Tragedie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Stavefejl |
Nordfra (diskussion | bidrag) Foto m.m. |
||
Linje 1:
[[Fil:Masque_tragique.jpg|thumb|[[Maske]] anvendt i en græsk tragedie.]]
[[Fil:Pompeii - Casa del Centenario - Orest.jpg|thumb|190px|Scene fra tragedien ''[[Ifigenia i Tauris]]'' af [[Euripides]]. Romersk [[freske]] i [[Pompeji]].]]
En '''tragedie''' er en [[genre]] inden for [[skuespil]], hvor historien ender sørgeligt. De ældste kendte tragedier er skrevet i [[antikkens Grækenland]]. De tre store græske tragikere er [[Aischylos]], [[Sofokles]] og [[Euripides]], der alle levede i 500-tallet f.Kr. En måde at skille tragedien fra [[komedie]]n, er ifølge [[Aristoteles]], at tragedien skal handle om karakterer, der er mere ædle end os- modsat komedierne, der omhandler personer, som ikke er det
==Etymologi==
Ordet kommer ifølge [[Aristoteles]] af [[græsk]] τραγῳδία (''tragō(i)diā''), en sammentrækning af τράγος (''tragos'' = [[ged]]ebuk) og ῳδός (''ō(i)dos'' = sang). Oprindelsen er omstridt, men
det kan dreje sig om
==Historie==
Tragedien er en genre, der fra starten af viede sig til at fortælle historien om store nederlag uden at gribe til hån og fordømmelse. Tragediekunsten opstod i de græske [[Teater|teatre]] i 500-tallet f.Kr. Man følger en helt, som regel af høj byrd, en konge eller berømt kriger, fra velstand og hæder til ruin og skam, fordi han selv på et tidspunkt har fejlet. Aristoteles forsøgte omkring år 350 f.Kr i ''[[Poetikken]]'' at definere hovedkomponenterne i en virkningsfuld tragedie: Der skulle en central skikkelse til, og handlingen udspille sig over ret kort tid. "''Forandringen i heltens [[skæbne]]''" skulle så udvikle sig "''fra lykke til lidelse''". En tragisk helt skulle hverken være helt god eller helt dårlig, men et almindeligt menneske, publikum let kunne identificere sig med; en person med mange gode egenskaber kombineret med nogle mangler, fx hidsighed eller overmod eller ren ubetænksomhed. Så skulle vedkommende gøre et fejltrin, ikke ud fra et ondt motiv, men blot ''hamartia'', dvs. et fejltrin, et øjebliks blindhed, en svipser, som så resulterer i en frygtelig ''peripeteia'', et omslag i skæbnen med et sådant forløb, at
==Henvisninger==
<References />
{{Autoritetsdata}}
|