Glyfosat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Kildeskabelon
m Tekniske fejl i noterne er rettet; oplysning om udfasning af glyphosat i private haver
Linje 31:
[[Greenpeace]] konstaterer, at "den akutte giftighed af glyfosat er meget lav", men noterer sig, at andre iblandede kemikalier (især [[spredemiddel|spredemidler]]) som f.eks. polyoxy-ethylenamin, (POEA) kan være mere giftige end glyfosat i sig selv.<ref>[http://archive.greenpeace.org/geneng/reports/gmo/gmo009.htm Greenpeace: ''Glyphosate Factsheet'', 1996] {{en sprog}}</ref>
 
For at få høsten af hvede og byg til at modnes, sådan at høstarbejdet lettes, kan landmænd sprøjte kornet med Roundup umiddelbart før høsten. Så dør planten, og strået tørrer ud. Herved går glyfosat fra hvedekernene og bygkernerne ind i menneskeføden.<ref>[https://ing.dk/artikel/who-advarer-roundup-kan-vaere-kraeftfremkaldende-174965 WHO advarer: ''Roundup kan være kræftfremkaldende''] name=autogeneret2i ''Ingeniøren''</ref>
 
Metoden er mest brugt i USA. I Danmark bliver Roundup brugt før høst til nedvisning af korn og raps på 10 procent af arealet med korn og op mod 25 procent af arealet med raps.<ref>[https://ing.dk/artikel/derfor-sproejter-landmaend-med-roundup-inden-hoest-161062 Derfor sprøjter landmænd med Roundup inden høst] |i ''Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]''</ref>
 
==== Kræft ====
Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft. IARC har fundet glyfosat - der er det aktive stof i Roundup - i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne.<ref name=autogeneret1>[https://ing.dk/artikel/who-advarer-roundup-kan-vaere-kraeftfremkaldende-174965 WHO advarer: ''Roundup kan være kræftfremkaldende''] |i ''Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]''</ref> Der er dog stillet alvorlige spørgsmålstegn ved IARC-rapportens troværdighed. <ref>[https://www.reuters.com/investigates/special-report/who-iarc-glyphosate/ Reuters: ''Glyphosate battle'']</ref>
Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft.
IARC har fundet glyfosat - der er det aktive stof i Roundup - i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne.<ref name=autogeneret1>[https://ing.dk/artikel/who-advarer-roundup-kan-vaere-kraeftfremkaldende-174965 WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende | Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Der er dog stillet alvorlige spørgsmålstegn ved IARC-rapportens troværdighed. <ref>https://www.reuters.com/investigates/special-report/who-iarc-glyphosate/</ref>
 
==== Øjne ====
Line 44 ⟶ 43:
=== Giftighed for dyr ===
==== Sygdom i tarmsystemet ====
Undersøgelser fra Aarhus Universitet, har påvist, at dyr, der spiser afgrøder, sprøjtet med glyfosat, kan få problemer med tarmsystemet.<ref>[https://ing.dk/artikel/derfor-sproejter-landmaend-med-roundup-inden-hoest-161062 Derfor sprøjter landmænd med Roundup inden høst] name=autogeneret1i ''Ingeniøren''</ref>
 
Danske landmænd havde observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-[[Genetisk modificeret organisme|GM]] foder, og som følge heraf bad Fødevarestyrelsen om at Aarhus Universitet foretog en udredning af stoffets virkninger.
 
Aarhus-forskernes rapport viste, at glyfosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.<ref>[https://ing.dk/artikel/aarhus-forskere-i-unik-advarsel-verdens-mest-solgte-sproejtemiddel-kan-goere-dyr-syge-167272 Aarhus-forskere i unik advarsel: ''Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge''] |i ''Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]''</ref>
 
==== Spytkirtler, lever og blære ====
Line 56 ⟶ 55:
 
På det danske universitet RUC gennemførte Jette Rank i 1997 en undersøgelse, der påviste, at Roundup kan skade cellernes arveanlæg. “Hovedkonklusionen var, at roundup kunne gå ind og lave DNA- og kromosom-skader,”<ref>.http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/roundup-nedbryder-videnskabelige-forsog/</ref>
 
== Udfasning af glyphosat ==
Fra den 1. januar 2021 er der ikke længere glyphosatholdige midler, som må bruges i private haver<ref>Se bekendtgørelse af 29. september 2020: [https://www.lovtidende.dk/api/pdf/216383 Lovtidende: ''Bekendtgørelse om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler'']</ref>
 
== Referencer ==