Forskel mellem versioner af "Glyngøre"

2.192 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
Stibillede erstattet af skole, stationsbillede udskiftet. Faciliteter tilføjet. SKOV linkfixet og ajourført. Priess ajourført. Bodilsen slettet (konkurs i 2015 og havde adresse i Durup). Byportal, der erstatter turistforeningen, samt Trap og kort tilføjet som generelle kilder. Kursivering af nutidige danske ord fjernet.
(ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer)
(Stibillede erstattet af skole, stationsbillede udskiftet. Faciliteter tilføjet. SKOV linkfixet og ajourført. Priess ajourført. Bodilsen slettet (konkurs i 2015 og havde adresse i Durup). Byportal, der erstatter turistforeningen, samt Trap og kort tilføjet som generelle kilder. Kursivering af nutidige danske ord fjernet.)
|navn = Glyngøre
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Natursti Salling på vej ind i byenSkolen
|mindrebillede2type = Glyngøre station, nu museumKirken
|mindrebillede1 = Sallingbanen58SæbyvejGlyngøreSkole.JPGjpg
|mindrebillede2 = GlyngøreStationSporside07-09-11-øa4 Glyngøre (Skive).JPG
|billede = 07-09-11-øa4 Glyngøre (Skive)GlyngøreStationVejside.JPG
|billedtekst = Glyngøre KirkeKulturstationen
|motto =
|land = Danmark
}}
 
'''Glyngøre''' er en [[by]] [[halvø]]en [[Salling (landsdel)|Salling]] med {{vis indbyggere DK|779-11256}}, beliggende ved [[Sallingsund]] 2512 km nordvestsyd for [[SkiveNykøbing Mors]] (4 km i luftlinje), 2412 km vestnordvest for [[SundsøreRoslev]], og 46 km sydvest for [[NykøbingDurup Mors(Skive Kommune)|Durup]] iog luftlinje (1126 km overnordvest for [[SallingsundbroenSkive]]). Byen liggerhører itil [[Skive Kommune]] og hørerligger tili [[Region Midtjylland]]. I 1970-2006 hørte byen til [[Sallingsund Kommune]], hvis rådhus lå i Durup. Glyngøre er Sallings næststørste by efter Skive.
 
== Sogn og kirke ==
Glyngøre ligger i [[Glyngøre Sogn]], og [[Glyngøre Kirke]] ligger i byen.
Glyngøre hører til [[Glyngøre Sogn]], og den [[romansk stil|romansk]] udseende [[Glyngøre Kirke]] ligger i byen. Den blev opført i 1919, hvor Glyngøre havde ca. 600 indbyggere. Samme år blev Glyngøre Sogn udskilt fra [[Nautrup Sogn]] og [[Vile Sogn]] som et [[kirkedistrikt]], og i 1922 blev det et selvstændigt sogn.
 
== GeografiSeværdigheder ==
I Glyngøre finder man ''Sallingsund & Omegns Museumsforening'', der holder til på Museumstorvet 7 i "Kulturstationen", som er den tidligere [[jernbanestation]]. Museet fungerer som egns- & kunstmuseum og har udstillinger om Glyngøres jernbane- og fiskerihistorie samt skiftende udstillinger.<ref>[http://www.museumsallingsund.dk/ Sallingsund & Omegns Museumsforening]</ref>
"Gly" betyder sump, og "øer" betyder gruset strandbred.<ref>Duus, s. 159</ref> Navnet Glyngøre betyder altså "den grusede strandbred ved sumpen".
 
Nær ved havnen finder man også den [[romansk stil|romansk]] udseende [[Glyngøre Kirke]], opført i [[1919]], da Glyngøre havde ca. 600 indbyggere. Nordvest for kirken står en [[mindesten]] for lokale søfolk, der under [[2. verdenskrig]] mistede livet på havet.
 
