Molekyle: Forskelle mellem versioner

Et '''molekyle''' er den mindste stabile partikel avaf et [[grundstof]] eller en [[kemisk forbindelse]] som kan eksistere. Et molekyle kan bestårbestå avaf to eller flere [[atom]]er.<ref>{{Cite book| title=General Chemistry |author1=Holtzclaw, Jr.|first1=Henry|author2=Robinson|first2=Wiliam|edition=8.|publisher=D. C. Heath and Company |year=1988 | isbn=0-669-12861-9| page=10}}</ref>

Et molekyle kan både betegnes som [[homonuklear]] og som [[heteronuklear]]. Et homonukleart molekyle er et molekyle, der udelukkende består avaf atomer fra samme [[grundstof]]. Dette kan for eksempel være H₂, da dette molekyle kun består avaf to hydrogenatomer. Et heteronukleart molekyle er et molekyle, der består avaf mere end ét grundstof. CO₂ og H₂O er eksempler på dette.   

Det der er karakteriserende for et molekyle er, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af [[kovalent]]e bindinger. Dvs. at atomerne deler et eller flere [[elektron]]par imellem sig, i modsætning til [[Salt (kemi)|salt]]e, der kun hænger sammen ved hjælp avaf [[elektrostatisk kraft|elektrostatiske kræfter]] (ion-ion-tiltrækning).

Et molekyle er neutralt ladet, men det kan forekomme, at der sker en såkaldt elektrisk [[ladningsforskydning]]. En ladningsforskydning kan opstå, når der er en elektronegativitetsforskel imellem atomerne i en kjemiskkemisk binding. I molekylerne kan der komme forskydninger avaf [[elektron]]skyerne, og dette kan forårsage, at elektronerne hober segsig oppop omkring et atom og trekkertrækker segsig vekkvæk fra andre. Dette vil sige, at der er sket en ladningsforskydning, og molekylet kaldet dermed [[Kemisk polaritet|polært]]. Ligeledes, hvis der ikke opstår en [[elektrisk ladning]]sforskydning, kaldes et molekyle for upolært.