Versionen fra 23. aug. 2018, 15:08 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.417 edits m {{harflertydig}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. okt. 2020, 11:02 redigér fjern redigering Metalindustrien (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 33.334 edits Omskriver fra engelsk wiki. Fjerner gammelt afsnit, der var helt uden kilder Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} '''Instinkt''' eller '''medfødt opførsel''' er den en [[liv\|levende]] [[organisme]]s iboende tilbøjelighed til en bestemt kompleks [[adfærd]]. Det enkleste eksempel på instinktiv adfærd er et [[fast handlingsmønster]] ({{lang-en\|fixed action pattern}} eller blot ''FAP''), hvori en meget kort til medium-længde sekvens af handlinger udføres, uden variation, som respons til en tilsvarende klart defineret [[stimulus]]. [[File:BabyLoggerheadTlalcoyunque3.jpg\|thumb\|220px\|En nyfødt [[læderskildpadde]] finder vej til det åbne [[hav]].]] '''Instinkt''' (af det [[latin]]ske, instinctus: tilskyndelse) er et sammensat reaktionsmønster baseret på medfødte, nedarvede anlæg, som er særegne for [[art]]en – fx redebygning hos [[fugle]]. I daglig tale anvendes instinkt også om en naturlig, ureflekteret og umiddelbar tilbøjelighed eller evne – «han handlede helt instinktivt». Enhver adfærd anses som instinktiv hvis den udøves uden at være baseret på tidligere erfaring (dvs. i fraværet af [[læring]]), og derfor er et udtryk for iboende biologiske faktorer. [[Havskildpadde]]r, der udklækkes på stranden, vil eksempelvis straks instinktivt bevæge sig mod havet. Et [[pungdyr]] vil klatre op i sin mors pung hurtigt efter fødslen. [[Honningbi]]er kommunikerer ved at danse i retning af en fødekilde uden nogen formel instruktion. Blandt andre eksempler er dyrs indbyrdes kampe, dyrs [[kurtisering]] af en potentiel mage, interne flugtfunktioner og opbygning af [[rede]]r. Selvom et instinkt er defineret af dets uforanderlige, iboende karaktertræk, så kan dets udførsel ændres af erfaring; en hund kan eksempelvis forbedre sine evner i kamp ud fra erfaring. [[File:Instinct dog shake.jpg\|thumb\|right\|250px\|En hund ryster instinktivt sin våde pels for at slippe af med vandet]] Instinkter er iboende, komplekse adfærdsmønstre, der eksisterer i de fleste artsfæller, og bør skelnes fra [[refleks]]er, der er en organismes simple respons på et bestemt stimulus, såsom [[pupil]]lens sammentrækning som respons på skarpt lys eller underbenets krampagtige bevægelse når der bankes på knæet. Fraværet af viljekapacitet bør ikke forveksles med en manglende evne til at ændre faste handlingsmønstre. For eksempel kan mennesker være i stand til at ændre et stimuleret fast hanslingsmønster ved bevidst at erkende dets aktiveringspunkt og blot vælge at holde op med at udføre det, mens dyr uden en tilpas stor viljekapacitet typisk ikke er i stand til at afbryde deres faste handlingsmønster når først det aktiveres.<ref>{{cite book \|last=Lorenz \|first=Konrad \|title=Behind the Mirror: A Search for a Natural History of Human Knowledge \|year=1977 \|publisher=Harcourt Brace Jovanovich \|location=New York \|isbn=978-0-15-111699-7 \|url=https://archive.org/details/behindmirror00konr }}</ref> ~~== Instinkter hos dyr og mennesker ==~~ Fra [[Rene Descartes\|Descartes']] tid var det normalt at hævde, at dyr ledes af instinkter, mens menneskets handlinger styres af fornuften. Ved begyndelsen af det [[20. århundrede]] fik instinktbegrebet og andre [[darwinisme\|darwinistiske]] begreber imidlertid et gennembrud indenfor [[psykologi]]en. Særlig vigtig var den engelske psykolog [[William McDougall]]s bog: «Introduction to Social Psychology» ([[1908]]), der søgte at forklare menneskelige reaktioner ud fra instinkter. Det fremgår af følgende eksempel hvad McDougall lagde i instinktbegrebet: "Hvis et menneske sidder i ro, er