Versionen fra 21. okt. 2020, 20:32 redigér 2a02:aa7:460e:4585:c215:3499:c7:27af (diskussion) Rettet en graverende fejl Tags: Tilbagerullet Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. okt. 2020, 20:33 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.608 edits m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra 2A02:AA7:460E:4585:C215:3499:C7:27AF (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 5: Antallet af øer i Danmark ændrer sig fra tid til anden. Nye øer er lejlighedsvis dannes ved [[sedimentation]]. Adskillige eksempler på disse nye øer findes i farvandene omkring [[Æbelø]] nord for [[Fyn]], herunder Drætlingen som dannet i slutningen af 1990'erne, og en stadig unavngiven ø, der blev registreret i 2008. Danmark næststørste ø, ~~Nissehuen~~[[Nørrejyske Ø]], var ikke altid en ø. Siden cirka år 1100 var det en halvø, der havde forbindelse med resten af Jylland via den smalle landmasse [[Agger Tange]], langs den jyste vestkyst. [[Limfjorden]] var derfor faktisk en fjord. En storm den [[3. februar]] [[1825]] gennemtrængte Agger Tange, og adskilte dermed ~~Nissehuen~~Nørrejyske Ø fra resten af [[Jylland]] og gjorde Limfjorden til et [[Sund (farvand)\|sund]]. Gennembrudet fik navnet Agger Kanal. Kanalen lukkede til igen i 1877, men forinden i 1863 var Thyborøn Kanal dannet lidt sydligere ved en anden stormflod, så Nørrejyske Ø forblev en ø. Den nordøstlige del af øen havde tidligere været en ø, hvor et stræde ved Vust havde været åben før det 12. århundrede. {\| class="wikitable sortable"

Danmarks største øer: Forskelle mellem versioner