Den mørke middelalder: Forskelle mellem versioner

'''Den mørke middelalder''' (også kaldt '''De mørke århundreder''') er en [[historiografi]]sk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode, der bedst kendes som europæisk [[tidlig middelalder]] og som omfatter perioden fra år [[476]] til ca. år [[1000]], hvor Europa oplevede en både demografisk, kulturel og økonomisk tilbagegang efter [[Det Vestromerske Riges fald]].<ref name=OED>{{cite book|title=Oxford English Dictionary|publisher=Oxford University Press|location=Oxford, England|year=1989|edition=2|quote=a term sometimes applied to the period of the Middle Ages to mark the intellectual darkness characteristic of the time; often restricted to the early period of the Middle Ages, between the time of the fall of Rome and the appearance of vernacular written documents.}}</ref><ref name="Merriam-Webster">{{cite web|url=http://www.merriam-webster.com/dictionary/dark+age|title=Definition of DARK AGE|website=www.merriam-webster.com}}</ref>

I takt med at periodens nyskabelser og bedrifter blev bederebedre forstået i 1700- og 1900-tallet, begyndte lærde og forskere at begrænse brugen af "den mørke middelalder" til omtale af [[tidlig middelalder]] (ca. 400-1000).<ref name=Mommsen226227>{{cite journal | last = Mommsen | first = Theodore E.| authorlink =Theodor Ernst Mommsen | title = Petrarch's Conception of the 'Dark Ages' | journal = [[Speculum (journal)|Speculum]] | volume = 17 | issue = 2 | pages = 226–227| publisher = [[Medieval Academy of America]] | location = Cambridge MA | year = 1942 | jstor = 2856364| doi = 10.2307/2856364}}</ref><ref>Ker, W. P. (1904). [https://books.google.com/books?id=4XxzlEQPwMIC ''The dark ages'']. New York: C. Scribner's Sons, p. 1. "The Dark Ages and the Middle Ages — or the Middle Age — used to be the same; two names for the same period. But they have come to be distinguished, and the Dark Ages are now no more than the first part of the Middle Age, while the term mediaeval is often restricted to the later centuries, about 1100 to 1500, the age of chivalry, the time between the first Crusade and the Renaissance. This was not the ''old view'', and it does not agree with the ''proper'' meaning of the name."</ref><ref>[[Syed Ziaur Rahman]], ''Were the "Dark Ages" Really Dark?'' In: ''Grey Matter. The Co-curricular Journal of [[Jawaharlal Nehru Medical College, Aligarh|Jawaharlal Nehru Medical College]]'', [[Aligarh Muslim University]], Aligarh, 2003: 7-10.</ref> Størstedelen af moderne forskere undgår fuldstændigt at bruge termen som følge af dens negative associationer, da de finder den både misvisende og forkert.<ref>{{Cite book|last=Snyder|first=Christopher A.|author-link=Christopher Snyder|year=1998|contribution=|contribution-url=|title=An Age of Tyrants: Britain and the Britons A.D. 400–600|publisher=Pennsylvania State University Press|publication-date=1998|publication-place=University Park|pages=xiii–xiv|isbn=0-271-01780-5|postscript=<!--None-->}}. In explaining his approach to writing the work, Snyder refers to the "so-called Dark Ages", noting that "Historians and archaeologists have never liked the label Dark Ages ... there are numerous indicators that these centuries were neither 'dark' nor 'barbarous' in comparison with other eras."</ref><ref name=dmas>[[William Chester Jordan|Jordan, Chester William]] (2004). ''[[Dictionary of the Middle Ages]]'', Supplement 1. Verdun, Kathleen, "Medievalism" pp. 389–397. Sections 'Victorian Medievalism', 'Nineteenth-Century Europe', 'Medievalism in America 1500–1900', 'The 20th Century'. Same volume, [[Paul Freedman|Freedman, Paul]], "Medieval Studies", pp. 383–389.</ref><ref>{{Cite web|last=Raico|first=Ralph|authorlink=Ralph Raico|title=The European Miracle|url=https://mises.org/daily/2404|accessdate=14. august 2011}} "The stereotype of the Middle Ages as 'the Dark Ages' fostered by Renaissance humanists and Enlightenment ''philosophes'' has, of course, long since been abandoned by scholars."</ref> Den opindeligeoprindelige definition bliver fortsat brugt,<ref name="OED"/><ref name="Merriam-Webster"/><ref name="Franklin">{{Cite journal | last=Franklin | first=James | title=The Renaissance Myth | journal=Quadrant | volume=26 | issue=11 | year=1982 | pages=51–60 | url=http://web.maths.unsw.edu.au/~jim/renaissance.html | postscript=<!--None-->}}</ref> og i populærkulturen anvendes "den mørke middelalder" ofte til at afbilde middelalderen som en periode med tilbagegang, oghvorved udviderder dervedsker en udvidelse af termens brug og anvendelse.<ref name=tainter>{{cite book | last = Tainter | first = Joseph A. | authorlink = Joseph Tainter |editor=[[Graeme Barker|Barker, Graeme]] | chapter = Post Collapse Societies | title = Companion Encyclopedia of Archaeology | publisher = Routledge | year = 1999 | location = Abingdon, England | pages = 988 | url = | doi = | isbn = 0-415-06448-1}}</ref><ref>*{{cite journal| last=Nelson |first=Janet |authorlink= Janet Nelson |journal= History Workshop Journal |title=The Dark Ages|volume=63 |year=Spring 2007 |pages=196-98 |issn= 1477-4569 }}</ref>