optaget af at læse og der pludselig indtræffer en kraftig lyd lige i nærheden, da vil personens opmærksomhed fanges, og det selektive sanseindtryk som opstår, vil umiddelbart ledsages af en angstfølelse, samtidig med at personen reagerer ved at trække sig sammen". Eksempler på denne traditions instinkter er: Forældreinstinkt, flokinstinkt, selvhævdelsesinstinkt, flugtinstinkt. ==Hos mennesker== Hos dyr er en del reaktionsmønstre instinktive. Beskyttelse af unger og parring er fx artsmæssig baseret. Den nyere forskningsgren, [[etologi]] – studier af dyr i deres naturlige miljø – viser at instinktive reaktioner udløses af helt bestemte sanseindtryk. Parringsadfærd hos en art kan fx udløses af en speciel kombination af form, farve og bevægelse. Vi kan ikke anvende instinktbegrebet på denne måde, når det gælder mennesket, fordi menneskets handlinger i vid udstrækning bestemmes af dets [[erfaring]] og [[miljø]]. Det er derfor umuligt at sige, at mennesket udelukkende styres af fastlagte instinkter. Eksistensen af de simpleste instinkter hos mennesker er et stærkt omdiskuteret emne. # Medfødt [[frygt]] for slanger og edderkopper er blevet set hos seks måneder gamle spædbørn.<ref>{{cite journal \|doi=10.3389/fpsyg.2017.01710 \|pmid=29093687 \|pmc=5651927 \|title=Itsy Bitsy Spider…: Infants React with Increased Arousal to Spiders and Snakes \|journal=Frontiers in Psychology \|volume=8 \|pages=1710 \|year=2017 \|last1=Hoehl \|first1=Stefanie \|last2=Hellmer \|first2=Kahl \|last3=Johansson \|first3=Maria \|last4=Gredebäck \|first4=Gustaf }}</ref> Alligevel kan man sige, at mennesket har visse instinktive tendenser – fx gråd, [[vrede]] og smil hos spædbørn. Der findes tendenser hos mennesket til at reagere på bestemte sanseindtryk frem for andre. Et spædbarn smiler fx hurtigere til et menneskeligt ansigt end til genstande. Disse instinktive tendenser har dog mindre betydning, end de måder vi forholder os på ud fra vort erfaringsgrundlag. Dette betyder, at menneskets natur er uhyre plastisk og formbar, men at der er grænser for, hvordan det sociale miljø og samfundsforholdene kan udformes, uden at det bliver en for stærk belastning af menneskets natur. # [[Barnegråd]] er et udtryk for instinkt. Barnet har ikke andre måder at sikre sin egen overlevelse i lange perioder af dets opvækst. [[Moderinstinkt]]et, der reagerer særlig kraftigt som reaktion på barnets gråd, har været velkendt i århundreder. Dets mekanismer er blevet delvist identificeret gennem observationer med funktionel MRI-scanning af moderens hjerne.<ref>{{cite journal \|doi=10.1073/pnas.1712022114 \|pmid=29078366 \|pmc=5692572 \|title=Neurobiology of culturally common maternal responses to infant cry \|journal=Proceedings of the National Academy of Sciences \|volume=114 \|issue=45 \|pages=E9465–E9473 \|year=2017 \|last1=Bornstein \|first1=Marc H. \|last2=Putnick \|first2=Diane L. \|last3=Rigo \|first3=Paola \|last4=Esposito \|first4=Gianluca \|last5=Swain \|first5=James E. \|last6=Suwalsky \|first6=Joan T. D. \|last7=Su \|first7=Xueyun \|last8=Du \|first8=Xiaoxia \|last9=Zhang \|first9=Kaihua \|last10=Cote \|first10=Linda R. \|last11=De Pisapia \|first11=Nicola \|last12=Venuti \|first12=Paola }}</ref> # [[Flokinstinkt]] ses hos både menneskebørn og [[chimpanse]]unger, men findes tilsyneladende ikke hos unge [[orangutan]]er.<ref>{{cite journal \|doi=10.1016/j.cub.2012.03.006 \|pmid=22503497 \|title=Majority-Biased Transmission in Chimpanzees and Human Children, but Not Orangutans \|journal=Current Biology \|volume=22 \|issue=8 \|pages=727–731 \|year=2012 \|last1=Haun \|first1=Daniel B.M. \|last2=Rekers \|first2=Yvonne \|last3=Tomasello \|first3=Michael \|doi-access=free }}</ref> # Det mandlige kønshormon [[testosteron]] driver flere instinkter, især [[seksualitet]]; herudover også [[dominans]], hvilket ses i form af [[selvbekræftelse]], trangen til at [[Konkurrence\|besejre rivaler]], til at [[dominanshierarki\|dominere et hierarki]], og til at besvare [[aggression\|voldelige signaler]] hos mænd gennem en svækkelse af [[empati]]en.