Pladetektonik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 185.5.166.146, fjerner ændringer fra 147.78.30.131 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
m bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Plates tect2 da.svg|thumb|Fordelingen af tektoniske plader i dag.]]
[[Fil:Map of earthquakes in 2016.svg|thumb|Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne.]]
'''Pladetektonik''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] τεκτων ''tekton'' = "bygningshåndværker") er en [[
Teorien beskæftiger sig med forhold som: [[ocean]]ers dannelse og forsvinden, årsagen til [[jordskælv]] og aktive [[vulkaner]], foldning af stenmaterialet i [[bjergkæde]]r, [[fossil]]e dyrs og planters udbredelse og endelig [[kontinent]]ernes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den [[Jordens historie|geologiske historie]]. Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang.
Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden.<ref>[https://www.sciencealert.com/how-an-ancient-drop-of-water-is-being-used-to-map-out-the-history-of-earth Ancient Water Drops May Have Just Changed The Timeline of Earth's Plate Tectonics. Science Alert 2019]</ref>
Linje 10:
Opdelingen af [[Kappe (geologi)|Jordens kappe]] i en [[lithosfære|lithosfærisk]] og en [[asthenosfære|asthenosfærisk]] del bygger på deres indbyrdes forskellighed med hensyn til fysiske egenskaber. Lithosfæren er mere kølig og stiv, mens asthenosfæren er mere varm og blød. Denne opdeling må ikke forveksles med den ”kemiske” opdeling af Jordens indre i henholdsvis [[Jordens kerne|kerne]], [[Kappe (geologi)|kappe]] og [[Jordskorpen|skorpe]].
Det grundlæggende udgangspunkt for pladetektonikken er, at lithosfæren består af adskilte “tektoniske plader”, som "flyder" oven på den plastiske asthenosfære. Forskelle i deres [[viskositet]] får de tektoniske plader til at bevæge sig i forskellige retninger.
Pladerne møder hinanden ved pladegrænserne, og den slags områder er ofte præget af geologiske begivenheder som [[jordskælv]] og dannelsen af topografiske formationer som [[bjergkæde]]r, [[vulkan]]er og [[gravsænkning]]er. Pladegrænserne er hjemsted for hovedparten af verdens aktive vulkaner med "[[ildringen]]" rundt om [[Stillehavet]] som de mest aktive og velkendte. Disse brudområder behandles i detaljer nedenfor.
Linje 17:
== Typer af pladegrænser ==
[[
[[
[[
Der er tre typer af pladegrænser:
* ''Konvergerende pladegrænser'' (''destruktive pladegrænser''<ref>{{Cite web|author=[[GEUS]]|title=Når Jorden skælver - Destruktiv pladegrænse|url=http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_02_01dest01.html|language=
* ''Divergerende pladegrænser'' (''konstruktive pladegrænser''<ref>{{Cite web|author=[[GEUS]]|title=Når Jorden skælver - Konstruktiv pladegrænse|url=http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_02_01kons01.html|language=
* ''Transforme pladegrænser'' (''bevarende pladegrænser''<ref>{{Cite web|author=[[GEUS]]|title=Når Jorden skælver - Bevarende pladegrænse|url=http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_02_01bev01.html|language=
Zonerne ved pladernes grænser kan være mere komplicerede, hvis tre eller flere plader mødes og skaber en blanding af alle de tre nævnte typer.
Linje 48:
[[Fil:PRtrenchlocation.jpg|thumb|Tektonisk kort over den nordamerikanske plades underskydning af den caribiske plade med Puerto Rico Graven. Kontinentaldrift, [[epicenter|epicentre]] og aktive [[vulkaner]] er vist. USGS.]]
Når plader mødes, fremkalder det forskellige virkninger, afhængigt af den type skorpemateriale, som pladerne består af. Når en tung oceanplade tørner ind i en mindre tung kontinentalplade, bliver oceanpladen oftest trykket nedad, sådan at der dannes en [[overskydning]]. På overfladen er det [[topografi]]ske kendetegn gerne en [[gravsænkning]] på oceansiden og en bjergkæde på kontinentsiden. Et eksempel på en kontinetal-oceanisk overskydningszone findes langs [[Sydamerika]]s vestkyst, hvor den oceaniske [[Nazcaplade]] trykkes ned under den kontinentale [[Sydamerikanske Plade]]. En overskydningszone vil være karakteriseret ved aktive [[vulkaner]].
Hvor to kontinentalplader støder sammen, vil de knuses og presses sammen, så der dannes lange bjergkæder, som f.eks. sker ved dannelsen af [[Himalaya]] på grænsen mellem den [[Indiske Plade|indiske]] og den [[Eurasiske Plade]].