Idéen ''De mørke århundreder'' blev skabt af den italienske humanist [[Francesco Petrarca]] (på engelsk kaldet Petrarch), oprindeligtoprindelig brugt som en kritik af den måde latin var blevet brugt i den sene latinske litteratur. Den var derfor en del af en samfundskritik, hvor opfattelsen af det [[latin]]ske sprogs forfald til [[vulgærlatin]] og folkesprog var et vigtigt element. Senere historikere udvidede denne term til ikke kun at omfatte den litteratur, der blev skrevet, men også den generelle mangel på litteratur i det hele taget. I populærkulturen har idéen udviklet sig til en opfattelse af hele perioden som særligt tilbagestående.

Petrarca skrev at historien havde to perioder: Først den [[Antikken|klassiske græsk-romerske]], som blev efterfulgt af en mørk tid, som han mente, at hanhans egen var en del af. Han var del af et humanistisk miljø, der troede på, at det romerske imperium ville genopstå en dag, og at dets kulturelle renhed ville blive genopvækket. Idéen om en mørk tidsalder var derfor en del af en kampagne, der ved at bagtale den umiddelbare fortid skulle understøtte den klassiske litteratur, og derforvar dermed ikke baseret på en objektiv historisk analyse.<ref name="mommsen">Mommsen, Theodore E., "Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'", ''[[Speculum (journal)|Speculum]]'', Vol.17, No 2. (Apr.,1942), pp.226-242.</ref>

Omkring 1400 mente humanister som [[Leonardo Bruni]] at de levede på tærsklen til en tredje periode, den moderne. Den periode, som Petrarca havde kaldt mørk, var derfor en overgangsfase mellem antikken og den nye tid, og blev kaldt [[middelalder]]en. Det ældst kendte eksempel på denne betegnelse stammer fra [[Flavio Biondo]] omkring [[1439]]. Senere historikere udvidede udtrykket til også at gælde en kulturel nedgang, da de mente at den [[Romersk kultur|kultur]], der fandtes i [[Romerriget]], var den efterfølgende periodes langt overlegen.

Da den moderne historieforskning inden for middelalder begyndte i det 19. århundrede, blev betegnelsen "Den mørke middelalder" stadig benyttet med alle dens kritiske overtoner. Og [[Edward Gibbon|Gibbons]] afsmag for denne præsteinficerede, overtroiske og mørke tid fik lov til at præge forskningen længe. Begyndelsen af det 20. århundrede gav dog plads til en gennemgribende revurdering af synet på middelalderen, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved opfattelsen af perioden som formørket.<ref name=dmas/>

Betegnelsen ''Den mørke tid'' begyndte i stedet at blive brugt af historikere som en mere neutral beskrivelse af kildesituationen, da begivenhederne i perioden kun er meget dårligt belyst af de få skriftlige kilder. Mørket beskriver derfor vores viden om den tid, og ikke datidens liv som sådan. Og forskningen kunne blotlægge, at dele af det tidligere romerske rige oplevede perioder, der af eftertiden er blevet beskrevet som guldalder; det gælder for eksempel i det [[Østromerske Kejserdømme|byzantiske kejserrige]] samt de [[islam]]iske områder under [[umayyaderne]] og [[abbasiderne]].

Selv denne neutrale brug af termen er i tiden efter 2. verdenskrig blevet afvist som fejlagtig; først og fremmest fordi det er usikkert om det overhovedet er muligt at bruge en term ladet med så mange fordomme i en neutral betydning. En anden grund er den eksplosion af indsigt i middelalderens historie og liv, som forskningen i løbet af 20. århundrede har bragt, og som har betydet at perioden længere ikke fremstår så "mørk" længerei betydningen ubelyst.

Udtrykket "Den mørke middelalder" bliver stadig brugt i populærkulturen og giver stadig middelalderen et skær af kulturel tilbagegang. Petrarcas ideologiske kampagne, der skulle farve den umiddelbare fortid i et negativt lys, fungerede således så godt, at budskabet stadig er udbredt næsten 700 år senere. Hans og humanisternes mål med at genoplive antikkens kultur blev institutionaliseret i de nyoprettede universiteter, og idealiseringen af den græsk-romerske kultur vedblev med at være basis for humanismen de næste mange århundreder. Det betyder at studerende den dag i dag stadig er mere bekendt med de græske filosoffers værker end med deres middelalderlige efterfølgere, som fx [[Peter Abelard]] og [[William af Ockham]].

Studiet af antikken nød længe en langt større grad af prestige end studiet af middelalderen,. denDen første middelalderhistoriker [[Charles Homer Haskins]] blev for eksempel først anerkendt i begyndelsen af det 20. århundrede. I film og litteratur bruges udtrykket "Den mørke middelalder" eller idéen om den stadig ofte til at beskrive en tidsalder, der var mindre civiliseret end vores egen; en film som ''[[Monty Python og de skøre riddere|Monty Python and the Holy Grail]]'' følger for eksempel traditionen fra ''[[Don Quixote]]'' i sin humoristiske skildring af [[ridder]]livet.

Det formidlingsarbejde moderne historikere har gjort betyder dog, at opfattelsen af, hvad middelalderen var, er ved at ændre sig og at perioden anerkendes på baggrund af de selvstændige kvaliteter den besad.