<ref>{{cite journal \|doi=10.1016/j.ijlp.2013.11.016 \|pmid=24367977 \|title=Testosterone reactivity and identification with a perpetrator or a victim in a story are associated with attraction to violence-related cues \|journal=International Journal of Law and Psychiatry \|volume=37 \|issue=3 \|pages=304–312 \|year=2014 \|last1=Weierstall \|first1=Roland \|last2=Moran \|first2=James \|last3=Giebel \|first3=Gilda \|last4=Elbert \|first4=Thomas \|url=http://nbn-resolving.de/urn:nbn:de:bsz:352-0-269427 }}</ref> In men, a decrease in [[testosterone]] level after the birth of a child in the family was found, so that the [[father]]'s energies are more directed to nurturing, protecting and caring for the child.<ref>{{cite journal \|doi=10.1073/pnas.1105403108 \|pmid=21911391 \|pmc=3182719 \|title=Longitudinal evidence that fatherhood decreases testosterone in human males \|journal=Proceedings of the National Academy of Sciences \|volume=108 \|issue=39 \|pages=16194–16199 \|year=2011 \|last1=Gettler \|first1=L. T. \|last2=McDade \|first2=T. W. \|last3=Feranil \|first3=A. B. \|last4=Kuzawa \|first4=C. W. }}</ref><ref>{{cite journal \|doi=10.1016/j.neubiorev.2019.01.010 \|pmid=30639674 \|title=Pair-bonding, fatherhood, and the role of testosterone: A meta-analytic review \|journal=Neuroscience & Biobehavioral Reviews \|volume=98 \|pages=221–233 \|year=2019 \|last1=Grebe \|first1=Nicholas M. \|last2=Sarafin \|first2=Ruth E. \|last3=Strenth \|first3=Chance R. \|last4=Zilioli \|first4=Samuele \|s2cid=58635068 }}</ref> Usædvanligt højt niveau af testosteron associeres ofte med [[aggression\|aggressiv]], ulovlig og voldelig adfærd, hvilket er blevet efterprøvet af fængselseksperimenter.<ref>{{cite journal \|doi=10.1097/00006842-198703000-00007 \|title=Saliva testosterone and criminal violence in young adult prison inmates \|journal=Psychosomatic Medicine \|volume=49 \|issue=2 \|pages=174–182 \|year=1987 \|last1=Dabbs \|first1=J. M. \|last2=Frady \|first2=R. L. \|last3=Carr \|first3=T. S. \|last4=Besch \|first4=N. F. \|pmid=3575604 \|s2cid=39757740 }}</ref><ref>{{cite journal \|doi=10.1097/00006842-199709000-00003 \|title=Age, Testosterone, and Behavior Among Female Prison Inmates \|journal=Psychosomatic Medicine \|volume=59 \|issue=5 \|pages=477–480 \|year=1997 \|last1=Dabbs \|first1=James \|last2=Hargrove \|first2=Marian F. \|pmid=9316179 \|s2cid=19900226 }}</ref> The amount of testosterone in men may increase dramatically in response to any competition.<ref>{{cite journal \|doi=10.1016/j.biopsych.2014.01.016 \|pmid=24576686 \|title=Testosterone Rapidly Increases Neural Reactivity to Threat in Healthy Men: A Novel Two-Step Pharmacological Challenge Paradigm \|journal=Biological Psychiatry \|volume=76 \|issue=4 \|pages=324–331 \|year=2014 \|last1=Goetz \|first1=Stefan M.M. \|last2=Tang \|first2=Lingfei \|last3=Thomason \|first3=Moriah E. \|last4=Diamond \|first4=Michael P. \|last5=Hariri \|first5=Ahmad R. \|last6=Carré \|first6=Justin M. \|s2cid=23764095 }}</ref> # [[Sarthed]] og [[væmmelse]] hos mennesker menes at være et instinkt, der opstod under [[menneskets evolution]] i et forsøg på at beskytte kroppen og undgå [[infektion]] af diverse sygdomme.<ref>{{cite journal \|doi=10.1098/rstb.2010.0117 \|pmid=21199843 \|pmc=3013466 \|title=Disgust as an adaptive system for disease avoidance behaviour \|journal=Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci \|volume=366 \|issue=1563 \|pages=389–401 \|year=2011 \|last1=Curtis \|first1=Valerie \|last2=Aunger \|first2=Robert \|last3=deBarra \|first3=Mícheál }}</ref> == Henvisninger == {{reflist}} {{Autoritetsdata}}

Instinkt: Forskelle mellem versioner