'', Samleren
* Villaume, Poul (2020): ''Frygtens logik. Den kolde krig -en ny global historie. Optakt og tidlige år 1917-1961. Gads forlag. ISBN: 978-87-12-05963-9
* Sorensen, Ted (1965): ''Kennedy'' bd. 1-2, Samleren
;engelsksproget
* {{cite book| last = Barnes
| |||