S.S. Lazio: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 51:
}}
[[
'''S.S. Lazio''' er en [[
Klubbens farver er himmelblå og hvid, inspireret af Grækenlands nationalvåben som et symbol på, at Europas sportstradition er knyttet til de [[Olympiske Lege]], og på at Lazio fra begyndelsen var en mangestrenget sportsklub med udøvere og hold i flere forskellige sportsgrene.
=== Historie ===
Før [[1. verdenskrig|Første Verdenskrig]] deltog Lazios fodboldhold flere gange i den officielle italienske turnering, der dengang endnu var inddelt i regionale divisioner - og det med stor succes. Både i 1913 og i 1914 vandt man sølv. Dog efter klare finalenederlag til [[Pro Vercelli]] og Casale. På det tidspunkt havde ingen hold fra det centrale eller sydlige Italien klaret sig så godt.
Lazio var i 1927 den eneste større klub i Rom, der modsatte sig en statslig fusion af klubber, hvis mål det var at skabe en klub fra Rom, der kunne konkurrere mod klubberne fra Norditalien. Italiens fascistiske regime, under ledelse af [[Benito Mussolini]], iscenesatte sig som arvtagerne til antikkens romerrige, og Rom som det nye italienske imperiums strålende hovedstad. Fusionsklubben blev til Lazios store rivaler Roma.
Lazio lå konstant i [[Serie A]] gennem ligaens første 30 år. Den bedste slutplacering var andenpladsen i 1937, hvor legenden [[Silvio Piola]], den mest scorende Serie A spiller nogensinde, scorede 21 mål. I 1950'erne blev det til tre fjerdepladser i træk og to tredjepladser, før resultaterne blev dårligere, og klubben for første gang rykkede ned i [[Serie B]]. Efterfølgende gik det op og ned mellem de to bedste rækker, før klubben sensationelt vandt mesterskabet i 1974 med spillere som [[Giorgio Chinaglia]], [[Giuseppe Wilson]] og [[Luciano Re Cecconi]] på holdet.
På trods af den talentfuldt angriber [[Bruno Giordano
Da Sergio Granotti købte klubben 1992, begyndte klubbens lykke atter at vende. Med store penge investerede man nu i spillere som [[Paul Gascoigne|Paul Gascoine]] og [[Giuseppe Signori]] og senere i [[Juan Sebastián Verón|Juan Sebastian Veron]], [[Hernán Crespo|Hernan Crespo]] og [[Marcelo Salas]]. I 2000 førte investeringerne samt gennembruddet af klubbens egen [[Alessandro Nesta]] til Lazios andet mesterskab. Det viste sig dog i begyndelsen af det nye årtusind, at Cragnottis økonomi var uhyre tvivlsom, pengestrømmen tørrede ud, og han blev tvunget til at sælge klubben. I 2004 blev Lazio købt af den lokale erhvervsmand og politiker Claudio Lotito.
Under Lotito stabiliserede Lazio sig som et hold, der normalt sluttede i ligaens bedste halvdel. Perioden prægedes af spillere som [[Christian Ledesma]], [[Ştefan Radu|Stefan Radu]], [[Tommaso Rochi]] og [[Senad Lulić|Senad Lulic]].
Lazios ultras holder til Curva Nord (nordsiden) på Stadio Olimpico, hvor blå og hvide farver er dominerende. Før kampe på hjemmebane synger alle fans sangen "Non mollare mai", der betyder, "giv aldrig op".
=== Trofæer ===
Linje 90:
== Nuværende Spillertrup ==
{{opdateret|24. juli 2018}}<ref>{{cite web|url=http://www.sslazio.it/it/tesserati/prima-squadra|title=S.S.Lazio Tesserati Prima Squadra|language=
<!----------------------------- READ THIS NOTICE FIRST BEFORE EDITING ----------------------------------
– Do NOT add new players before their signing is officially announced by the club through their website, including medical and signing the contract. A transfer fee agreed doesn't mean the player will sign.
| |||