Halkhoved Plantage er plantet omkring år 1900 langs vandet nordøst for byen. Her er en af byens offentlige badestrande og afmærkede vandrestier.<ref>[http://www.skiveet.dk/visitskive/oplevelser/naturoplevelser/naturomr%C3%A5der/skove+og+plantager/halkhoved+plantage Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter]</ref>
 
== Faciliteter ==
* Glyngøre Skole underviser på 0.-6. klassetrin og har 12 ansatte.<ref>[https://glyngoere-skole.aula.dk/ Glyngøre Skole]</ref> Roslev Skole og Dueholmskolen i Nykøbing fungerer som overbygningsskoler.
* Glyngøre Vuggestue og Børnehave er en privat institution med 8 ansatte. Børnehaven har 3 aldersopdelte grupper.<ref>[http://www.snothasen.dk/ Glyngøre Vuggestue og Børnehave]</ref>
* Glyngøre Hallen blev indviet i 1976 og bruges bl.a. til håndbold, gymnastik, fodbold, tennis og badminton. Der er desuden 2 selskabslokaler.<ref>[https://glyngorehallen.dk/faciliteter/ Glyngøre Hallen]</ref>
* Kassehuset er byens forsamlingshus. Dets historie er knyttet til fiskeriet og Priess og Co. Huset bruges til borgerforeningens arrangementer og kan lejes ud til private fester. Glyngøre Borger- og Erhvervsforening arrangerer den første fredag i de fleste måneder "Kas Kafé", hvor 200-300 mennesker hører live musik i et par timer.
* Glyngøre Ældrecenter er opført i 1999 og har 26 boliger, heraf 6 demensplejeboliger og 1 midlertidig bolig. Boligstørrelsen er ca. 50 m².<ref>[http://www.glyngoereaeldrecenter.dk/forsidetekster/om-centret/ Glyngøre Ældrecenter: Om centret]</ref>
* Byen har SuperBrugs, bypark og 3 restauranter.
 
== KilderGeografi ==
Glyngøre ligger i et typisk dansk fjordlandskab, som bærer istidens præg med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder. Fra disse sumpe rager Glyngøre ud i Limfjorden som en lang odde og danner byens strande.
 
 
== Historie ==
Glyngøre nævnes første gang i 1445. "Gly" betyder sump, og "øer" betyder gruset strandbred.<ref>Duus, s. 159</ref> Navnet Glyngøre betyder altså "den grusede strandbred ved sumpen".
Glyngøre har sine rødder i vand: færgeoverfart og fiskeri har brødfødt områdets befolkning, siden man første gang hørte om Glyngøre i år 1445. Det er bl.a. fra disse rødder, nogle af de største erhvervssucceser stammer. Begrebet "vandets folk" er blevet en vigtig del af områdets sociale arv og selvforståelse.
 
I 1901 blev Glyngøre og dens omegn i Nautrup Sogn beskrevet således: "''Navtrup med Mølle; Glynge med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr. 1888, Pl. for 28 Lemmer) og Skole. Glyngøre, S. for Glyngøre Odde, med Dampfærgehavn (anlagt 1872, 1889 overtagen af Staten; Dybden 12 F.), Havn (8 F.), Endepunkt for Skive-Glyngøre Banen...Telegrafst., Skole og Gæstgiveri...Glynge Hede, Huse.''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0665.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 629]</ref> Det lave [[målebordsblad]] fra 1900-tallet viser desuden fyrtårn, elværk og telefoncentral.
 
Glynge, der i dag kun er en håndfuld gårde i den nordlige ende af [[landsby]]en Nautrup, var i 1901 sognets vigtigste landsby, som naturligt har lagt navn til odden i Limfjorden.
 
Vile Sogn og [[Sæby Sogn (Skive Kommune)|Sæby Sogn]] var [[anneks]]er til Nautrup Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Glynge. Nautrup-Sæby-Vile [[pastorat]] blev grundlaget for Nautrup-Sæby-Vile [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]], der fungerede frem til [[kommunalreformen i 1970]].
 
=== Færgefart ===
I århundreder var der færgefart mellem [[Pinen]] i Salling - 3 km Ssyd for Glyngøre - og [[Plagen]] på [[Mors]] - 5 km Ssyd for Nykøbing. I perioder var der overfart mellem Grynderup Strand - 3 km nordøst for Glyngøre - og Nykøbing. Men da dampfærgerne erstattede rofærgerne, var det Glyngøres lange odde, der gav bedst læ til et egentligt færgeleje.
 