Linje 57:
== Drivkræfterne ==
Pladebevægelserne formodes at skyldes dels et varmegenerering i Jordens indre via henfald af [[radioaktive stoffer]]<ref>[http://ing.dk/artikel/geo-neutrinoer-giver-ny-viden-om-sammensaetningen-af-jordens-kappe-157601 4. apr 2013, ing.dk: Geo-neutrinoer giver ny viden om sammensætningen af Jordens kappe. Da Japan måtte lukke sine atomkraftværker, fik forskerne bedre mulighed for at detektere neutrinoer, der dannes dybt ned i Jordens kappe] Citat: "...Målingerne viser, at henfald af [[uran]] og [[thorium]] i Jordens kappe giver en effekt på 11 TW. Samlet set vurderer geologer, at der dannes en effekt på 47 TW i Jordens indre, som bl.a. er med til at drive pladetektonikken...Forskerne har forskellige modeller for, hvordan effekten opstår. De formoder, at radioaktive henfald af [[uran-238]], [[thorium-232]] og [[kalium-40]] tilsammen udgør omkring 20 TW..."</ref> - og dels [[regnvand]]<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2006/04/060420232804.htm University of Toronto (2006, April 20). Impact Of Rainfall Reaches To Roots Of Mountains. ScienceDaily] Citat: "...The erosion caused by rainfall directly affects the movement of continental plates beneath mountain ranges, says a University of Toronto geophysicist...Diagram showing plate movements due to erosion...“These are tiny, tiny changes on the surface, but integrating them over geologic time scales affects the roots of the mountains, as opposed to just the top of them,” says Pysklywec. “It goes right down to the mantle thermal engine — the thing that’s actually driving plate tectonics. It’s fairly surprising — it hasn’t been shown before.”..."</ref> og [[gravitation]]en. Varmeoverskuddet kan ikke undslippe ved en stabil og ensartet varmeledning igennem kappen og skorpen. Derfor opstår der [[
* Trykkræfter, som opstår når varmt kappemateriale stiger op
* Trækkræfter, som opstår, hver gang varm magma når bunden af pladerne og må søge ud til siden.
* Trækkræfter, som opstår, når den koldere, mere tætte og derved tungere del af pladen glider ned i dybet under overskydningen. Denne virkning øges yderligere, når tryk og varme skaber [[metamorfose|metamorfe]] bjergarter, som er endnu tættere og mere tunge.
Linje 82:
Kontinentalbevægelsen var kun én blandt mange idéer, der blev fremsat i slutningen af det [[19. århundrede]]. I [[1912]] argumenterede [[Alfred Wegener]] kraftigt for tanken, men hans idéer blev ikke taget alvorligt af mange geologer, som efterlyste en drivkraft bag kontinenternes bevægelse.
Holdningen ændrede sig grundlæggende i [[1960'erne]] på baggrund af nogle nye opdagelser, først og fremmest den [[Midtatlantiske bjergkæde]]. Accepten af teorierne om kontinentalbevægelser og havbundens spredning (de to afgørende dele af pladetektonikken) kan sammenlignes med den [[Kopernikanske revolution]] inden for [[astronomi]]en (se [[Nicolaus Copernicus]]). I løbet af ganske få år vendte billedet fuldstændigt inden for specielt [[geofysik]] og [[geologi]].
Parallellen er slående: Ligesom astronomien før Kopernikus mest var beskrivende, men dog i stand til at lave forudsigelser, sådan beskrev de geologiske teorier før pladetektonikken de ting, man kunne observere, men kæmpede forgæves med at påvise nogen grundlæggende mekanisme.
Men den geologiske revolution var meget mere pludselig end den astronomiske. Hvad ethvert fornuftigt, videnskabeligt tidsskrift havde afvist i snesevis af år, blev ivrigt antaget i løbet af nogle få år i [[1960'erne]] og [[1970'erne]]. Før den tid var alle geologiske afhandlinger meget beskrivende, stenarter blev noteret og et udvalg af årsager blev opremset – af og til i anstrengende detaljer – som baggrund for, at de fandtes, hvor de nu gjorde. Beskrivelsesdelen gælder stadigvæk, men årsagsforklaringerne lyder temmelig meget som præ-kopernikansk astronomi.
Linje 92:
Mysterier var ikke længere mysterier. Bundter af indviklede og undvigende svar blev fejet til side. Hvorfor var der slående paralleller mellem geologien i dele af Afrika og Sydamerika? Hvorfor så Afrika og Sydamerika påfaldende ud som et par puslespilbrikker, der burde kunne sættes sammen? Hvis man ønsker indviklede svar, kan man søge i de prætektoniske forklaringsmåde. Hvis man vil have enkelhed og noget, som forklarer en hel masse, bør man søge i pladetektonikken: En dyb gravsænkning ligesom den, der nu findes i Østafrika, havde åbnet sig og dannet Atlanterhavet, – og den arbejder stadigvæk.
== Kontinentaldriftens betydning for klimaet ==
Kontinentaldriften har haft en stor indflydelse på Jordens klima. Placeringen af kontinenterne bestemmer formen og størrelsen af oceanerne og dermed de havstrømme, der transporterer varme og kulde mellem forskellige dele af Jorden.<ref>[http://theconversation.com/how-events-in-panama-created-the-modern-world-millions-of-years-ago-58357 How events in Panama created the modern world (millions of years ago. The Conversation, 2016]</ref>
Linje 115:
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2008/11/081126133357.htm University of California – Los Angeles (2008, November 27). Plate Tectonics Started Over 4 Billion Years Ago, Geochemists Report. ScienceDaily. Retrieved November 28, 2008] Citat: "..."The data we are reporting are from zircons from between 4 billion and 4.2 billion years ago," Harrison said. "The evidence is indirect, but strong..."You don't have plate tectonics on a dry planet," he said..."
* [http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi99-3-2.htm Pladetektonik af Adam A. Garde, GEUS]
* [https://www.4coffshore.com/offshorewind/
{{Dagens_artikel | dato=11. februar 2005}}
| |||