Versionen fra 21. mar. 2020, 13:55 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. okt. 2020, 23:47 redigér fjern redigering Lysga lysga (diskussion \| bidrag) 304 edits mNo edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 47: Efter [[skilsmisse]]n fra Röhl i [[1968]] blev Meinhof tilknyttet venstreekstremistiske grupper i [[Berlin]]. Tvillingerne placerede hun i en yderliggående [[børnehave]] i [[Berlin]], hvor de blev oplært om [[Mao Zedong\|Maos]] [[Kina]], om [[Vietnamkrigen]] og om [[kapitalisme]]ns fordærvelighed. Meinhof skrev stadig i ''Konkret'', selv om hun foragtede sin eksmand som en sexistisk sofakommunist. Hun tog pigerne med på demonstrationer mod Vietnamkrigen, og ofte sad de på toppen af bunker med løbesedler i bilen. Meinhof græd ikke, da hun som 14-årig mistede sin mor, og heller ikke, da hun blev skilt fra sin mand, selv om hun havde været dybt forelsket i ham. Hendes første alvorlige lovbrud var, da hun holdt Ensslin og Baader skjult i sin lejlighed. Tvillingerne fik streng besked om ikke at fortælle det til nogen; men de fortalte andre børn om de hemmelige gæster, som farvede håret på badeværelset. De tog andre børn med hjem for at vise dem gæsterne, og Baader blev rasende; men da han blev taget af [[politi]]et, skyldtes det, at han kørte for hurtigt.<ref>Simone Søderheim: Om Ulrike Meinhofs døtre, ''Dagbladet'' 29. august 1995</ref> I maj [[1970]] deltog ~~Minhof~~Meinhof i befrielsen af Andreas Baader. Han havde fået tilladelse til at besøge et forskningsinstitut sammen sine vogtere for at forberede en bog sammen med journalisten Meinhof. Så skulle hun spille [[Shock\|chokeret]], når en forklædt og bevæbnet Gudrun Ensslin stormede ind sammen med en mand og befriede Baader. Men det hele udartede, så en [[tjenestemand]] blev alvorligt såret, og Meinhof flygtede med de andre og gik i dækning. Hendes syv år gamle tvillinger blev vækket kl. 6 en morgen med besked om, at de måtte flygte med det samme, så deres far ikke fik fat i dem. De blev kørt væk i bil sammen med tre kvinder, smuglet gennem [[Frankrig]] til et hjem for [[jordskælv]]ofre på [[Sicilia]], hvorfra de skulle til en [[Palæstina\|palæstinsk]] [[flygtningelejr]] i [[Mellemøsten]], hvor de skulle læres op til [[Guerillakrig\|børne-guerillasoldater]]. Imens var deres mor på skydetræning i en lejr i [[Jordan]]. Röhl havde imidlertid [[forældremyndighed]]en, og fik dem efterlyst gennem [[Interpol]]. Stefan Aust, senere chefredaktør i ''[[Der Spiegel]]'', klarede at opspore børnene og kidnappe dem hjem til Vesttyskland.<ref>https://www.nrk.no/kultur/_-min-mor-var-terrorist-1.1457979</ref> Meinhof blev arresteret i [[1972]] i [[Langenhagen]] og idømt 8 års fængsel. Hun fik jævnligt besøg af børnene, men brød kontakten med dem i [[1974]]. To år senere ville hun godt møde dem igen. Den 13-årige Bettina blev glad, men det passede ikke den lørdag, fordi hun var nyforelsket og skulle til fest. Hun genså derfor aldrig sin mor, som [[Hængning\|hængte]] sig i cellen i et iturevet håndklæde nogle uger senere.<ref>https://web.archive.org/web/20070607111105/http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?a=644246</ref> Mens Meinhof sad i [[Stammheim-fængslet]] ved Stuttgart, blev hun yderligere anklaget for fire [[mord]] og 54 mordforsøg, men hun havde hængt sig, inden sagen nåede at komme for retten. Efter hendes død gik der [[rygte]]r om, at hun i virkeligheden blev myrdet af den tyske stat.

Ulrike Meinhof: Forskelle mellem versioner