I [[1871]] besluttede staten at anlægge færgehavn ved Glyngøre og anløbsbro ved havnen i Nykøbing. Nykøbing Kommune skulle drive færgeruten, som startede 20. november [[1873]] med dampfærgen ''"Sallingsund''", bygget af [[Burmeister & Wain|B&W]].
 
De gamle færgesteder Pinen og Plagen kom i brug igen 24. juli [[1924]], da ''"A/S Motorfolkets Færge''" begyndte at sejle med [[bilfærge]]r. I mellemtiden var der kommet jernbanefærge mellem Glyngøre og Nykøbing, men betingelserne for at få biler med disse færger var meget dårlige, så der var plads til konkurrence. Bilfærgeruten fik efterhånden 5 motorfærger - ''"Sallingsund''", ''"Gammelør''", ''"Legindbjerge''", ''"Pinen''" og ''"Plagen''" - og sejlede indtil [[Sallingsundbroen]] blev indviet 30. maj [[1978]].
 
=== Jernbanen ===
Glyngøre varblev endestation for [[Sallingbanen]], der blev indviet 15. maj [[1884]]. Statsbanerne overtog færgeruten 1. april [[1885]]. Der blev bygget nye færgelejer og en stor jernbanestation i Nykøbing, så der. 1. oktober [[1889]] kunneblev der åbnesåbnet en [[jernbanefærge]]rute mellem Glyngøre og Nykøbing, også der kunne sejles godsvogne til og fra Mors.<ref>[http://evp.dk/index.php?page=stationerne-skive---glyngore EVP (Erik V. Pedersen) med gamle billeder af stationen og færgelejet samt sporplaner før og efter jernbanefærgen]</ref>
 
Før jernbanen kom til Glyngøre, lå der kun to fiskerhuse. Samtidig med åbningen af jernbanefærgeruten overtog staten vederlagsfrit fiskerihavnen. Stationsforstanderen i Glyngøre var også havnefoged. Den første halve snes år var de fleste huse i byen stadig relateret til jernbanen og færgeruten, bl.a. som funktionærboliger. Men banen åbnede for en bred opblomstring af erhvervslivet og deraf følgende befolkningstilvækst.
 
Persontrafikken på Sallingbanen blev indstillet 23. maj [[1971]]. Godstrafikken fortsatte til 18. december [[1979]]. Færgen til Nykøbing stoppede allerede 1. oktober [[1977]], altså inden Sallingsundbroens åbning. Havnen er i dag både fiskerihavn og lystbådehavn med ca. 100 bådpladser.<ref>[httphttps://www.skivehavneguide.dk/natur+milj%C3%B8+trafikda/havne+og+f%C3%A6rgerhavn/glyng%C3%B8re+fiskeriglyngoere-+og+lystb%C3%A5dehavnhavn Havneguide.dk: Glyngøre Fiskeri- og LystbådehavnHavn]</ref>
 
Salling Natursti er en cykel- og vandresti, belagt med stenmel og anlagt på banens [[tracé]] næsten hele vejen til Skive.<ref>[https://files.guidedanmark.org/files/456/149562_Salling_Natursti_folder.pdf Salling Natursti]</ref> På de 6 km Fra Glyngøre til Durup er stien en [[planetstien|planetsti]] i målestoksforholdet 1:1 mia. med "Solen" placeret ved turistinformationen i Glyngøre og den yderste planet "Pluto" i Durup.<ref>[https://www.ferievedlimfjorden.dk/limfjorden/den-store-guide/planetstien-glyngoere-gdk602325 Destination Limfjorden: Planetstien Glyngøre]</ref>
I dag går ''Natursti Salling'' på banens [[tracé]] helt til Skive.
 
=== Erhvervsliv ===
==== Priess & Co ====
Den 14-årige Anders Martin Priess mistede i [[1900]] sin far og overtog - med sin mor Johanne som kompagnon - faderens beskedne fiskeeksportforretning, som han gjorde til en af landets største under navnet Priess & Co.<ref>[http://www.skiveupdate.dk/forside/vis+arrangement?id=33001 Særudstilling på museet i Glyngøre sommeren 2012]</ref>
 
Sønnen Tage Priess blev ansat i forretningen i [[1931]], men arbejdede også i tyske og engelske firmaer. I [[1937]] kom han ind i ''"Limfjords-Østers-Kompagniet''" i Nykøbing Mors. Her blev han direktør i [[1944]] og eneejer i [[1962]]. Men allerede i [[1939]] havde han sammen med sin bror og sin svoger startet konservesfabrikken ''"Glyngøre Fiskeindustri''". I [[1944]] startede han ''"Limfjords Muslingekompagniet''", som i [[1950]] begyndte at lave dansk "kaviar" af stenbiderrogn.
 
Virksomhederne voksede stærkt og beskæftigede midt i [[1960'erne]] over 500 medarbejdere. Det blev svært at skaffe arbejdskraft nok i Glyngøre, så der blev oprettet en rejepilleafdeling i [[Højslev]] og en fabrik i Thy. Der blev også oprettet en filial i [[Harreslev]] for at have foden indenfor på det tyske marked og senere [[Fællesmarkedet]]. Få år før sin død i [[1980]] overlod Tage Priess styret til sine tre sønner.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Tage_Priess#Familie Tage Priess i Dansk Biografisk Leksikon]</ref> Men nu blev det svære tider for dansk fiskeindustri, og sønnerne måtte sælge virksomhederne i henholdsvis [[1987]] og [[1991]].
 
VaremærkerneVaremærket ''"Glyngøre'' m.v." bruges stadig i detailhandelen, men resterne af byens fiskeindustriog ejes nu af [[Royal Greenland]],. som planlægger at flytte denDen sidste produktion flyttede til [[Aalborg]] indeni påske [[2013]]. Halvdelen af de 65 medarbejdere får tilbudt at flytte med.<ref>[http://www.tvmidtvest.dk/indhold/royal-greenland-lukker-i-glyngoere TV/Midt-Vest 5. november 2012]</ref> Herfra flyttede den i 2019 til [[Cuxhaven]] i Tyskland.<ref> Pedersen, Henriette Maj (10. januar 2019) [https://www.tv2nord.dk/aalborg/ansatte-i-royal-greenland-har-nedlagt-arbejdet "Ansatte i Royal Greenland har nedlagt arbejdet"] [[TV/Midt-Vest]] (tv2nord.dk)</ref>
 
[[LO]]'s formand 2007-2015, [[Harald Børsting]], startede som læredreng på Priess & Co, oghvor varhan blev tillidsmand [[1974]]-[[1980|80]].
 
==== Jamo ====
Et andet stort industrieventyr i Glyngøre var højtalerfabrikken Jamo. Navnet er dannet af forbogstaverne i JAkobsen og MOrtensen. Preben Jakobsen var uddannet snedker og havde arbejdet med elektronik som værnepligtig på [[Flyvestation Karup]]. Han lavede i starten kabinetter, men fra [[1966]] også hele højtalere. Han allierede sig i [[1968]] med sin svoger Julius Mortensen, der var sælger og uddannet på Glyngøre Fiskeindustri.
 
Jamo voksede stærkt og havde ved børsnoteringen i [[1996]] 500 medarbejdere i Danmark. Fabrikken endte med at have 27.000 m2 under tag. I [[2001]], hvor Jamo var Europas største højtalerproducent, blev den solgt til en norsk kapitalfond, der flyttede hele produktionen til Kina.
 
Kapitalfondens planer slog fejl og konkursen truede, men Jamo blev i [[2005]] overtaget af det amerikanske ''Klipsch Audio''. De store fabrikslokaler er i dag ramme om en lang række mindre virksomheder, bl.a. er Jamo Klipsch vendt tilbage til Glyngøre og har sin udviklingsafdeling i ''"Jamohuset''".
<ref>[http://www.jamohuset.dk/historie/ Arne Spicer Lindgren om Jamohusets historie]</ref>
 
==== AndreSKOV større virksomheder ====
SKOV, der producerer ventilationsanlæg og produktionsstyringssystemer til fjerkræ- og svinebesætninger, startede på en herregård, hvor brødrene Kristen og Kjeld Skov producerede kyllinger og lavede deres eget ventilationsanlæg. Det begyndte de at sælge kommercielt i [[1966]], og i [[1979]] flyttede ventilationsafdelingen med 8 medarbejdere ind på en ny fabrik i Glyngøre. Det er i dag en virksomhed med 275450 ansatte og godt 1116.000 m2 under tag. I 2009 blev der oprettet et datterselskab i Thailand og siden en afdeling for softwareudvikling i Malaysia. En udvidelse i 2019 omfattede datterselskaber i Rusland, Kina og USA.<ref>[httphttps://www.skov.com/DAda/SKOVSider/history/Pages/DefaultHistory.aspx SKOV: A/S hjemmesideHistorie]</ref>
Et par af de største virksomheder er altså forsvundet eller væsentligt reduceret, men nye er dukket op, og Glyngøre har et af de mest betydelige industriområder i Skive kommune.
 
== Noter ==
SKOV, der producerer ventilationsanlæg og produktionsstyringssystemer til fjerkræ- og svinebesætninger, startede på en herregård, hvor brødrene Kristen og Kjeld Skov producerede kyllinger og lavede deres eget ventilationsanlæg. Det begyndte de at sælge kommercielt i [[1966]], og i [[1979]] flyttede ventilationsafdelingen med 8 medarbejdere ind på en ny fabrik i Glyngøre. Det er i dag en virksomhed med 275 ansatte og godt 11.000 m2 under tag.<ref>[http://www.skov.com/DA/SKOV/history/Pages/Default.aspx SKOV A/S hjemmeside]</ref>
{{Reflist|2}}
 
Bodilsen Totalbyg blev grundlagt som arkitekt- og byggefirma i [[1973]] og flyttede til Glyngøre i [[1974]]. Der har været både limtræs- og møbelproduktion, men i dag satses der på entreprenørvirksomheden, som beskæftiger omkring 100 medarbejdere.<ref>[http://www.bodilsentotalbyg.dk/profil-historie.aspx Bodilsen Totalbyg hjemmeside]</ref>
 
== Seværdigheder ==
I Glyngøre finder man ''Sallingsund & Omegns Museumsforening'', der holder til i den tidligere jernbanestation. Museet fungerer som egns- & kunstmuseum og har udstillinger om Glyngøres jernbane- og fiskerihistorie samt skiftende udstillinger.<ref>[http://www.museumsallingsund.dk/ Sallingsund & Omegns Museumsforening]</ref>
 
Nær ved havnen finder man også den [[romansk stil|romansk]] udseende [[Glyngøre Kirke]], opført i [[1919]], da Glyngøre havde ca. 600 indbyggere. Nordvest for kirken står en [[mindesten]] for lokale søfolk, der under [[2. verdenskrig]] mistede livet på havet.
 
Halkhoved Plantage er plantet omkring år 1900 langs vandet NØ for byen. Her er en af byens offentlige badestrande og afmærkede vandrestier.<ref>[http://www.skiveet.dk/visitskive/oplevelser/naturoplevelser/naturomr%C3%A5der/skove+og+plantager/halkhoved+plantage Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter]</ref>
 
Fra Glyngøre til nabobyen [[Durup (Skive Kommune)|Durup]] er der anlagt en 6 km lang [[planetstien|planetsti]] i målestoksforholdet 1:1 mia. med "Solen" placeret ved turistinformationen i Glyngøre og den yderste planet "Pluto" i Durup.
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commonscat}}
* [https://www.glyngoereby.dk/ Glyngøre]
* [http://www.havnebaner.dk/home/glyngoere havnebaner.dk: Luftfoto af Glyngøre station og havn fra banens tid]
* [https://sdfekort.dk/spatialmap SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
* Mogens Duus: ''Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors'', bane bøger 2009, s.159-166
* [http://www.havnebaner.dk/home/glyngoere havnebaner.dk: Luftfoto af Glyngøre station og havn fra banens tid]
 
{{Områder i Skive Kommune}}
5.442

redigeringer